Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Stalinismens forbrydelserPrint

Stalinismens forbrydelser – overblik


Josef Stalin herskede som enerådig diktator i Sovjetunionen i perioden 1928-1953. Mange millioner mennesker døde som følge af det kommunistiske styres forfølgelser i denne periode. Ofrene for Stalins terrorregime var som oftest politiske modstandere eller mennesker, der tilhørte bestemte sociale eller etniske grupper. Men andre blev blot ved et tilfælde ofre for udrensninger og terror.

Stalin stod i spidsen for et regime, hvor omfattende terror mod virkelige og indbildte fjender var det vigtigste middel til at holde Stalin og Kommunistpartiet ved magten og til at gennemføre en gennemgribende samfundsændring. Stalin iværksatte en omfattende industrialisering af landet og sammenlagde mod bøndernes vilje millioner af små private landbrug til større, statsstyrede kollektive landbrug. 

Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 begyndte man i de tidligere sovjetrepublikker at bearbejde arven fra stalinismen, blandt andet ved at minde ofrene for Stalins terror og ved åbent at diskutere, hvilke træk og tendenser fra fortiden, der fortsat prægede det politiske liv, politi- og retsvæsen m.m.

Fakta om Sovjetunionen
Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker (USSR) bestod af 15 republikker. Sovjetunionen eksisterede fra 1917-1991.

Areal: 22.402.000 km².

Befolkning: (1985) 276.300.000.

Kort over nogle af arbejdslejrene i Sovjetunionen, de såkaldte "Gulag-lejre". Ca. 20 millioner mennesker var igennem arbejdslejrene 


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk