Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Armenien>Folkedrabets aktørerPrint

Folkedrabets aktører


"Triumviratet" – mændene bag det armenske folkedrab

Beslutningen om at udrydde armenierne blev taget på højeste plan i Osmannerriget af det regerende parti, ”Komiteen for Enhed og Fremskridt”, også kaldet ”ungtyrkerne”. Efter den nationalistiske og fremmedfjendske del af partiet tog magten ved et voldeligt kup i 1913, blev målet at skabe et Tyrkiet udelukkende for muslimske, tyrkisktalende tyrkere og udvide det tyrkiske territorium gennem erobring af russiske landområder mod øst, der var beboet af tyrkiske og/eller muslimske folkeslag.
Læs mere

Det skandinaviske hjælpearbejde under det armenske folkedrab

I 1915 skyllede en bølge af vold henover store dele af Osmannerriget. Byer blev brændt, kvinder blev voldtaget og sendt på dødsmarcher med deres børn, og mænd blev dræbt. Målet var armenierne og andre kristne. Nogle af de, der bevidnede folkedrabet, kom fra Skandinavien. De var missionærer eller diplomater, som tilfældigvis befandt sig midt i urolighederne. Mange arbejdede uselvisk for at redde og lindre nøden blandt de udsatte. På den måde blev de små glimt af lys midt i al elendigheden.
Læs mere


Kvindelige missionsarbejdere i Armenien – Maria Jacobsen, Alma Johansson og Bodil Biørn  

De skandinaviske kvinder Maria Jacobsen (1882-1960), Alma Johansson (1881-1974) og Bodil Biørn (1871-1960) blev allerede som unge grebet af armeniernes skæbne. Det blev begyndelsen til et livslangt arbejde for armeniernes sag – et arbejde som de udførte sammen med en række andre skandinaviske kvinder. Men hvem var disse kvinder, hvor kom de fra, og hvad var det for et arbejde, de udførte?
Læs mere


Tyrkiske læger - at dræbe for at helbrede

I begyndelsen af 1914 udtalte ungtyrkerne, dvs. lederne af det daværende Osmannerrige, at den ikke-tyrkiske befolkning i riget var ”en dødelig sygdom der måtte helbredes ved hjælp af barske metoder.” I løbet af 1915 blev det klart, at udtrykket ”barske metoder” betød drab, og der var ikke mangel på gerningsmænd.
Læs mere


Den gode tyrker - glemt af alle

Det armenske folkedrabs gerningsmænd var osmanniske tyrkere og kurdiske stammer i Østtyrkiet. Men der var også tyrkere og kurdere, der hjalp deres armenske landsmænd til at skjule sig eller flygte og derved reddede dem fra døden. Historien om ’den gode tyrker’ går imidlertid ofte tabt og glemmes i en eftertid, der er præget af en armensk kamp mod tyrkisk folkedrabsbenægtelse.
Læs mere







Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk