Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Holocaust>Folkedrabets efterspilPrint

Folkedrabets efterspil – Hvad skete efter Holocaust?


 
Da de allieredes tropper i 1945 befriede kz- og udryddelseslejre i Østeuropa og Tyskland, sendte billederne af bjerge af lig og udhungrede mennesker chokbølger gennem verden. En ufattelig forbrydelse blev nu åbenbaret: Mordet på seks millioner europæiske jøder. De, der overlevede nazisternes lejre og forfølgelser, var mærket for livet.


Nürnbergprocessen

Retsforfølgelse af de største tyske krigsforbrydere startede umiddelbart efter 2. Verdenskrig ved den første internationale straffedomstol, som blev placeret i Nürnberg. Her blev ansvaret for forbrydelserne defineret både politisk og retsligt. I alt var der 22 hovedanklagede, som tiltaltes for:   
  • Forbrydelser mod freden 
  • Krigsforbrydelser 
  • Forbrydelser mod menneskeheden

Israel bliver til

Få overlevende fra Holocaust ønskede at vende tilbage til deres oprindelige lande. Deres familier var udryddet og deres ejendom gået tabt, og det kunne hurtigt konstateres, at antisemitismen ikke var forsvundet med nazisterne. Der opstod derfor et stærkt ønske om at starte et nyt liv et helt andet sted. For mange blev jødernes bibelske hjemland, Palæstina, det foretrukne mål. Palæstina var styret af Storbritannien, men i 1947 overlod man spørgsmålet om oprettelsen af en jødisk stat til de Forenede Nationer (FN). FN vedtog en resolution, som delte mandatområdet i en jødisk og en arabisk stat. I maj 1948 blev staten Israel proklameret.

Holocaust i dag

Holocaust er en fælleseuropæisk arv og har derfor stor historisk betydning. Næsten alle vestlige lande har i dag et Holocaust-center, hvor der forskes og undervises i emnet.  Antallet af bøger, film og hjemmesider om Holocaust viser, at interessen for at forstå og forklare det ufattelige er enorm. I 2005 besluttede FN, at den 27. januar – datoen for Auschwitz’ befrielse – fremover skulle være international mindedag for Holocaust, og alle lande blev opfordret til at markere dagen, så kommende generationer kunne lære af historien og forhindre en gentagelse. I Danmark hedder dagen Auschwitz-dag og er markeret hvert år siden 2003.
 


Nurnbergprocesen
Dommerne i Nürnbergprocessen
© USHMM



Kilde: Retsgrundlag for Nürnbergprocessen

Kilde: Unævnelige Rædlser – Artikel om de civile ofre for de nazistiske forbrydelser under 2. Verdenskrig fra Politiken

Kilde: Dramatiske Øjeblikke – Artikel om domsafsigelse i Nürnbergprocessen fra Politiken

Kilde: Loven om Tilbagevenden

Læs
Overlevende fra Holocaust
Den første internationale domstol og Nürnbergprocessen
Oprettelsen af Israel
Holocaustbenægtelse
Tysklands erindring af Holocaust

Ordforklaringer


De allierede: Alliance som kæmpede imod Nazityskland. Den blev ledet af Storbritannien, USA og Sovjetunionen
Antisemitisme: Had og fordomme mod jøder
Resolution: En skriftlig anbefaling, ofte vedtaget af en større forsamling
Mandatområdet: Området som blev styret af Storbritannien frem til 1948



Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk