Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Darfur>Folkedrabet og konflikten i DarfurPrint
Folkedrabet og konflikten i Darfur

Den igangværende konflikt i Darfur begyndte i 2003. De første par år var konflikten kendetegnet ved Janjaweed og de sudanske regeringsstyrkers intense angreb på den afrikanske civilbefolkning. Sidenhen er antallet af angreb faldet for igen at intensiveres i perioder. Efter de første par år ændrede konflikten sig, og situationen i dag er kaotisk, pga. nye fraktioner og alliancer. Resultatet er, at det bliver sværere og sværere at samle de splittede parter omkring forhandlingsbordet.  
 
Forud for den nuværende konflikt har der i mange år været konflikter på lavt blus i Darfur. I 2003 brød uoverensstemmelserne ud i lys lue, da darfurianske oprørsgrupper angreb en lufthavn i byen El Fasher, og den sudanske regering efterfølgende begyndte at bekæmpe oprørerne militært.

Oprørsgruppernes krav
Oprørsgrupperne, hovedsageligt bestående af ikke-arabiske darfurianere, følte sig marginaliserede af regeringen i Khartoum og mente, at regeringen favoriserede folk med arabisk baggrund. Den arabiske del af befolkningen dominerede politisk og økonomisk i Sudan, selvom de ikke udgør majoriteten. Det etniske aspekt er dog blot en ud af mange grunde til, at konflikten opstod.
Fra at være to oprørsgrupper er der i dag en lang række oprørsgrupper i Darfur med hver deres dagsorden. De nye oprørsgrupper bekæmper både hinanden og regeringen.

I slutningen af 2011 indgik Sudan’s største oprørsgrupper i en alliance med det fælles mål at vælte regeringen i hovedstaden Khartoum og få en fredsaftale, der gælder alle regionale konflikter i Sudan. Alliancen hedder Sudanese Revolutionary Front og består af fraktioner fra darfurianske Sudan Liberation Movement/Army og Justice and Equality Movement. Derudover er der oprørsgruppen Sudan People’s Liberation Movement-North og East Sudan’s Beja Congress.

Regeringens reaktioner

I begyndelsen tog den sudanske regering ikke oprørsgrupperne og deres krav alvorligt og slog det hen som stammeopgør. Efter angrebet på lufthavnen i El Fasher antog regeringen imidlertid en offensiv strategi, erklærede Darfur i undtagelsestilstand og begyndte at bekæmpe oprørerne. Grunden til regeringens meget hårde tilgang til oprørerne kan findes i frygten for, at endnu en region – ligesom det sydlige Sudan – vil kræve autonomi.

Regeringen samarbejder med de arabiske militser ‘Janjaweed’, som har angrebet utallige landsbyer i Darfur. Regeringen har afvist, at der skulle eksistere nogen alliance og har erklæret, at militserne er lovløse banditter.

Dele af Janjaweed-militsen er sidenhen blevet integreret ind i den sudanesiske hær, andre medlemmer har dannet deres egen oprørsgruppe mod regeringen, og der er også indbyrdes kampe. I begyndelsen af 2014 dannede den sudanesiske regering en ny militsgruppe, Rapid Support Force, som fungerer på samme måde som Janjaweed-militsen gjorde. Den nye gruppe står angiveligt bag en lang række nye angreb på landsbyer og overgreb på civilbefolkningen i 2014.

Regeringen selv har anslået dødstallet for konflikten i Darfur til at være omkring 9.000 personer. FN sætter antallet af ofre til at være på mindst 300.000 mennesker.


Civilbefolkningen – de store tabere

Konflikten i Darfur er gået særlig hårdt ud over civilbefolkningen. Med begrundelsen om støtte til oprørere er landsbyer blevet angrebet af regeringshæren og regeringsstøttede militser. Samtidig har oprørsgrupperne også ramt civile, om end langt fra i samme skala som Janjaweed-militserne og regeringshæren.

Flere millioner er på flugt, og der er ikke nødvendigvis tryghed at finde i de lejre, som er blevet oprettet af hjælpeorganisationer. Voldtægter og overfald, underernæring og sygdomme hører til dagligdagen for de internt fordrevne i Darfur.

Eftersom konflikten har varet i over ti år, er lejrene nedslidte, og der bliver færre og færre nødhjælpsarbejdere til at udføre hjælpearbejdet, fordi regeringen har udvist en lang række organisationer ud af landet og besværliggør nødhjælpsarbejdet med restriktioner. For eksempel bliver nødhjælpsorganisationerne forhindret i at hjælpe internt fordrevne i oprørskontrollerede områder.

Kompliceret konflikt


Darfurkrisen er en kompleks konflikt, som kan være svær at få overblik over. Både fordi konflikten har mange årsager og fordi mange interesser og aktører er indblandede – både sudanske og udenlandske. Oven i købet er konfliktens forskellige parter hen ad vejen blevet splittede indadtil, så det er en kompliceret sag at finde ud af, hvem der egentlig er imod hvem, og hvad de forskellige grupperinger kæmper for, eller hvem de kæmper imod.   

Siden er sidst opdateret i januar 2015
  
    

 

Rydning af lejr for internt fordrevne i Darfur
Rydning af lejr for internt fordrevne i Darfur.


Hvad er Janjaweed-militsen?

’Janjaweed’ er betegnelsen for militser med arabisk baggrund og kan oversættes til ”Mænd på hesteryg med maskingeværer”. Internationale undersøgelser har dokumenteret, at der er foregået et samarbejde mellem den sudanske regering, regeringstropperne og ’Janjaweed’-militserne. Til gengæld for deres kamp har regeringen givet Janjaweed-militserne penge, våben og lov til at plyndre og tage land uden begrænsning.


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk