Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Cambodja>Folkedrabets efterspilPrint

Efterspil – Cambodja efter folkedrabet


De Røde Khmerer, ude af øje - ude af sind?


I 1979 blev de Røde Khmerer tvunget fra magten af vietnamesiske styrker, men det betød ikke, at bevægelsen forsvandt fra cambodjanernes hverdag. Pol Pots rædselsregime havde efterladt en dybt traumatiseret og udsultet befolkning, og et land i total opløsning uden skoler, hospitaler eller markeder. Cambodja havde desperat brug for økonomisk støtte til genopbygning og udvikling, men fik den ikke, fordi FN ikke ønskede at støtte Vietnam som besættelsesmagt. Derfor anerkendtes De Røde Khmerer også fortsat som Cambodjas officielle repræsentanter i FN.

Endvidere insisterede De Røde Khmerer på at genvinde magten i landet og førte i knap 20 år guerillakrig mod Cambodjas forskellige siddende regeringer. Først efter de Røde Khmerers øverste leder Pol Pot døde i 1998, turde cambodjanerne for alvor tro på, at de aldrig mere ville blive udsat for tvangsarbejde, terror og sult.

Religiøst tomrum


Efter folkedrabet oplevede cambodjanerne en religiøs krise. I århundreder havde buddhistiske munke spillet en central rolle i konfliktmægling og spirituel ledelse, og nu – efter grusomme lidelser – da man havde allermest brug for dette, var stort set hele den buddhistiske munke-orden udryddet af De Røde Khmerer. På grund af den omfattende straffrihed i Cambodja efter folkedrabet levede ofre og gerningsmænd side om side, men der var ingen religiøse vejledere til at varetage ofrenes traumer og ønsker om hævn. Ej heller var der nogen til at forklare, hvordan et folk, der var grundlæggende buddhistisk og dermed ikke-voldeligt, pludselig kunne slå over i vold, terror og henrettelse af deres egne.

Den lange vej mod retfærdighed


Efter 30 års straffrihed for De Røde Khmerer begyndte den cambodjanske regering og FN i 1997 forhandlinger om et opgør med De Røde Khmerers forbrydelser. I 2003 opnåede parterne efter mange stridigheder enighed om et tribunal med deltagelse af både cambodjanske og internationale jurister og dommere. Tribunalet, med hovedsæde i Cambodjas hovedstad Phnom Penh, begyndte i efteråret 2007 de første sager mod de ”øverste ledere” og ”mest ansvarlige” for forbrydelserne begået mellem 1975-1979, men tribunalet må arbejde hurtigt, da alle anklagede er gamle mænd med skrøbelige helbred. To er allerede døde. Det er dog håbet, at tribunalets bevisførelser vil bidrage til at skrive historien om De Røde Khmerer - en historie, som af mange er blevet fortiet og kun nævnes med enkelte sætninger i skolebøgerne.


Kranier
Kranier efter folkemordet i Cambodia.


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk