Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>DilemmaspilPrint

Dilemmaspillet "Folkedrabet på Bantikka"



Dansk Institut for Internationale Studier, Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier har udviklet dilemmaspillet "Folkedrabet på Bantikka". Spillet sætter fokus på nogle af de dilemmaer og spørgsmål, som forskellige aktører står overfor i forbindelse med et folkedrab, herunder lokale indbyggere, FN-soldater, udenrigsministre samt det øvrige internationale samfund.

Gå til spillet

”Folkedrabet på Bantikka” tager udgangspunkt i en eskalerende krise i den fiktive østat Bantikka. Et folkedrab er under opsejling, og spillerne skal, på vegne af de involverede parter træffe nogle af de vanskelige beslutninger, som i den virkelige verden kunne betyde forskellen mellem liv og død. Gennem dilemmaspillets fire runder konfronteres eleverne med dilemmaer af vekslende sværhedsgrad og kompleksitet, indenfor områder som politik og økonomi, men eleverne bliver også udfordret med spørgsmål af social og humanitær karakter. Konsekvenserne af elevernes valg bliver præsenteret via nyhedsindslag i slutningen af hver runde. 

Både i udformningen af den overordnede historie og de enkelte dilemmaer er der hentet inspiration fra en række autentiske situationer i virkelige folkedrab, men i sin helhed er ”Folkedrabet på Bantikka” fiktion.

Det bedste udbytte af spillet fås ved at spille parvis og diskutere problemstillingerne undervejs, men det kan også sagtens spilles alene. Spillet forudsætter mulighed for tilslutning af højtalere eller høretelefoner.

Bemærk! For at sætte spillet i gang skal du trykke på ”Spil spillet her” i menuen til højre, hvorefter der åbnes en introduktionsside. Når du vil i gang med at spille, skal du trykke på det grønne kryds ved siden af print-knappen og tryk "START SPILLET".

Folkedrabet på bantikka
Forsiden til "Folkedrabet på Bantikka"

Spil spillet her

Lærervejledning til folkedrabet på Bantikka
Baggrunden for folkedrabet på Bantikka


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk