Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Holocaust>Før folkedrabetPrint

Før folkedrabet  baggrunden for Holocaust



Antisemitisme var ikke et ukendt fænomen i mellemkrigstidens Europa. Det nye var, at den tyske nazi-stat (1933-1945) kombinerede antisemitismen med tidens racelære og ophævede den til statsideologi. Det vil sige, at man skabte et legalt grundlag for at diskriminere og forfølge den jødiske minoritet i Tyskland. Samtidig blev der ved propagandaens hjælp fremstillet et fjendebillede af ”Jøden” som roden til alt ondt.



Nederlaget i 1. Verdenskrig og økonomisk krise baner vejen for nazisterne.


Det Tyskland, som banede vejen for nazisternes magtovertagelse, var præget af nederlaget og ydmygelsen efter 1. Verdenskrig. Landet havde mistet en stor del af sit territorium og var økonomisk tvunget i knæ, ikke mindst pga. de store krigsskadeerstatninger til sejrherrerne. Det var i denne periode, præget af uro og optøjer på de politiske yderfløje, at Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei blev grundlagt. Partiet fik dog først sit store gennembrud i kølvandet på den økonomiske verdenskrise i 1929, som betød stor arbejdsløshed og elendighed for den tyske befolkning. I januar 1933 blev Hitler udnævnt som rigskansler, og kampen for ”Tysklands genrejsning og frihed” blev indledt.
Læs Antisemitisme i Europa og Tyskland


Fjendebilleder og propaganda


I krisetider er der brug for syndebukke og fjendebilleder. Efter Hitlers opfattelse var det kapitalismen, socialismen og modernismen, som var skyld i alle Tysklands ulykker. Jøderne blev koblet sammen med alle disse ”onder”. For at overbevise tyskerne om jødernes dårlige egenskaber blev befolkningen – såvel voksne som børn – udsat for massiv statslig propaganda. Med støtte i racistiske ideologier blev det hævdet, at "Jøden” tilhørte en ringere race og dermed udgjorde en fare for det tyske folk. Den foreløbige kulmination på jødehadet fandt sted den 9. november 1938, hvor jødiske forretninger og synagoger blev vandaliseret eller nedbrændt. Ca. 100 jøder mistede livet under den pogrom, som nazisterne benævnte Krystalnatten.
Læs Den nazistiske raceideologi
Læs Propagandaens fjendebilleder
Læs Krystalnatten 


Jøderne udgrænses i Tyskland


Under nazi-styret blev der vedtaget 2000 anti-jødiske love og forordninger med det formål at skubbe jøderne ud af fællesskabet. De første love var Nürnberg-lovene fra 1935, hvorved jøderne mistede alle borgerlige rettigheder og gjort til pariaer i det tyske samfund. Ved krigsudbruddet i september 1939 var de totalt udgrænset af samfundet og levede i stor armod. De voksne havde mistet deres levevej, og børnene var udelukket fra skolerne. Efter at have ribbet dem for alt af værdi, var næste skridt nu at få dem til at forlade Tyskland.
Læs Nürnberg-lovene
Anti-jødisk propagandaplakat
Nazistisk anti-jødisk propagandaplakat
©USHMM

 

 

 

 

Kilder

Tale af Joseph Goebbels – forsvar for det nazistiske styre
Nürnberg-lovene
Beretning fra interneret jøde under krystalnatten


Ordforklaringer

Antisemitisme: Had og fordomme
mod jøder
Propaganda: Kommunikation og reklame som skal påvirke folks holdninger og handlinger
Ideologi: En politisk eller religiøs overbevisning fx kapitalisme eller socialisme
Pogrom: Jødeforfølgelse
Paria: En uønsket eller udstødt person eller gruppe


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk