Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Bosnien>Folkedrabets efterspil>KrigsforbryderdomstolenPrint

Det Internationale Krigsforbrydertribunal – ICTY

 

Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY) blev oprettet, fordi det internationale samfund ønskede at holde krigens gerningsmænd ansvarlige for deres handlinger og samtidig sende signal til verden om, at man ikke ville tolerere krigsforbrydelser. ICTY’s arbejde har taget længere tid og er blevet meget dyrere end først antaget, og domstolen mangler anerkendelse i befolkningen. Alligevel anses domstolens arbejde for at være af afgørende betydning for forsoningsprocessen og for en bearbejdning af krigen.



Kort efter krigsudbruddet i Bosnien fik det internationale samfund kendskab til krigens forbrydelser. International politik var i 1990’erne præget af en tanke om, at den vestlige verden måtte arbejde aktivt for udbredelsen af frihed, demokrati og menneskerettigheder. I forlængelse af den tanke blev samarbejdet om at stoppe krigen et af de største internationale projekter, som indtil da havde været sat i værk.

Fredsforhandlinger og 34 brudte våbenhvileaftaler


Allerede fra krigens første år forhandlede det internationale samfund aktivt om fred mellem krigens parter. EU, USA og FN var samlet om opgaven, men den blev besværliggjort af indbyrdes uenighed, manglende kendskab til konflikten og manglende handlekraft. Det lykkedes først at stoppe krigen i 1995, efter en lang række fredsaftaler var blevet forkastet. I alt blev 34 våbenhvileaftaler brudt under krigen.

Domstolen oprettes


Kun fire måneder efter krigsudbruddet i Bosnien udformede FN’s Sikkerhedsråd i juli 1992 en resolution, som slog fast, at personer, som forbrød sig imod international humanitær lov, ville blive holdt ansvarlige for deres forbrydelser. Resolutionen var ment som en advarsel til krigens parter i Bosnien og var en reaktion på de vedvarende krigshandlinger. Den virkede dog ikke efter hensigten, og den 22. februar 1993 tog FN derfor det næste afgørende skridt og etablerede det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY). Tribunalet blev placeret i den hollandske by Haag.
 
Ny praksis for FN-domstole 
ICTY var den første midlertidige domstol, også kaldet et tribunal, oprettet af FN for at straffe krigsforbrydere. Det var også første gang, at en domstol benyttede FN’s Folkedrabskonvention som retsligt grundlag.
 
Siden oprettelsen af ICTY er en række andre midlertidige FN-domstole blevet oprettet. Det gælder bl.a. det Internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda (ICTR) og det særlige semi-internationale FN-tribunal for Cambodja, ECCC (Extraordinary Chambers in the Courts of Cambodia), der begge også bygger på FN’s Folkedrabskonvention.

Formålet med domstolen

ICTY blev nedsat for at retsforfølge hovedmændene bag krigsforbrydelser begået på det tidligere Jugoslaviens territorium efter 1991. FN ønskede, at domstolen skulle bringe retfærdighed for krigens ofre og placere et individuelt ansvar hos de enkelte gerningsmænd. Man håbede også, at retsforfølgelserne ville virke forebyggende mod lignende konflikter andre stedet i verden, fordi domsfældelserne over krigsforbrydere ville sende et signal til verden om, at det internationale samfund accepterer sådanne overgreb. Endelig skulle domstolen bidrage aktivt til forsoningsprocessen i det tidligere Jugoslavien ved at bringe større klarhed over krigens forløb og forbrydelsernes omfang.

Hvilke forbrydelser behandles af ICTY?


Selvom krige er blodige og kaotiske, findes der en række love, der bl.a. skal sikre, at civile også under krig har en række rettigheder. ICTY retsforfølger personer, der har begået eller givet ordre til nogle af de mest fundamentale forbrydelser, der bliver begået under krige:

  • Overtrædelser af krigens regler, herunder brud på Geneve-konventionerne
  • Folkedrab
  • Forbrydelser mod menneskeheden

Det er kun enkelte af de serbiske anklagede ved ICTY, der er anklaget eller dømt for folkedrab mod de bosniske muslimer i Bosnien. Det skyldes bl.a., at det kan være meget svært at bevise, at folkedrab har fundet sted. Det kan derfor ikke bevises, at de bosniske serbiske styrker generelt begik folkedrab i Bosnien. Kun massakren i Srebrenica i juli 1995 har juridisk fået status som et folkedrab. Nogle af de forbrydelser, der kan føre til en dom for folkedrab, er: forsætligt drab på medlemmer af en bestemt befolkningsgruppe og påtvingelse af livsvilkår, der har til hensigt helt eller delvist at nedbryde eller tilintetgøre gruppen.

Nogle af de andre typer forbrydelser, der falder under ICTY’s mandat, er tortur, deportation, hensynsløs ødelæggelse af kulturelle monumenter og privat ejendom, ulovlig forflyttelse af civile, tilbageholdelse af fanger i koncentrationslejre under inhumane forhold og ydmygende behandling af krigsfanger og civile. Se i højre side vedtægterne for Det Internationale Krigdforbrydertribunal, artikel 1-5, hvor de enkelte forbrydelser er specificeret.
Læs mere om forbrydelsen folkedrab og andre internationale forbrydelser

Hvem er de anklagede?

De anholdte, varetægtsfængslede og dømte ved ICTY er generaler, højtstående officerer, ledere af koncentrationslejre og toppolitikere. Langt de fleste af de anklagede ved domstolen er serbere, men også kroater og bosniske muslimer er blandt de tiltalte.

En af domstolens vigtige sager vedrørte den bosnisk serbiske general, Radislav Krstic, der i 2004 blev fundet skyldig i bl.a. folkedrab mod de bosniske muslimer i Srebrenica. Sagen mod Krstic var den første ved ICTY, der aktivt anvendte og dømte efter FN’s folkedrabskonvention. Dommen har derfor fået en central rolle, idet ICTY med den har stadfæstet, at en massakre på en gruppe i et lokalt samfund godt kan udgøre et folkedrab i sig selv.

Domstolens udfordringer


Kort efter etableringen af ICTY i 1993 begyndte domstolens ansatte at udstede anklageskrifter på personer, der havde spillet afgørende roller under krigene. Men i de første år gik arbejdet med at få udlevet de mistænkte meget trægt. ICTY er afhængig af, at stater samarbejder om bl.a. at anholde og udlevere de anklagede.

Både de kroatiske og serbiske myndigheder tøvede – eller afviste helt – at samarbejde med ICTY, bl.a. fordi de ikke anerkendte domstolens arbejde eller deres egne forbrydelser under krigene. Fx er der bosniske serbere, der stadig dyrker serbiske krigsforbrydere som Radovan Karadzic, Ratko Mladic og nu afdøde Slobodan Milosevic som nationale helte. Nogle mener ligefrem, at ICTY er anti-serbisk og nedsat for at tjene amerikanske interesser. I dag, efter anholdelsen af Ratko Mladic den 26. maj 2011, findes der dog kun en anklaget ved ICTY på fri fod.

Det er en generel udfordring for tribunalet, at det har et dårligt ry blandt mange lokale fra alle tre befolkningsgrupper i Bosnien. Kritikken varierer alt efter, hvem der fremfører den. Men mange mener, at domstolen arbejder for langsomt, og at den bruger alt for mange ressourcer på et retsopgør, som kun de færreste forstår. Samtidig er budgettet for retsopgøret enormt: Fx var der i regnskabsåret 2010-2011 afsat over 1,6 milliarder kroner til domstolens godt 1000 ansatte. Den kritik skal ses i lyset af, at mange bosniere fortsat lever under fattigdomsgrænsen, og at retssagerne foregår på engelsk og fransk og finder sted i et fremmed land.
Læs mere om prisen for retfærdighed og retsopgør  

En midlertidig domstol, der må forlænges gang på gang


ICTY har et midlertidig mandat. Det betyder, at tribunalet skal nedlægges, når sagerne er færdigbehandlede. Mange sager har dog trukket ud, fordi det i flere tilfælde har taget mange år at få anholdt og udleveret de anklagede. Derfor har FN flere gange forlænget domstolens mandat. Det er senest sket i forbindelse med udleveringen af den tidligere bosnisk serbiske politiske leder Radovan Karadzic i 2008 – 13 år efter udstedelsen af en arrestordre på ham. Det forventes nu, at domstolen vil blive nedlagt i 2014.

Overgang til nationale domstole


FN’s sikkerhedsråd har besluttet, at retsopgøret gradvist skal blive et nationalt anliggende for de forskellige lande fra det tidligere Jugoslavien. Bosnien, Kroatien og Serbien er dermed også selv ansvarlige for at gennemføre retssager mod krigsforbrydere. ICTY har påtaget sig at styrke og støtte landenes nationale kapaciteter til at retsforfølge krigsforbrydelser. I 2005 begyndte fx de nationale domstole i Bosnien at behandle hundredvis af sager mod krigsforbrydere, som er anklaget ved de nationale domstole frem for ved ICTY, og som stadig er på fri fod.


Sagen mod Slobodan Milosevic
Den sag, der kunne have haft den største betydning for domstolen, var sagen mod Slobodan Milosevic, den tidligere præsident for Serbien (1987-1997). Milosevic blev i 1999 anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Kosovo. Blandt de vigtigste anklager var:  
  • Fordrivelse af mere end 700.000 etniske albanere fra Kosovo i 1999 og ansvar for flere massakrer under Kosovo-krigen
  • Folkedrab under krigen i 1992-95 i Bosnien
  • Planlægning og ledelse af krigen i Kroatien samt massakrer og deportationen af 170.000 kroater

I alt rejste ICTY 66 anklagepunkter mod Milosevic. Anklageren besluttede, at retssagen detaljeret måtte gennemgå alle 66 anklager imod Milosevic for at få fuld retfærdighed for de efterladte. Det var dog medvirkende til, at retssagen kom til at vare mere end fire år.

Milosevic blev arresteret og udleveret til ICTY af serbiske myndigheder i 2001. Året efter – i februar 2002 – begyndte sagen mod ham. Der blev dog aldrig afsagt dom imod ham, bl.a. fordi retssagen blev afbrudt og udskudt 15 gange pga. Milosevic' helbredsproblemer. Milosevic døde i sin celle den 11. marts 2006. På trods af, at sagen aldrig blev sluttet, blev der dog fremlagt beviser nok til at klargøre Milosevic’ personlige ansvar for en række forbrydelser i alle de tre krige, han var sigtet for. Der er derfor ingen tvivl om, at han ville være blevet idømt en lang fængselsstraf for sine gerninger.


Sagen mod Radovan Karadzic

En anden nøgleperson for ICTY er Radovan Karadzic, som blev udleveret til Haag i juli 2008. Karadzic er tidligere præsident i den serbiske republik i Bosnien og er sigtet for 11 anklagepunkter, herunder folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og overtrædelse af krigens regler. Retssagen mod Karadzic begyndte officielt den 26. oktober 2009, men den er blevet udskudt flere gange, bl.a. fordi Karadzic selv nægtede at møde op i retten. Ligesom Milosevic, fører Karadzic selv sin sag med en af ICTY beskikket forsvarer. Sagen gik reelt først i gang den 1. marts 2010 og ventes afsluttet ved udgangen af 2013.

Krigsforbryderdomstolen anno 2011


Den 26. maj 2011 bekræftede Serbiens præsident, Boris Tadic, at den tidligere bosnisk serbiske generel af den bosnisk serbiske hær under krigen, Ratko Mladic, var blevet anholdt i Serbien. Ratko Mladic, der på et tidspunkt var Europas mest eftersøgte mand, er ligesom Karadzic anklaget for i alt 11 anklagepunkter, herunder folkedrab. Mladic er nu blevet udleveret til ICTY til retsforfølgelse. Mladic skulle ved et retsmøde den 4. juli 2011 tage stilling til skyldsspørgsmålet og de 11 anklagepunkter, der er rejst imod ham. Han valgte dog i stedet at boycotte retsmødet og blev efterfølgende sendt ud af mødet. Det blev derefter besluttet, at Mladic inddirekte erklærede sig ikke skyldig i samtlige anklager.

Kun to måneder efter, den 20 juli 2011 kunne Serbien derefter meddele, at den sidste anklagede ved ICTY, Goran Hadzic, der er den tidligere premierminister i den selvudråbte serbiske enhed i Kroatien, Krajina. Goran Hadzic, er sigtet for 14 forskellige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med Krigen i Kroatien. Herunder bl.a. for at være ansvarlig for Vukuvar-massakren hvor 250 mennesker blev dræbt på et hospital.

Alt i alt er 161 personer blevet anklaget ved ICTY. Pr. april 2011 har domstolen afsluttet 125 sager, mens 37 sager er i gang. Derudover forventes sagen mod Goran Hadzic snarest at gå i gang. Efter anholdelsen af Hadzic i juli 2011 er samtlige anklagede ved ICTY nu endelig anholdt. Det er af afgørende betydning for den midlertidige domstol, der nu kan forventes at fuldende sit arbejde før den nedlægges.



Sidst opdateret juli 2011
Milosevic
Slobodan Milosevic (1941-2006) ved krigsforbryderdomstolen i Haag

Kilder 

Kilde: Uddrag af sagen mod Slobodan Milosevic

Kilde: Vedtægter for Krigsforbryderdomstolen

Kilde: Carla del Pontes åbningstale i sagen mod Slobodan Milosevic










Karadzic
Radovan Karadzic ved den første høring i ICTY 30. august 2008 




Fakta om ICTY


Domstolens mandat er at holde personer individuelt ansvarlige for deres forbrydelser. Dvs. at ICTY ikke kan anklage stater, organisationer eller lignende. Personer, der har handlet under ordrer, eller personer, som har planlagt eller tilskyndet til –men ikke udført – en forbrydelse, kan godt holdes personligt ansvarlige og dømmes ved ICTY.

Dommerne ved ICTY bliver valgt af FN’s generalforsamling for en 4-årig periode og skal komme fra forskellige lande. Ingen af dommerne må komme fra det tidligere Jugoslavien.
Domstolen kan idømme lange fængselsstraffe, men ikke dødsstraf.


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk