Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Bosnien>Folkedrabet>SrebrenicaPrint

Srebrenica



Srebrenicamassakren kostede i juli 1995 mere end 7.000 bosniske muslimer livet. I dag er massakren blevet et symbol på de uhyrligheder, der fandt sted overalt i Bosnien, og særligt på de bosniske serberes overgreb mod den muslimske befolkning i landet. Samtidig fremstår massakren som symbol på det internationale samfunds svigt.


Kampen om Srebrenica

Srebrenica er en lille by i det østlige Bosnien på grænsen til Serbien. Før krigen var to tredjedele af byens indbyggere muslimer og en tredjedel serbere. I løbet af de år, krigen i Bosnien varede, var området omkring byen skiftevis under henholdsvis de bosniske serberes og de bosniske muslimers kontrol. Overgreb fandt sted i begge tilfælde. I 1992 overtog de bosniske muslimer området, og flere hundrede serbere omkom under overgreb udført af bosnisk muslimske styrker, og langt flere serbere blev fordrevet fra deres hjem.

I marts 1993 indledte de bosniske serbere en offensiv mod muslimske områder i hele Bosnien med tropper, bæltekøretøjer og artilleri fra nabolandet Serbien. Adskillige byer, som var kontrolleret af bosniske muslimer, faldt, og mange flygtede til området omkring Srebrenica. Mere end 40.000 muslimer søgte tilflugt her, og området blev hurtigt overfyldt. De serbiske styrker, som lå i en ring omkring enklaven, havde ødelagt byens vandforsyning og havde spærret for tilførslen af forsyninger til og fra området. Forholdene var elendige og mængden af vand, mad og medicin var begrænset.

Tidslinie under krigen 1992 til 1995.

Sikker zone

Chefen for FN-styrkerne i Bosnien, den franske general Philippe Morillon, drog i marts 1993 mod området. Konfronteret med de elendige forhold og de desperate flygtninge fremførte han: "I er nu under FN's beskyttelse. Jeg vil aldrig svigte jer". FN-flaget blev derefter hejst over Srebrenica, og området blev erklæret for verdens første "sikre zone" under FN's beskyttelse i april 1993.

FN's "Sikre zoner"
FN’s Sikkerhedsråd indførte i 1993 konceptet "sikker zone" for at beskytte den muslimske befolkning i særlige områder mod overgreb fra de bosniske serbere. Der blev i alt oprettet seks “sikre zoner": Sarajevo, Zepa, Gorazde, Tuzla, Bihac og Srebrenica. Områderne skulle være fri for enhver form for angreb. FN-soldaterne skulle forhindre angreb på de ”sikre zoner” og gøre det muligt for nødhjælpskonvojer at komme ind i områderne.

Efter Srebrenica var blevet erklæret "sikker zone", blev fredsbevarende styrker sendt til området for at tage våbnene fra muslimske forsvarere og for at beskytte byen mod serbiske angreb. Først canadiske og senere hollandske FN-soldater blev sat på opgaven. To år senere vejrede et serbisk flag, hvor FN-flaget tidligere havde gjort det, og tusinder af muslimske mænd var slået ihjel.

Tilstedeværelsen af FN-tropper var mest af alt ment som en advarsel til de bosniske serbere om ikke at angribe. De var der for at bevare freden, ikke for at gennemtvinge den. De var ikke rustet til at modstå angreb, men til at observere bevægelser i området. De havde mulighed for, hvis de blev angrebet, at anmode FN om flystøtte. I modsætning til de letbevæbnede hollandske soldater, var de serbiske styrker forberedt på krig.

Srebrenicas fald. Juli 1995

Den 6. juli trængte den bosnisk serbiske general Ratko Mladic, som i dag er sigtet for sine forbrydelser ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag (ICTY), og hans tropper ind i Srebrenicaområdet. De svagt bevæbnede hollandske styrker var under beskydning, og deres kommandant, oberst Thom Karremans, anmodede FN om flystøtte. FN kommandør general Bertrand Janvier afslog gentagne gange anmodningen om flystøtte. Han forklarede senere, at han var i tvivl om serbernes hensigter.

Et par dage senere blev selve byen Srebrenica stormet. Samtidig tog de serbiske styrker hollandske soldater som gidsler og truede med at dræbe dem og flygtningene, hvis ikke begge parter samarbejdede. De serbiske soldater skabte en kaosstemning. Huse blev brændt ned, kvinder voldtaget og mænd myrdet. Overgreb, som de hollandske soldater i enkelte tilfælde var vidner til. Frygten for, hvad der ville ske, spredte sig blandt de bosnisk muslimske mænd, og mere end 10.000 mænd valgte at flygte fra Srebrenica natten mellem den 11. og den 12. juli. Kolonnen af mænd blev ledet af de mest garvede muslimske soldater, som havde været med til at forsvare området, inden det faldt i hænderne på de bosniske serbere. De begav sig ud på en lang og farefuld færd, som kun et par tusinde slap levende fra.

ICTY
I forbindelse med det tidligere Jugoslaviens sammenbrud og særligt den brutale krig i Bosnien fra 1992-1995, besluttede FN’s Sikkerhedsråd i 1993 at etablere Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY). Et tribunal er en domstol, som ikke er permanent. ICTY blev oprettet med det formål at retsforfølge de hovedansvarlige krigsforbrydere fra krigene i det tidligere Jugoslavien. De anklagede og dømte ved ICTY er bl.a. anklaget for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Med anholdelsen af Goran Hadzic den 20. juli 2011 er samtlige anklagede ved ICTY endeligt anholdt. Flere oplysninger kan findes på www.icty.org

Etnisk udrensning af Srebrenicaområdet

Samme aften den 11. juli havde General Mladic indkaldt Oberst Thom Karremans og repræsentanter for de bosniske muslimer til et møde. General Mladic krævede, at de bosnisk muslimske soldater, der befandt sig i Srebrenicaområdet, afleverede deres våben. Samtidig krævede han, at alle bosniske muslimer skulle transporteres til nærmeste muslimske territorium. General Mladic truede med at dræbe flygtninge og de hollandske FN-soldater, som de serbiske styrker havde taget til gidsler, hvis ikke de samarbejdede.

Oberst Thom Karremans gik efter pres fra Mladic med til kravet. De serbiske styrker begyndte med hjælp fra de hollandske soldater den 13. juli at skille de tilbageblevne kampdygtige mænd i alderen ca. 16-65 fra kvinder, børn og gamle. De serbiske styrker insisterede på, at mændene skulle sorteres fra og forhøres for at udskille bosnisk muslimske mænd som havde angrebet bosniske serbere. De blev transporteret til omkringliggende marker og senere skudt.

Busser stod parat og kvinder, børn og gamle blev kørt væk fra Srebrenica. De fleste nåede Tuzla, et muslimsk kontrolleret område i nord for Srebrenica. I alt blev 23.000 kvinder og børn i løbet af 36 timer transporteret ud af området. De hollandske FN-soldater forsøgte så vidt muligt at eskortere busserne ud af området. Efter evakueringen forhandlede de hollandske soldater, som var blevet tilbage, med general Mladic om selv at få lov til at forlade området. 

Massakren

De bosniske serbere jagtede de bosniske muslimer, som var flygtet natten mellem den 11. og den 12. juli. De fleste nåede ikke langt. Kolonnen af mænd blev beskudt med mortergranater. Tusinder af mænd blev fanget i deres forsøg på at flygte gennem bjergene frem til det muslimsk kontrollerede område omkring Tuzla. De, der ikke blev dræbt af beskydninger under flugten blev fanget, eller overgav sig frivilligt og blev transporteret væk. I lastbiler, i busser og andre køretøjer blev mændene transporteret til nærliggende henrettelsessteder. De serbiske soldater myrdede i perioden 12. - 20. juli mere end 7.000 mænd og drenge på marker, i skoler, i lagerbygninger og i skoven i området omkring Srebrenica.

Efterspil

I dag er Srebrenica hovedsagelig beboet af serbere. Området hører til det serbiske område, Republika Srpska i Bosnien. I 2004 slog den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag fast, at begivenhederne i Srebrenica udgjorde folkedrab, og i den forbindelse blev en af Mladics hærchefer, Radislav Krstic, dømt for medvirken til folkedrab i Srebrenica og fik 35 års fængsel. Den bosnisk serbiske militære leder, General Mladic, er også anklaget for massakren, og hans sag er nu under behandling, efter han blev anholdt og udleveret til ICTY i maj 2011.

En meget stor del af eftertidens behandling af Srebrenicamassakren har omhandlet det internationale samfunds rolle. Et af de afgørende spørgsmål her er, hvorvidt man kan holde FN-tropper ansvarlige, når det ikke lykkes dem at beskytte den civilbefolkning, de er udsendt for at beskytte. Mange kritikere mener, at soldaterne under de blå hjelme – og specielt den hollandske oberst Karremans – kunne og skulle have gjort mere for at beskytte den muslimske befolkning i Srebrenica. Denne kritik fik i juli 2011 medhold, da den hollandske stat blev kendt skyldig for at have ansvar for tre muslimske mænds død i Srebrenica i 1995.


Senest opdateret juli 2011
Massegrav ved Srebrenica
Massegrav fra Srebrenica

Kilder 

Kilde: Udtalelse af Ratko Mladic ved indtagelsen af Srebrenica

Kilde: ”Direktiv 7”

Kilde: Vidneudsagn beskyttet vidne ”L”

Kilde: Vidneudsagn Drazen Erdemovic



Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk