Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Bosnien>Folkedrabets efterspil>De mange flygtningePrint

De mange flygtninge


 

Krigen i Bosnien 1992-1995 sendte mere end 2 millioner bosniere på flugt. Da krigen sluttede, befandt 1,2 millioner bosniere sig som flygtninge i nabolandene og i Vesteuropa, mens 1,3 millioner bosniere var blevet fordrevet inden for landets grænser. De mange flygtninge er i dag et af de mest påtrængende problemer i Bosnien, men forsøget på at genskabe det multietniske samfund i Bosnien fra før krigen er ingen let opgave.



Store flygtningestrømme


Ved krigens afslutning var Bosnien – der før krigen var et multietnisk samfund – i grove træk opdelt i tre områder. Hvert område var på grund af den aggressive krigsførelse og de etniske udrensninger hovedsageligt beboet af én af de tre største etniske grupper, de bosniske muslimer, kroater eller serbere. De serbiske og kroatiske planer om at skabe etnisk rene landområder og de bosniske muslimers forsøg på at fastholde muslimske områder bragte godt 2,5 millioner – eller seks ud af ti - bosniere på flugt.

Godt halvdelen af de flygtninge, der blev fordrevet inden for landets grænser, bor nu i områder i Bosnien, hvor de udgør majoriteten. 1,2 millioner bosniere flygtede til nabolandene og til Vesteuropa. Særligt Serbien og Kroatien modtog et stort antal flygtninge, henholdsvis bosniske serbere og kroater, som var blevet fordrevet under krigen, men også Makedonien og Slovenien modtog flygtninge.

Jugoslaverloven
I november 1992 vedtog politikerne en lov om midlertidig beskyttelse af flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, "Jugoslaverloven". Loven kom til at udgøre det retslige grundlag for, at Danmark kunne modtage nødstedte personer fra det tidligere Jugoslavien. En person, der var flygtet pga. krigshandlingerne i det tidligere Jugoslavien, kunne hermed få midlertidig beskyttelse i Danmark. Når krigen var forbi, skulle flygtningene tilbage. I praksis fratog "jugoslaverloven" de bosniske flygtninge retten til at få behandlet deres asylansøgninger i to år.

Krigen i Bosnien berørte derfor ikke kun landet selv, men konsekvenserne af den aggressive krigsførelse bredte sig som ringe i vandet til resten af verden. Også Danmark blev direkte berørt af de massive flygtningestrømme. I 1992 vedtog Danmark en lov om midlertidig beskyttelse af flygtninge fra det tidligere Jugoslavien. Som mange andre lande troede Danmark, at krigen i Bosnien ville være kortvarig, og at flygtningene derefter skulle tilbage til Bosnien. Men krigen trak i langdrag, og størstedelen af de mange flygtninge fik permanent opholdstilladelse i Danmark. I alt åbnede Danmark dørene for 20.000 bosniske flygtninge i de år krigen varede, og i dag bor omkring 17.000 bosniske flygtninge i Danmark.

Flygtningenes tilbagevending

Flygtningespørgsmålet er i dag en af de mest påtrængende og komplicerede opgaver i Bosnien, og ønsket om at genskabe det multietniske samfund fra før krigen er på ingen måde let. Selvom Daytonaftalen, fredsaftalen mellem krigens parter, fastslår, at flygtninge og internt fordrevne har ret til frit at vende tilbage til deres oprindelige hjem, har det i praksis vist sig vanskeligt at gennemføre.

I de første år efter Daytonaftalen var den væsentligste hindring for tilbagevenden direkte angreb fra majoriteten i det pågældende område på tilbagevendte flygtninge. I starten gik det derfor trægt med at gennemføre lovgivningen om tilbagevending overalt i Bosnien. Særligt langsomt gik det i det serbiske område Republika Srpska og i de kroatisk dominerede områder af Føderationen Bosnien og Hercegovina (Føderationen).

Først i slutningen af 1999 vedtog begge delstater, Republika Srpska og Føderationen, fuldt ud at respektere, at flygtninge og internt fordrevne havde ret til at vende tilbage til de områder og de ejendomme, de havde forladt. Selvom situationen i dag er væsentligt forbedret, rapporteres der fortsat om mange overgreb og trusler mod tilbagevendte flygtninge. I mange tilfælde har det medført, at flygtninge vælger at slå sig ned i et område, hvor deres egen etniske gruppe udgør flertallet. Dermed bidrager de indirekte til at opretholde den etniske opdeling.

I takt med at situationen er forbedret, er det blevet klart, at juridiske og økonomiske problemer i dag er den væsentligste forhindring for flygtningenes tilbagevenden. Når bosniske flygtninge og internt fordrevne beslutter sig for at vende tilbage, skal de søge lokale myndigheder om at få deres ejendom tilbage. Det betyder, at de midlertidige beboere i ejendommen tvinges til at flytte og skal bo et andet sted. Desuden er det et juridisk tidskrævende arbejde, at de tilbagevendende flygtninge og internt fordrevne skal registreres og have nye identitetspapirer for igen at kunne blive fuldgyldige borgere i samfundet. For det bosniske samfund er det et stort økonomisk problem at finansiere genopbygningen af huse og at rydde jorden for landminer, så områderne igen kan blive beboelige.

International økonomisk støtte

Siden Daytonaftalen i 1995 satte en stopper for krigen i Bosnien, har det været en klar prioritet for det internationale samfund at få genhuset de mange flygtninge. Ligeledes har det været en prioritet at støtte genoprettelsen af det multietniske samfund i Bosnien. Efter krigens ophør iværksatte mange lande forskellige programmer og initiativer, som skulle hjælpe de bosniske flygtninge med at vende tilbage. Som eksempel har den danske stat iværksat repatrieringsprogrammer med det formål at hjælpe de bosniske flygtninge i Danmark, som ønsker det, med at vende tilbage til Bosnien.

Repatriering
En del af de flygtninge, der opholder sig i Danmark, har tænkt på at vende tilbage til deres hjemland – at repatriere.  Beslutningen om at repatriere er frivillig og individuel. Myndighederne i Danmark giver en håndsrækning til dem, der ønsker – men ikke har økonomisk mulighed for – at etablere sig i det land, de oprindeligt kom fra. I de seneste fem år har den største gruppe været personer fra Bosnien-Hercegovina. I årene 1995-2002 valgte i alt 1154 bosniske flygtninge at vende tilbage til Bosnien med repatrieringsstøtte fra den danske stat. Se: www.inm.dk

De senere år er det internationale samfunds økonomiske interesse i regionen aftaget. Fokus er i stedet flyttet til andre af verdens brændpunkter, hvilket stiller det internationale samfund i en paradoksal situation. Mens man brugte milliarder på genopbygningen af Bosnien, da flygtninge og internt fordrevnes tilbagevending var en ønskedrøm, har man nu, hvor situationen er forbedret, helt utilstrækkelige ressourcer.

Mange ønsker ikke at vende hjem

Det anslås, at ca. 400.000 flygtninge og internt fordrevne hidtil er vendt tilbage til områder, som de blev fordrevet fra. Flertallet af de over 400.000 bosniske flygtninge, der er vendt tilbage til Bosnien siden fredsafslutningen, tilhører nu et etnisk mindretal i deres hjemområde. En stor del af de tilbagevendte flygtninge og internt fordrevne har siden valgt at sælge eller udleje deres ejendom og flytte til et område, hvor de tilhører majoriteten. De ønsker ikke at leve som en minoritet og ønsker måske ikke at bo det sted, hvor de har oplevet de etniske udrensninger på nærmeste hold. 170.000 bosniske flygtninge i nabolandene og i Vesteuropa venter stadig på en varig løsning, og 350.000 mennesker lever fortsat som internt fordrevne i Bosnien.

Utilstrækkelige økonomiske midler spiller en stor rolle i forhold til at få flygtningene genhuset i deres hjem. Samtidig ser mange ikke længere Bosnien som et hjem. En del ældre, som har levet hele deres liv i Bosnien, er vendt tilbage for at tilbringe de sidste år i vante omgivelser med en kultur og et sprog, de kender. Men de ødelagte hjem, krigstraumer, den store arbejdsløshed i landet og generelt dårlige forhold afholder mange – især yngre – fra at vende tilbage til Bosnien.
Flygtninge
Mere end 2 mio. mennesker flygtede fra krigens ødelæggelser.

Kilder

Kilde: "Ældre bosniske flygtninge søger hjem"

Vidner

Lydoptagelser: Hør beretninger fra Darmir, Radmila og Sasha, der alle flygtede til Danmark under borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk