Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Armenien>FokusartiklerPrint

Fokusartikler



Denne side indeholder tekster på folkedrab.dk, der omhandler det armenske folkedrab. Teksterne belyser og diskuterer særlige problemstillinger og aspekter ved det armenske folkedrab.

Maria Jacobsen – dagbog fra det armenske folkedrab

Den danske sygeplejerske og missionær Maria Jacobsen hjalp tusindvis af forfulgte armeniere under det armenske folkedrab. Maria Jacobsen skrev dagbog om sine oplevelser, og her beskrev hun folkedrabet på armenierne set indefra. I dag står dagbøgerne som en uvurderlig historisk kilde til det armenske folkedrab. Læs mere

Karen Jeppe
Redningen af de danske jøder i 1943 er ikke det første eksempel i historien på, at almindelige danskere risikerer livet for at redde fremmede mennesker fra et folkedrab. Den danske Karen Jeppe er én af de glemte helte. Under det armenske folkedrab i 1915-18 reddede hun mange armeniere fra dødsmarcher, slavearbejde og henrettelser.
Læs mere

Ideer der dræber – ideologien bag det armenske folkedrab
Før og under 1. Verdenskrig kæmpede tyrkiske ideologer for at erstatte Osmannerriget med et stort og stærkt Tyrkiet uden ikke-tyrkiske minoriteter. Eftersom ikke-tyrkiske folkeslag som armenierne i Osmannerriget ikke var villige til at opgive deres kultur eller lade sig behandle som andenrangsborgere, var der lagt op til et sammenstød mellem den tyrkiske nationalisme og Osmannerrigets multietniske og multireligiøse virkelighed.
Læs mere

Tyrkiske læger - at dræbe for at helbrede
I begyndelsen af 1914 udtalte ungtyrkerne, dvs. lederne af det daværende Osmannerrige, at den ikke-tyrkiske befolkning i riget var ”en dødelig sygdom der måtte helbredes ved hjælp af barske metoder.” I løbet af 1915 blev det klart, at udtrykket ”barske metoder” betød drab, og der var ikke mangel på gerningsmænd.
Læs mere

Artikel 301 - når ytringsfriheden tilsidesættes

En af grundende til, at så få tyrkere anerkender det armenske folkedrab er, at anerkendelsen simpelthen er forbudt i Tyrkiet. Ifølge artikel 301 i den tyrkiske straffelov er det forbudt at fornærme den tyrkiske nation, og anerkendelse af folkedrabet bliver anset som en fornærmelse.  Men på trods af lovgivningen anerkender et stadigt stigende antal tyrkiske intellektuelle og akademikere, at det armenske folkedrab fandt sted. Det kan have store personlige omkostninger.
Læs mere

Staters anerkendelse af folkedrabet

Armenierne lever spredt i store dele af verden. I de fleste lande, hvor der bor overlevende efter folkedrabet og deres efterkommere, har de dannet foreninger og institutioner, der kæmper for, at netop det land, de bor i, anerkender folkedrabet. Flere og flere stater og internationale institutioner anerkender folkedrabet, men armeniere er især interesseret i, at USA anerkender det, da dette vil presse Tyrkiet til at anerkende folkedrabet. 
Læs mere
 

Kvindelige missionsarbejdere i Armenien – Maria Jacobsen, Alma Johansson og Bodil Biørn  

De skandinaviske kvinder Maria Jacobsen (1882-1960), Alma Johansson (1881-1974) og Bodil Biørn (1871-1960) blev allerede som unge grebet af armeniernes skæbne. Det blev begyndelsen til et livslangt arbejde for armeniernes sag – et arbejde som de udførte sammen med en række andre skandinaviske kvinder. Men hvem var disse kvinder, hvor kom de fra, og hvad var det for et arbejde, de udførte?
Læs mere


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk