Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Holocaust>FokusartiklerPrint

Fokusartikler om Holocaust



Denne side indeholder en oversigt over temaer og tekster på folkedrab.dk, der belyser og diskuterer særlige problemstillinger og aspekter ved Holocaust.


Temapakke: Modstand
Hvad definerer modstand? – Er det kamp? Sabotage? Flugt? Når et folkedrab finder sted, er der altid nogen, der gør modstand. Det kan være ofrene selv, som da jødiske fanger i Warszawa-ghettoen gjorde opstand mod den nazistiske besættelsesmagt i april 1943, eller da jødiske slavearbejdere i hemmelighed saboterede produktionen af Tysklands  v1 missiler. Modstand kan også komme fra udenforstående, eller endda komme fra den gruppe, der står bag folkedrabet, men modstand kan også være andet og mere end konfronterende oprør eller væbnet forsvar.
Læs mere

Temapakke: De danske jøders flugt til Sverige
Da den tyske besættelsesmagt i oktober 1943 gennemførte aktionen mod de danske jøder, flygtede tusindevis til det neutrale Sverige, hvor de blev indtil krigens afslutning. På temasiden kfinder du baggrundsartikler om jødeforfølgelse og flugt, film med personlige beretninger og historiske kilder om flugt, eksil og hjemkomst.
Læs mere
 
Temapakke: Nazistiske menneskeforsøg
Medicinske eksperimenter på koncentrationslejrfanger og psykiatriske patienter hører til de mest uhyggelige af nazismens forbrydelser. Tusindvis af ufrivillige fanger og sindslidende blev udsat for smertefulde og invaliderende forsøg, og hundreder blev bevidst slået ihjel som led i eksperimenterne. Forsøgene skulle forbedre det tyske "herremenneskes" genetiske udrustning, forbedre epidemibekæmpelsen og krigskirurgien og ikke mindst sikre nye arvebiologiske erkendelser.
Læs mere


Temapakke:

Kunst og erindring af Holocaust
Flere spørgsmål melder sig, når man vil undersøge, hvordan folkedrabet på Europas jøder kan erindres gennem kunst. Hvordan hænger kunstens bearbejdning af emnet sammen med Tysklands erindring af landets fortid? Hvordan er kunsten påvirket af nazismens kunstsyn? Kan kunst erindre og gøre Holocaust nærværende på en særlig måde?
Læs mere


Temapakke:

Danmark, de jødiske flygtninge og samarbejdspolitikken
Efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland forsøgte tusinder af jøder at komme væk fra nazisternes forfølgelser ved at søge tilflugt i andre lande – herunder Danmark. Nogle nåede i sikkerhed, men mange fandt en lukket dør i stedet for hjælp. Overalt blev flygtningestrømmen set som en økonomisk og politisk trussel.
Læs mere

 

Temapakke:

Danmark og Holocaust
Redningen af de danske jøder er en væsentlig del af den danske kollektive erindring, men Danmark var ikke udelukkende var et redningsland. Flere hundrede blev pågrebet forskellige steder i Danmark, holdt til fange og deporteret videre til nazistiske kz-lejre.
Læs mere

Temapakke:

Fokus på Auschwitz – fra udryddelseslejr til museum
Auschwitz-komplekset var den største af nazisternes koncentrations- og udryddelseslejre under 2. Verdenskrig. Komplekset var i funktion fra 1940 til 1945 og udviklede sig fra primært at være en koncentrationslejr til også at være en decideret udryddelseslejr. I dag er Auschwitz-komplekset indrettet som et museum og erindringssted med navnet Auschwitz-Birkenau. Som erindringssted er Auschwitz-Birkenau med til at fastholde vores erindring om Holocaust, og den tidligere lejr skaber en forbindelse mellem fortiden og nutiden, der gør det sværere at glemme, hvad der skete.
Læs mere

Artikler


Danske homoseksuelle i nazistisk koncentrationslejr
Under besættelsen blev danske homoseksuelle mænd anholdt og deporteret til koncentrationslejren Neuengamme, fordi de tyske myndigheder opfattede dem som en trussel mod samfundet. De blev sat i samme gruppe som såkaldte “asociale” og “vaneforbrydere”. Efter krigen var gruppen af asociale den eneste gruppe, der fik massivt afslag på erstatning: Man mente, at deportationerne var deres egen skyld.
Læs mere

Menneskerettighederne og Holocaust
Menneskerettighederne er i dag et centralt element i de fleste demokratiske staters opbygning, og de er afgørende for staternes forståelse af sig selv. Holocaust og menneskerettighederne bliver ofte set som forbundne, men er de det? Hvor står menneskerettighederne i dag? Og hvad gør man for at forhindre fremtidige folkedrab?
Læs mere

 
Hvordan kunne de gøre det? – moral og intention hos gerningsmænd under Holocaust
6 millioner jøder blev myrdet under 2. Verdenskrig, og et utal af gerningsmænd deltog aktivt i folkedrabet. Men hvordan var det menneskeligt muligt at medvirke til massedrabene? Var gerningsmændene fra starten antisemitter med en intention om at dræbe jøder, eller skete der gradvist et skred? Et kig på de to topnazister Franz Stangl og Rudolph Höss kan give en idé om svaret.
Læs mere


Folkedrabet i Namibia 1904-08
Folkedrabet på hereoer og namaer i Namibia var på mange måde en skræmmende generalprøve på Nazitysklands senere jødeforfølgelser, bekæmpelse af politiske modstandere, koloniseringspolitik i Østeuropa og udryddelses- og arbejdslejre. Godt 75% af hereroerne og 50% af namaerne mistede livet. I dag er folkedrabet næsten glemt.
Læs mere

Gruppepres, lydighed og ideologi – hvordan almindelige mænd bliver gerningsmænd

Socialpsykologien har udpeget gruppepres og lydighed som de vigtigste årsager til, at nogle mennesker bliver gerningsmænd under et folkedrab. Milgram-eksperimentet, Stanford fængselseksperimentet og lignende sociale forsøg stiller alle det samme spørgsmål: Hvor langt er almindelige mennesker villige til at gå, når de bliver placeret i ualmindelige situationer?
Læs mere
 

Gemte jødiske børn i Danmark

Da tyske soldater begyndte aktionen mod de danske jøder i 1943, gik mange jødiske familier med børn i panik. De frygtede for deres liv og for, hvordan børnene skulle klare flugten og livet som flygtning. Det fik nogle forældre til at træffe deres livs sværeste beslutning: at skille familien ad og efterlade børnene hos ikke-jødiske danskere for at sikre, at børnene overlevede. Adskillelsen fra forældrene fik store psykiske konsekvenser for børnene – ikke mindst fordi børnene efter krigen ikke fik lov til at tale om deres oplevelser.
Læs mere


Aktion 1005 – Nazisternes forsøg på at slette alle spor

Nazisterne forsøgte at holde folkedrabet på jøderne hemmeligt og slette alle spor. I 1942 eksperimenterede de med at opgrave massegrave og afbrænde ligene, og i 1943-44 sløjfede særlige rejsehold et stort antal massegrave i Polen, Jugoslavien og de besatte dele af Sovjetunionen. Dæknavne for operationen var "Aktion 1005" og "Sonderkommando 1005". Nazisterne var overbeviste om, at folkedrabet var nødvendigt, så hvorfor skjule det?
Læs mere


Sonderkommandoet i Auschwitz – Dødsfabrikkens arbejdsmænd

Sonderkommandoet var den gruppe af jødiske mænd, der blev tvunget til at fungere som arbejdsmænd i udryddelseslejren Auschwitz. Artiklen bringer uddrag fra Gideon Greifs bog ”Vi græd uden tårer” og beskriver Sonderkommandoets arbejdsopgaver: Fra afklædningsfasen, over gasningen af ofrene til bortskaffelsen af dødsfabrikkens ”slutprodukt” – asken fra de døde.
Læs mere



Dansk idræt i hagekorsets skygge


Dansk Idræts-Forbund (DIF) valgte under besættelsen at indlede et omfattende sportsligt samarbejde med Tyskland – et samarbejde der havde store konsekvenser for deres jødiske medlemmer og betød en voldsom politisering af dansk idræt. Hvorfor valgte DIF samarbejdet?
Læs mere

Oktober 1943 – aktionen mod de danske jøder

I løbet af de første to uger af oktober 1943 blev størstedelen af de danske jøder i ly af natten sejlet over Øresund i små fiskerbåde, i mange tilfælde efter at have fået mad, tøj og hjælp til at skjule sig. Omkring 7000 flygtninge blev reddet af venner, landsbyfolk, fiskere, politifolk og mange andre. Mange kendte ikke hinanden, men i fællesskab fik de gennem en større redningsaktion de danske jøder i sikkerhed i Sverige. Hvorfor var så mange parate til at sætte deres liv og levebrød på spil for at beskytte de danske jøder?
Læs mere

Hitler-Jugend i Tyskland 1933-45
Under 2. Verdenskrig var størstedelen af Tysklands ungdom medlem af Hitler-Jugend, ungdomsafdelingen af Tysk Nationalsocialistisk Arbejderparti (NSDAP). Hitler-Jugend startede som et ungdomsparti, hvor man bl.a. lærte om nationalsocialismens ideer. Men som 2. Verdenskrig skred frem og Tyskland blev mere presset, blev Hitler-Jugend-drenge indsat som soldater i krigen og i krigens sidste dage kæmpede de helt fremme ved fronterne. Men hvad var egentlig Hitler-Jugend, og hvorfor var store dele af Tysklands ungdom med i denne organisation?
Læs mere

Hitler og nazismens forbrydelser

Uden Hitler ville historien være forløbet anderledes. Som nazisternes ’Fører’ var Hitler samlingspunkt for den nazistiske bevægelse. Hans beslutninger ledte verden ud i historiens største og værste krig. Og Hitlers racistiske retorik og politik førte til, at millioner af mennesker blev myrdet alene på grund af deres påståede ’race’.
Læs mere

Holocaust i Nordafrika


Historien om Holocaust i Nordafrika er ukendt for de fleste, men faktisk døde flere tusinde jøder i Marokko, Algeriet, Tunesien og Libyen under 2. Verdenskrig. Det var ikke blot Nazityskland, men også Frankrig og Italien, der fratog jøderne grundlæggende rettigheder og tvang mange til slavearbejde i Saharas ørken.
Læs mere

Begrebet Holocaust

Holocaust er den mest anvendte betegnelse for nazisternes jødeudryddelser under 2. Verdenskrig. De færreste ved dog, hvad ordet egentlig betyder, og hvor det stammer fra. Spørgsmålet er, om det overhovedet er en dækkende og passende betegnelse for de uhyrligheder, som det nazistiske styre udsatte millioner af mennesker for. Et andet vigtigt spørgsmål er, om begrebet Holocaust kun omfatter de jødiske ofre.
Læs mere

Fordomme og folkedrab: Romaernes skæbne under Holocaust


Fordomme om romaer eksisterede længe inden 2. Verdenskrig, og de eksisterer fortsat i dag. For stadig i dag er der mange, der opfatter romaer – ofte kaldet sigøjnere – som kriminelle eller tiggere, der ikke passer ind i det normale samfund. Derfor er diskrimination og fordomme om romaer stadig en realitet.
Læs mere


Romaernes tragedie – det glemte folkedrab


Ikke kun jøder, men også romaer (sigøjnere) blev forfulgt af nazisterne i årene op til og under 2. Verdenskrig. Det menes, at flere end 200.000 og måske op til en halv million romaer i Tyskland og de tyskbesatte områder blev dræbt. Efter krigen blev folkedrabet på romaerne glemt.
Læs mere

Homoseksuelle som ofre for nazismen

Forfølgelse og undertrykkelse af homoseksuelle var hverdag under det nazistiske styre. Homoseksuelle blev anset for en degenereret gruppe, som undergravede den tyske nation, og de blev derfor straffet med fængsel og koncentrationslejr. Man mente, at de homoseksuelle kunne ’genopdrages’ til at være heteroseksuelle gennem hårdt arbejde og ulidelige forhold. I koncentrationslejrene havnede de i bunden af hierarkiet, og dødeligheden var meget høj.
Læs mere


Jehovas vidner under det tredje rige


I Det Tredje Rige blev medlemmer af den religiøse bevægelse Jehovas Vidner ofre for nazisternes massive forfølgelse af anderledes tænkende. Det samme skete for en række andre minoritetsgrupper, men Jehovas Vidner fik som den eneste gruppe mulighed for at redde sig selv mod at frasige sig deres tro. Det var dog en løsning, meget få benyttede sig af.
Læs mere


Børn som ofre i Holocaust

Jødiske børn blev tidligt isoleret og udstødt af det tyske samfund, som del af nazisternes udskillelse af jøderne og antisemitiske politik. Senere endte børn og unge fra hele Europa i koncentrations- og udryddelseslejre, hvor der både var sult og dødelige sygdomme, mens andre blev udsat for vold og medicinske eksperimenter.  Endnu flere blev dræbt i gaskamrene straks ved ankomsten til lejrene. I alt blev omkring 1,2 millioner jødiske børn og unge fra hele Europa dræbt af nazisterne og deres håndlangere.
Læs mere

Eutanasi – den katolske kirke under det nazistiske Eutanasi-program

Man tænker ofte på kirken som beskytter i samfundet. En institution som hjælper de svage og udsatte grupper. Men under Anden Verdenskrig gjorde den katolske kirke i Europa ikke en samlet indsats mod nazisternes Eutanasi-program, som kostede 70.000 handicappede livet. Kunne præster, nonner og munke have gjort mere for at beskytte denne gruppe mennesker?”
Læs mere

Khaled Abdul-Wahab – en arabisk redningsmand i Holocaust


Konflikten mellem arabere og jøder har i mange år overskygget, at også arabere reddede jøder fra Holocaust. Nu er en arabisk redningsmand blevet nomineret til Israelsk fornemste titel Righteous Among the Nations. Her er historien om en tuneser, som satte livet på spil og skjulte og reddede flere end 20 jøder – en fortælling der udfordrer nutidens arabiske holocaustbenægtere.
Læs mere

Kurt Gerstein – guds spion i helvede

Tyskeren Kurt Gerstein gik ind i nazistiske system for at bekæmpe det indefra, men endte mod sin vilje og overbevisning med at blive medskyldig i folkedrabet på jøderne. Balancegangen mellem både at være medlem af det tyske nazist-parti og samtidig dybt troende kristen endte i 1936 med, at Kurt Gerstein valgte religionen frem for partiet. Han forsøgte at bekæmpe partiets anti-kristne tendenser gennem omdeling af nazi-kritiske skrifter. Snart efter ledte dette til, at han blev udstødt af nazist-partiet.
Læs mere

John Rabe– den gode nazist?


John Rabe var medlem af det tyske nazistparti og havde stor respekt for Hitler. Alligevel reddede den overbeviste nazist tusindvis af civile under japanernes angreb på Kina. Hvordan er disse to ting forenelige?
Læs mere

Soldaten Laabs – redningsmænd i Hitlers hær


Den tyske sergent i luftvåbnet Karl Laabs reddede i perioden fra 1941 til 1944 hundredvis af jøder samtidig med, at han arbejdede for nazisterne. Laabs var på mange måder en modsætningsfuld person, og han var ikke den opofrende beskytter på alle livets områder.
Læs mere

Befriede fanger i Buchenwald efter krigen
Befriede fanger i Buchenwald efter krigen
© USHMM


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk