Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Lærerforum>UndervisningsmaterialePrint

Undervisningsmaterialer

www.holocaust.dk

www.holocaust.dk er en undervisnings- og oplysningswebside om Holocaust-benægtelse og kildekritik på nettet. Udover artikler om benægtelse af Holocaust indeholder siden også information om benægtelse af andre folkedrab, bevæggrunde bag benægtelse af folkedrab, antisemitisme mm.. Siden indeholder desuden en lang række temaartikler, unikt kildemateriale, diskussionsoplæg, arbejdsspørgsmål, quizzer, nyhedsopdatering samt en lærervejledning.
Se lærervejledningen (PDF)


www.theresienstadt.dk
www.theresienstadt.dk er en undervisningswebside om de danske jøder i nazisternes kz-lejr Theresienstadt under 2. Verdenskrig. På websiden kan man gratis se dokumentarfilmen "THERESIENSTADT – danske børn i nazistisk fangenskab". På siden findes yderligere materiale og baggrundsinformation om den tyske besættelse af Danmark, de danske jøder og Theresienstadt: historiske artikler, personlige beretninger, digte, kort, billeder, tegninger og andet kildemateriale.

Film: ”THERESIENSTADT – danske børn i nazistisk fangenskab”
”THERESIENSTADT – danske børn i nazistisk fangenskab” er en dokumentarfilm rettet mod undervisning på ungdomsuddannelserne og i grundskolens ældste klasser. Filmen handler om seks dansk-jødiske børn, der deporteres med deres familier til Theresienstadt under 2. Verdenskrig. I filmen fortæller de om tiden før krigen, opholdet i lejren og livet efter fangenskabet. Deres fortællinger flettes sammen med historien om Danmarks besættelse, Europa i krig og Holocaust.
Læs mere om undervisningsfilmen, bestilling m.m.

Oktober 43: De danske jøders flugt til Sverige
Er et webbaseret undervisningsmateriale, der handler om de dage, hvor den tyske besættelsesmagt i oktober 1943 gennemførte aktionen mod de danske jøder. Tusindevis flygtede på dramatisk vis til det neutrale Sverige, hvor de blev indtil krigens afslutning, for da – for de flestes vedkommende - at vende hjem. På siden finder du en række baggrundsartikler om jødeforfølgelsen, flugten, eksilet, hjemkomsten m.m. Du kan også se film med personlige beretninger om flugten, tage på audio-walk i Gilleleje i flygtningenes fodspor, og du kan lytte til fortællinger samt arbejde med historiske kilder om flugt, eksil og hjemkomst.
Se undervisningsmaterialet på www.folkedrab.dk/oktober43

Restriktioner og rettigheder 
Er et øvelsesbaseret undervisningsmateriale der både sætter fokus på nazisternes restriktioner af jøders rettigheder i Tyskland før og under 2. verdenskrig og FN's menneskerettighedserklæring fra 1948. Øvelsen er målrettet folkeskolens ældste klasser samt elever på ungdomsuddannelserne, og via øvelser og arbejde med undervisningsmaterialet får eleverne indblik i de tyske jøders skæbne op til krigen, det farlige ved gradvist at fratage minoriteter deres rettigheder samt betydningen af FN's erklæring om menneskerettighederne der blev vedtaget efter krigen. Læs mere her

App om jugoslaviens sammenbrud


I samarbejde med danmarkshistorien.dk og Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet har DIIS i regi af Auschwitz-dag udgivet en gratis app om Jugoslaviens fald 1991 - 1999. App'en Jugoslaviens sammenbrud 1991-1999 giver et overblik over historien om krigen i Jugoslavien og landets sammenbrud.
Læs mere om app'en

Intolerance i Europa – før og nu
DIIS har udgivet undervisningsmaterialet Intolerance i Europa – før og nu. Materialet er rettet mod grundskolens 7.-9. klassetrin og sætter fokus på antisemitisme og andre former for intolerance i Danmark og Europa. Mere end 2000 års antisemitisme relateres til aktuelle problemstillinger: Hvad betyder fordomme, fjendebilleder og forskelsbehandling for vores samfund i dag? Intolerance i Europa – før og nu består af tre undervisningshæfter, der i et historisk såvel som et nutidigt perspektiv behandler problematikker forbundet med antisemitisme, fjendebilleder, racisme og diskrimination. Derudover medfølger ordlister samt en udførlig lærervejledning. Materialet er oplagt for fag som historie, samfundsfag, dansk og kristendom.
Læs mere om undervisningsmaterialet, bestilling mm

Dilemmaspillet "Folkedrabet på Bantikka"

DIIS har udviklet dilemmaspillet "Folkedrabet på Bantikka". Spillet sætter fokus på nogle af de dilemmaer og spørgsmål, som forskellige aktører står overfor i forbindelse med et folkedrab, herunder lokale indbyggere, FN-soldater, udenrigsministre samt det øvrige internationale samfund.
Læs mere og spil spillet


Efter folkedrab – en flerfaglig undervi

sningsbog


“Efter folkedrab” er udarbejdet af DIIS i forbindelse med Auschwitz-dag 2007. Bogen diskuterer i elleve kapitler de spørgsmål, der rejses, når en uhyrlig fortid skal bearbejdes. Hvert kapitel behandler temaet ud fra ét fagspecifikt perspektiv og giver elever og lærere et grundlag for diskussion af to udvalgte problemstillinger. Bogen suppleres af kilder og kommenterede bibliografier her på siden.
Læs mere om bogen

Undervisningsmateriale om filmen Der Untergang


DIIS har produceret et omfattende undervisningsmateriale til folkeskolen og ungdomsuddannelserne om den tyske film Der Untergang. Materialet kan bruges inden for fag som tysk, historie, samfundsfag, religion og dansk, men også tværfagligt. Undervisningsmaterialet er bygget op omkring tre temaer: ”Hitler – magt og menneske”, ”At dø for Hitler – børn og unge i Det Tredje Rige” og ”Det tyske folk som gerningsmand – og offer?”. Det indeholder desuden tidslinjer, persongalleri, ord- og begrebsforklaringer samt historisk baggrund og lærervejledning. Se undervisningsmaterialet (PDF)

Undervisningsbog "... I skal fortælle det ..."


Bogen ”… I skal fortælle det…”, som er en oversættelse af den svenske bog ”…Om detta må ni berätta…”, handler om Holocaust og nazisternes forfølgelser i Europa 1933-45 og henvender sig primært til elever i folkeskolens ældste klasser men kan også bruges i undervisningen på gymnasier og andre ungdomsuddannelser. Bogens 11 kapitler introducerer eleverne til mange forskellige sider af Holocaust. Eleverne kan læse om jøder i ghettoerne, på de lange deportationer, og til sidst i koncentrationslejrene. Samtidig giver bogen et billede af baggrunden for Holocaust, tiden op til Anden Verdenskrig og forfølgelsen af Europas jøder. Bogen er illustreret med tidslinjer, fotografier og tegninger og har også en ordliste, som forklarer svære ord. I denne danske oversættelse er der desuden tilføjet et kapitel om Danmark og Holocaust. Her fortælles blandt andet om den danske flygtningepolitik under Anden Verdenskrig og om redningen af de danske jøder til Sverige i oktober 1943. ‘…I skal fortælle det…’ forefindes i klassesæt på amtscentre og pædagogiske centraler og er siden udgivelsen blevet distribueret gratis til hundredvis af skolelærere over hele landet.

www.holocaust-uddannelse.dk

Holocaust-uddannelse er en undervisningswebside om Holocaust udarbejdet af cand.mag Brian BM Larsen og cand.mag Peter Vogelsang i samarbejde med DIIS. Formålet med websiden er at give undervisere og elever ved ungdomsuddannelserne samt de studerende ved de højere læreanstalter det bedst mulige interaktive redskab til at lære om Holocaust. Siden indeholder bl.a. leksikon, undervisningsforslag, kildemateriale, ”test din viden” og tidslinjer.
Se siden www.holocaust-uddannelse.dk



Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk