Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Rwanda>Rwandas historiePrint

Rwandas historie



Rwandas historie er på en gang både spændende og tragisk. Den fortæller om tyske og belgiske koloniherrer, revolution og statskup. Samtidig byder Rwandas historie på massakrer, massevis af flygtninge og borgerkrig. Folkedrabet i 1994 er på mange måder et produkt af Rwandas historie.


Befolkningen i Rwanda er præget af deres historie på godt og ondt. Kolonitiden i perioden 1894 til 1962 var med til at forstærke skellet mellem landets to største befolkningsgrupper, hutuer og tutsier, og medførte efterfølgende overgreb og diskrimination mod tutsierne. Efter kolonitiden afløste den ene diktator den anden, men et gennemgående træk var tutsiernes udelukkelse fra det politiske liv. Tusindvis af tutsier flygtede over grænserne til nabolandene, hvor nogle blev integreret i deres nye omgivelser, mens andre drømte om at vende tilbage.

I 1990 udbrød der en borgerkrig mellem regeringstropperne og oprørshæren Rwandas Patriotiske Front (RPF), der bestod af eksil-tutsier fra Uganda. Sidstnævnte krævede, at alle flygtninge skulle have ret til at vende hjem til Rwanda og forlangte en ende på ét-partistaten. Samtidig begyndte oppositionen i selve Rwanda at røre på sig. Tiden var ved at løbe fra det enevældige styre.

De regeringskontrollerede medier i Rwanda begyndte at lange ud efter tutsierne. Aviser og radioen RTML bragte historier om tutsiernes ondskab. Racismen mod tutsierne blev i flere årtier holdt i live ved hjælp af konstant diskrimination og fremmedgørelse, hvor ”tutsi-problemet” aldrig fik lov til at gå i glemmebogen.

Denne kombination af borgerkrig, en krævende opposition og hadefulde medier skabte et ulmende bål, som brød løs i april 1994.

Frimærker fra kolonitiden


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk