Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Stalinismens forbrydelser>FolkedrabetPrint

Stalinismens forbrydelser


Mens Josef Stalin fra 1928 og frem til sin død i 1953 stod i spidsen for Sovjetunionen, begik det sovjetiske styre omfattende forbrydelser mod den sovjetiske befolkning. Millioner af mennesker blev ofre for Stalins terror, som ramte næsten alle grupper i befolkningen.

I dag forbinder mange mennesker ordet 'terror' med det islamiske terrornetværk al-Qaeda og enkeltstående aktioner, som eksempelvis angrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001.

Den sovjetiske terror var imidlertid noget andet. Det var statsligt planlagte aktioner, der rettede sig mod bestemte dele af befolkningen, og som ikke kun begrænsede sig til enkeltstående, spektakulære terrorhandlinger. Den statslige terror var derimod et permanent indslag i det stalinistiske samfund, og den indgød en konstant følelse af frygt hos store dele af befolkningen. Man kunne aldrig vide sig sikker.

På trods af terrorens permanente tilstedeværelse i det stalinistiske samfund, varierede den i styrke og ramte samfundet i bølger. Selv i perioder med mindre massiv terror udgjorde den hele tiden en trussel mod befolkningen og lurede lige under overfladen. Man vidste aldrig, hvornår staten slog til mod sine virkelige såvel som indbildte fjender.


Gulag-lejren Kolyma, Sibirien.
De arktiske forhold gjorde lejren til en af de mest frygtede.


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk