Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>IrakPrint

Folkedrabet i Irak



I 1988 udførte Saddam Husseins diktatoriske regime i Irak et systematisk og planlagt folkedrab på de irakiske kurdere. Som resultat af Saddam Husseins udryddelsespolitik blev mere end 80.000 kurdere dræbt, og op imod 1 million mennesker blev fordrevet fra deres hjem. Formålet med folkedrabet var at affolke de kurdiske områder i Irak.

 

Anfal-kampagnen


Al Anfal var det officielle kodeord for det folkedrab, som det irakiske styre udførte på den kurdiske del af den irakiske befolkning fra februar til september 1988. Al Anfal-kampagnen blev ledet af Saddam Husseins fætter, Ali Hassan al-Majid, og er kendt for anvendelsen af kemiske våben mod civilbefolkningen. Et af de mest kendte angreb under Al Anfal-kampagnen er giftgasangrebet på den irakiske by Halabja, hvor ca. 5.000 mennesker mistede livet. Foruden kemiske angreb bestod Anfal-kampagnen af tvangsforflyttelser, beskydninger og henrettelser, og adskillige landsbyer blev jævnet med jorden af bulldozere.
 

Hvorfor folkedrab på kurderne?


Baggrunden for folkedrabet skal findes i en blanding af kurdernes ønske om selvstændighed, Iraks adgang til olie og kurdernes støtte til Iran. Kurderne havde i årevis kæmpet for at opnå selvstændighed fra Irak. Irakerne var imidlertid ikke villig til at afstå de kurdiske områder, da der her er store olieforekomster. I 1980 angreb Irak nabolandet Iran blandt andet i et forsøg på at indlemme områder, der er rige på olie. Kurderne støttede iranerne i krigen i håb om at opnå et selvstændigt territorium. I løbet af krigen, som kom til at vare otte år, mistede Saddam Husseins kontrollen over de kurdiske områder, og man besluttede derfor at tage drastiske metoder i brug for at ”løse” det kurdiske problem.
Mindesmærke for ofrene i Halabja
Mindesmærke for ofrene i Halabja


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk