Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Darfur>Folkedrabets aktørerPrint

Aktører i konflikten i Darfur


Darfurkonflikten har efterhånden udviklet sig til et voldeligt kapløb om magt og ressourcer mellem regeringsstyrker, forskellige militser, oprørere, tidligere oprørere og forbrydere. Civilbefolkningen, de fredsbevarende styrker og nødhjælpsarbejdere er fanget i krydsilden, mens det internationale samfund har svært ved at finde fælles fodslag i deres respons.

Konflikten i Darfur stod som udgangspunkt mellem afrikanske oprørsgrupper og de sudanske regeringsstyrker i samarbejde med arabiske militser. Da var det forholdsvist overskueligt, hvem der var imod hvem i Darfur og hvorfor. Men sidenhen er antallet af aktører vokset, alliancer og fjendskaber skiftet, og det gør konflikten mere kaotisk og sværere at få overblik over og mægle i. En ting er dog uændret: civilbefolkningen er fortsat taberne i spillet.
 
En ting er de alliancer og fjendskaber, der findes internt i Sudan. Noget andet er, at omverdenen også har forskellige interesser i landet, og det komplicerer konflikten yderligere. Sudan er rigt på flere naturressourcer, især olie, og flere lande vil gerne have adgang til disse ressourcer. Det er en af de faktorer der spiller ind, når forskellige stater skal nå til enighed i FN's Sikkerhedsråd om, hvad de skal foretage sig i forhold til Sudan.

Også de humanitære organisationer møder store udfordringer i deres arbejde med at hjælpe de civile ofre. Nødhjælpsarbejderne er selv blevet skydeskiver for de stridende parter, ligesom de fredsbevarende styrker heller ikke bliver set som neutrale aktører og bliver udsat for angreb. 

Siden er sidst opdateret i januar 2015

 

Uddeling af madkupponer i lejr for internt fordrevne i udkanten af El Guneina
Kvinder får udleveret madkuponer i en lejr for internt fordrevne, som ligger i udkanten af El Guneina. De internt fordrevne i lejren er dybt afhængige af den nødhjælp, som de forskellige hjælpeorganisationer bringer dem. Darfur 2006.
© Erik Refner




Maduddeling i lejr for internt fordrevne i udkanten af El Guneina
Dette billede er fra samme lejr i udkanten af El Guneina og er taget under uddelingen af mad, hvor madkupponerne bliver indløst.
© Erik Refner


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk