Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Holocaust>Fokusartikler>Romaernes tragedie – det glemte folkedrabPrint

Romaernes tragedie – det glemte folkedrab



Ikke kun jøder, men også romaer (sigøjnere) blev forfulgt af nazisterne i årene op til og under 2. Verdenskrig. Det menes, at flere end 200.000 og måske op til en halv million romaer i Tyskland og de tyskbesatte områder blev dræbt. Efter krigen blev folkedrabet på romaerne glemt.

Nazisterne mente, at romaerne ligesom jøderne var ‘racemæssigt underlegne’, og derfor forfulgte og udryddede nazisterne dem. Romaerne blev udsat for diskrimination og tvangsarbejde og senere massedeportationer og massehenrettelser. Omrejsende ‘dræberenheder’ nedskød titusinder af romaer i den østlige del af de tyskbesatte områder i Europa, og titusinder blev indespærret i koncentrationslejre som Bergen-Belsen, Sachsenhausen, Buchenwald, Dachau og Ravensbrück. Andre titusinder blev dræbt i dødslejre som Auschwitz-Birkenau, Chelmno, Belzec og Treblinka. Kort efter krigen anerkendte den tyske stat folkedrabet på jøderne, men romaerne kom til at vente næsten 40 år på samme officielle anerkendelse, og folkedrabet på romaerne er stadig ukendt blandt mange.

Roma – fra diskrimination til forfølgelse

Da Hitler kom til magten i 1933, var diskrimination af romaer ikke et nyt fænomen. Allerede i 1800-tallet havde europæiske forskere udviklet en ‘videnskabelig’ teori om, at romaerne tilhørte en laverestående race, og i 1899 blev der inden for det tyske politi oprettet en særlig Afdeling for Romaanliggender, som skulle opspore og kontrollere romaerne. I 1920’erne og 1930’erne blev racismen og udstødelsen af romaer i Tyskland værre. De blev bl.a. forment adgang til offentlige parker og svømmebade, og fra 1927 skulle alle romaer – både voksne og børn – bære et særligt id-kort med fingeraftryk og foto. Alligevel var mange romaer godt integreret i det tyske samfund, før nazisterne kom til magten. De havde arbejde og boede dør om dør med etnisk tyske borgere. Mange havde kæmpet for Tyskland under 1. verdenskrig og var stolte af at være tyskere. Men med Hitlers magtovertalelse blev udstødelsen og forfølgelsen af romaerne intensiveret. 

Nürnberglovene

Nürnberglovene fra september 1935 fratog jøderne deres borgerrettigheder. Lovene nævnte ikke udtrykkeligt romaer,  men de blev senere inkluderet i lovene på samme måde som jøder, og mistede dermed også deres borgerrettigheder. Begrundelsen for at indføre lovene var, at disse grupper ifølge nazisternes raceteorier ikke var rene ‘ariere’. `Ariere’ var betegnelsen for en angiveligt særlig overlegen menneskerace med de nordiske eller germanske folk som idealet. Ifølge nazisternes raceteorier var romaerne derfor ’urene’ og måtte ikke blande sig med `det ariske folk´. Så enhver seksuel kontakt mellem `ariere´ og `ikke-ariere´ blev gjort ulovlig og strafbar.

Under De Olympiske Lege i 1936 blev Berlin ryddet for romaer. Byen skulle ifølge et særligt dekret være ‘sigøjnerfri’ under legene, og over 600 romaer, der indtil da havde boet i beboelsesvogne på særligt indrettede lejrpladser inden for bygrænsen, blev deporteret til en nyoprettet lejr i udkanten af byen.


’Sigøjneroprydninger’

I 1938 fandt en særlig ‘sigøjneroprydningsuge’ sted over hele Tyskland. Romaer blev taget til fange og deporteret til koncentrations- og arbejdslejre i udkanten af de større byer, hvor de hygiejniske forhold var så ringe, at mange døde af epidemiske sygdomme. Andre døde af det fysisk hårde tvangsarbejde, som de fleste måtte udføre i arbejdslejrene. I de efterfølgende år fandt lignende ‘oprydninger’ sted i de tyskbesatte områder. I første omgang var især omrejsende romaer udsat, men også bofaste romaer blev deporteret. Nazisterne og de lokale pro-tyske styrer i de besatte områder benyttede sig af politiregistre, kirkebøger og ‘videnskabelige’ undersøgelser af store grupper af mennesker til at udpege romaerne. Mens ‘halvjøder’ ifølge nazisternes teorier nok kunne integreres i samfundet, gjaldt det samme kun romaer, som havde mindre end en ottendedel ‘sigøjnerblod’ i sig. Dvs. at der ikke måtte være ’sigøjnerblod’ blandt ens forældre, bedsteforældre eller oldeforældre. Mange af de mennesker, der ifølge nazisternes teorier ikke var værdige til at leve, anede ikke selv, at de tilhørte målgruppen for nazisternes forfølgelse.

Deportering til Auschwitz

På basis af den nazistiske raceteori og tanker om den ’tyske races renhed’ besluttede nazisterne, at romaerne skulle elimineres. Allerede i 1938 omtalte SS-lederen Heinrich Himmler nødvendigheden af ”en endegyldig løsning på sigøjnerspørgsmålet”. I december 1942 udstedte han ordre om, at alle resterende romaer i Tyskland – med ganske få og specifikke undtagelser – skulle deporteres til udryddelseslejren Auschwitz. Selv ansatte i værnemagten, som havde tjent Tyskland i årevis, skulle deporteres. En af dem, Anton Reinhardt, blev anholdt på sit arbejde i marts 1943 og ført til banegården i Karlsruhe, hvor hans militære ordner blev flået af ham, inden han blev gennet ind i en af de kvægvogne, der kørte mod Auschwitz. På perronen fik han øje på sin kone, der var gravid i 8. måned med deres tredje barn. Hun løb hen imod ham og råbte ”Hvad er det, de gør med os? Hvad er det, der sker?”. ”Jeg ved det ikke. Vær rolig,” lød hans svar. Det var det sidste, hun hørte ham sige. Han døde i Auschwitz, hvor også hans kone og hans tre børn siden omkom.

Tjekkiet blev ca. 1300 romaer interneret i en koncentrationslejr nær landsbyen Lety. Omkring 300 døde i lejren; ingen af de børn, der blev født i lejren, overlevede. På en kirkegård i nærheden har slægtninge til ofrene sat
I Tjekkiet blev ca. 1300 romaer interneret i en koncentrationslejr nær landsbyen Lety. Omkring 300 døde i lejren; ingen af de børn, der blev født i lejren, overlevede. På en kirkegård i nærheden har slægtninge til ofrene sat en mindetavle op.
© Carsten Fenger-Grøndahl


’Familiesigøjnerlejren’

Romaerne blev interneret i en særlig ’sigøjnerfamilielejr’ i Auschwitz - en lejr næsten ingen romaer overlevede. I alt mener man, at mellem 19.000 og 21.000 døde i ‘sigøjnerfamilielejren’ af enten sult, sygdom eller i gaskamrene.

I maj 1944 besluttede nazisterne sig for at afvikle ‘sigøjnerfamilielejren’ ved at udrydde de resterende romaer. Da SS personalet forsøgte at tømme lejren, blev de dog mødt af romaer bevæbnet med blandt andet sten og jernrør. Dette resulterede i, at SS´erne måtte trække sig tilbage og udskyde afviklingen. Senere samme måned blev 1500 arbejdsdygtige romaer forflyttet og i august blev endnu 1500 forflyttet. De resterende romaer, omkring 3000, blev dræbt mellem den 2. og 3. august 1944.
En af de få overlevende fra ’sigøjnerfamilielejren´ Hugo Höllenreiner har følgende minde: ”Jeg havde en ven, som var ni år gammel, ligesom jeg selv. Vi spillede bold, og på et tidspunkt trillede bolden hen i nærheden af det elektriske hegn. Min ven løb derhen og tog bolden op. Så hørte jeg tre skud. Jeg tænkte, at det var varselsskud. Men pludselig knækkede han sammen. Han var blevet dræbt af tre skud i maven. Det vil jeg aldrig glemme i hele mit liv.”


Forfølgelse i hele Europa

Romaerne blev ikke kun forfulgt i selve Tyskland. Også i de tyskbesatte områder og i lande, der samarbejdede med Nazityskland, blev romaer i tusindvis interneret og dræbt. I nogle lande blev forfølgelserne gennemført af nationale regeringer i samarbejde med de tyske nazister; i andre lande blev romaerne forfulgt uden decideret ordre fra det tyske styre. I nogle områder, for eksempel det nuværende Tjekkiet, blev næsten alle romaer dræbt under krigen, enten i tyskledede koncentrationslejre eller i lokalt administrerede fangelejre. I Tyskland, Østrig, Tjekkoslovakiet, Polen og Letland blev omkring halvdelen af romaerne dræbt, mens det i Belgien, Holland, Kroatien, Estland og Litauen var så godt som samtlige. Det er svært at skønne det præcise tal, men historikere mener, at mellem 200.000 og 500.000 romaer blev dræbt i Tyskland og de tyskbesatte områder.

Lang kamp for anerkendelse af folkedrab

Romaernes skæbne under nazismen er langtfra så kendt som jødernes. Under Nürnberg-processen, hvor højtstående nazister blev dømt for forbrydelser mod menneskeheden, blev der ikke rejst særskilt tiltale for folkedrab på romaer, men disse var inkluderet i de større retssager. Og mens den tyske regering allerede i 1949 anerkendte, at der havde fundet folkedrab på jøder sted under 2. Verdenskrig, måtte romaerne vente til 1982, før de fik en tilsvarende anerkendelse – og anerkendelsen kom ikke af sig selv. Den blev først en realitet, efter at en gruppe romaer i 1980 havde gennemført en sultestrejke i en af de tidligere koncentrationslejre, Dachau ved München.

At romaerne har måttet vente så længe er svært at forstå og der findes ingen entydig forklaring på det. En mulig grund er, at Holocaust – folkedrabet på jøderne – på grund af sit meget større omfang og dets rolle i Europa siden 1945 overskyggede forbrydelserne begået mod andre offergrupper som romaer. En anden årsag kan være at mange af de romaer, der overlevede Holocaust ikke kunne læse og skrive, og derfor ikke selv kunne dokumentere og gøre opmærksom på, hvad der havde overgået deres folk. Desuden er der blandt nogle romaer et stærkt tabu omkring døden, og derfor har mange ikke ønsket at tale om det, der skete under nazismen. Det kunne dog også være, at den fortsatte racisme mod romaer har gjort, at kun få mennesker interesserer sig for romaernes skæbne under 2. Verdenskrig.

Overlevende fra Auschwitz-Birkenau og slægtninge til ofrene for nazisternes forfølgelser ankommer til den tidligere udryddelseslejr for at mindes de dræbte.
Overlevende fra Auschwitz-Birkenau og slægtninge til ofrene for nazisternes forfølgelser ankommer til den tidligere udryddelseslejr for at mindes de dræbte.
© Carsten Fenger-Grøndahl





Mindedag i Auschwitz
I løbet af en enkelt nat, mellem den 2. og 3. august 1944, blev næsten 3.000 romaer – både mænd, kvinder og børn – henrettet i gaskamrene i ’sigøjnerfamilielejren’ i Auschwitz. Hvert år den 2. august mødes overlevende og pårørende til de døde i Auschwitz for at mindes de afdøde. De holder taler og opfordrer politikere i de europæiske lande til at huske, hvad der skete i Auschwitz, og gøre, hvad de kan, for at bekæmpe racisme og fordomme mod romaer i dag.


Rumæniens glemte fortid

Den tyske stat anerkendte nazisternes folkedrab på romaerne i 1982, men i Rumænien er fortidens overgreb mod romaerne først så småt ved at blive en del af den kollektive bevidsthed. I 1942 deporterede den rumænske regering i samarbejde med nazisterne 25.000 romaer til Transnistrien i det rumænskbesatte Ukraine, hvor næsten halvdelen af dem døde. Men efter krigen blev forbrydelserne benægtet og så sent som i 2003 viste en Gallupundersøgelse, at 78 % af rumænerne ikke mente, at den rumænske stat var involveret i udryddelsen af romaer under 2. Verdenskrig. Samme år blev der i Rumænien – efter pres fra EU - oprettet en Holocaustkommission, der skulle se nærmere på statens rolle i udryddelsen af jøder og romaer. Kommissionen konkluderede, at de rumænske myndigheder var ansvarlige for deportation og drab på mere end 350.000 jøder og deportationen af 25.000 romaer, hvoraf 11.000 døde. Kort efter åbnede den rumænske stat et Holocaustinstitut, som skal formidle viden om udryddelsen af jøder og romaer.

Svinefarm i stedet for mindesmærke

I Tjekkiet har romaernes skæbne under Holocaust i årevis været fortrængt – også blandt de overlevende romaer – og mange unge romaer har derfor først sent fået indsigt i, hvad der overgik deres forældre og bedsteforældre under nazismen. For eksempel var over 1300 romaer interneret i en koncentrationslejr tæt på den tjekkiske landsby Lety fra 1942-1943. Over 300 af dem døde i lejren, 300 undslap eller blev løsladt, mens de over 700 resterende blev sendt til Auschwitz-Birkenau og andre udryddelseslejre, hvor næsten alle døde, inden krigen var slut. Mange pårørende har ikke haft kendskab til lejren ved Lety blandt andet fordi, at det har været tabubelagt.

Efter krigen blev Lety-lejren jævnet med jorden, og i 1970’erne blev der opført en kæmpe svinefarm på stedet. Svinefarmen ligger der endnu, men nogle af de overlevende romaer og deres børn og børnebørn kæmper for, at svinefarmen skal fjernes og erstattes med et mindesmærke. Europa-Parlamentet støtter ideen, men i Tjekkiet er forslaget meget omstridt. En række populistiske politikere læner sig op i mod anti-Roma indstillingen i brede kredse af befolkningen og erklærer, at det vil være for dyrt at fjerne svinefarmen. Andre politikere og den nuværende tjekkiske regering prøver at undgå temaet.

Mindesmærke på vej

”Folkedrabet på sintier og romaer er blevet gennemført ud fra samme motiv af racevanvid, ud fra samme forsæt og samme vilje til den planmæssige og endegyldige udryddelse, som folkedrabet på jøderne.” Sådan sagde den daværende tyske forbundspræsident, Roman Herzog, da han i marts 1997 indviede den permanente udstilling på Dokumentations- og Kulturcentrum for Romaer og Sintier i Heidelberg i Tyskland. Udstillingen dokumenterer, hvad romaer og sinti (de tyske romaers selvbetegnelse) blev udsat for under nazismen, og Herzogs citat er hængt op på en stor tavle i udstillingen. Organisationen, der står bag udstillingen, ønsker, at sætningen skal hugges ud i sten og indgå i et statsbetalt mindesmærke, der skal rejses i Berlin til erindring om romaernes folkedrab. Efter flere års kamp med myndighederne ser det nu ud som om, ønsket bliver realiseret.

Anerkendelse og antiziganisme

I dag – mere end 60 år efter 2. Verdenskrigs afslutning – kan romaerne i Tyskland både glæde sig over, at flere tyskere kender til folkedrabet på romaerne, og at den tyske stat har anerkendt det. Desuden har romaerne siden 1997 været anerkendt som et af Tysklands nationale mindretal på linje med blandt andre frisere og danskere. I flere delstater er romani desuden anerkendt som mindretalssprog, hvilket betyder, at romabørn har ret til modersmålsundervisning, og at alle romaer har ret til at henvende sig til de lokale myndigheder på romani.

Sideløbende med anerkendelsen trives dog antiziganismen, dvs. fordomme og had mod romaer, fortsat. I sommeren 2001 nægtede et offentligt svømmebad i Offenbach i Hessen for eksempel at lukke romaer ind, fordi nogle romakvinder angiveligt havde badet med tøj på, mens en anden gruppe romaer havde efterladt affald i omklædningsrummet. Svømmebadets leder forsvarede den kollektive afstraffelse med, at det var umuligt at skelne mellem ballademagerne og byens øvrige romaer. ”De ser jo alle ens ud,” udtalte han. Kort efter formente en række butikker i centrum af byen alle sigøjnere adgang, fordi de blev mistænkt for at stjæle. Også andre steder i Europa udsættes romaer for diskrimination og racisme.

Artiklen er skrevet af Malene Fenger-Grøndahl.
Forfatter til bogen Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa, 2006, Aarhus Universitetsforlag.

Links


Generel information:

www.romnet.dk
Dansksproget privat webside om romaernes historie og nutidige forhold både i Danmark og resten af Europa. Letlæste artikler og reportager samt foto, liste over relevant dansksproget litteratur samt links til radioindslag.

www.romahistory.com/
Den tyske forsker og roma-aktivist Marko D. Knudsens webside om romaernes historie – med tekst på både tysk, engelsk og romani. Med et særskilt afsnit om nazismen, som dels giver overblik over udviklingen, dels rummer case-beskrivelser.

Mindesmærker og museer:

www.auschwitz-muzeum.oswiecim.pl/
Webside for museum og mindesmærke over nazisternes udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau, hvor 20.000 romaer døde i den særlige ‘sigøjnerfamilielejr’. Stedets historie og geografi gennemgås grundigt, men uden særligt fokus på romaer.

www.sintiundroma.de/index/
Museum og kulturcenter etableret af tyske romaer. Med grundig dokumentation af romaernes folkedrab. Webside for museum, dokumentations- og kulturcenter samt det tyske centralråd for romaer og sinti. Med information om den faste udstilling om folkedrabet samt skiftende udstillinger af kunst, foto m.m.

www.ushmm.org/
Museets webside indeholder store mængder information om romaer og sinti, bl.a. om de særlige koncentrationslejre for romaer, som kan findes ved at søge på ’roma’ eller ’sinti’ på sidens søgefunktion.

www.memorial-museums.net/ 
Webside med oversigt over mindesmærker og museer med relation til Holocaust, herunder mindesmærker for romaer og sinti. Oversigten indeholder foto af samt links til både mindesmærker og museer.


Forskningsinstitutioner:

www.radoc.net/
Amerikansk arkiv med forskningslitteratur om romaer, primært skrevet af romaer. Online-artiklerne har især fokus på historiske forhold, bl.a. Holocaust. Artiklerne om Holocaust, som er lange og med mange kildehenvisninger og citater, har primært til formål at dokumentere nazisternes overgreb på romaer og eftertidens forsøg på at ignorere eller skjule disse.

Organisationer:

www.cestiromove.ecn.cz/
Tjekkisk organisation, som arbejder på at dokumentere de forbrydelser, der blev begået mod romaer i to koncentrationslejre i Böhmen og Mähren i Tjekkiet, og kæmper for, at den tjekkiske stat etablerer mindesmærker for ofrene. Siden har info om lejrenes historie.

www.csce.gov/
På websiden findes en række dokumenter – taler, rapporter og pressemeddelelser – om romaernes situation i Europa i dag og gennem historien. Findes nemmest via søgefunktionen.

www.swissbankclaims.iom.int/
Webside om kompensation og erstatning til ofre for Holocaust, herunder romaer og sinti, administreret af International Organization for Migration.
Litteratur:

Generel information og øjenvidneskildringer:

Carsten og Malene Fenger-Grøndahl: Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa, 2006, Aarhus Universitetsforlag.
Via reportager, interview og fakta beskrives romaernes forhold i både Vest-, Øst- og Centraleuropa i dag og trækker tråde tilbage gennem historien. Et af bogens kapitler handler om romaernes skæbne under 2. verdenskrig og den efterfølgende kamp for anerkendelse og rummer flere øjenvidneskildringer fra Tyskland og Tjekkiet.

Otto Rosenberg: Brændglasset, fortalt til Ulrich Enzensberger, 1998, CDR-Forlag.
Den tyske roma Otto Rosenbergs livshistorie med fokus på hans oplevelser under nazismen i 1930’erne og 1940’erne, hvor næsten hele Otto Rosenbergs familie døde. Beretningen er skrevet i letlæst talesprog. Suppleret med foto.

Der Tod war mein ständiger Begleiter. Das Leben, das Überleben und das Weiterleben des Sinto Franz Rosenbach. Von ihm selbst erzählt und dokumentiert von Norbert Aas, 2005, Bayerische Landeszentrale für Politische Bildungsarbeit.
Den tyske roma Franz Rosenbachs livshistorie med fokus på hans oplevelser under 2. verdenskrig, hvor han som teenager blev taget til fange af nazisterne og interneret i flere koncentrationslejre. Fortællingen er nedskrevet i talesprog på let tilgængeligt tysk. Suppleret med foto, breve m.m., der dokumenterer nazisternes forbrydelser.

Forskningslitteratur med fokus på historien:

Karola Fings, Herbert Heuss, Frank Sparing (red.): From ’race science’ to the camps. The Gypsies during the Second World War, bind 1, , 1997, Centre de recherches tsiganes, University of Hertfordshire Press
Tre historikere og en samfundsforskers gennemgang af baggrunden for nazisternes forfølgelse af roma, oprettelsen af de første koncentrationslejre og begivenhederne i bl.a. Auschwitz.

Sybil Milton : “Holocaust: The Gypsies“, i Samuel Totten, William S. Parsons, Israel W. Charny (red.): Century of Genocide. Critical Essays and Eyewitness Accounts , 2004, Routledge, s. 161-204
En detaljeret, historisk gennemgang af romaernes skæbne før, under og efter Holocaust samt af eksisterende litterarur på området. Kapitlet suppleres af en række øjnevidneberetninger.

Donald Kenrick (red.): In the shadow of the Swastika. The gypsies during the Second World War, bind 2, , 1999, Centre de recherches tsiganes, University of Hertfordshire Press
En række historikere, samfundsforskere og etnografer beskriver romaernes skæbne i en række europæiske lande under 2. Verdenskrig, bl.a. Italien, Frankrig, Rumænien, Tjekkiet.

Shirley A. Miller: The Road to Porrajmos, the Gypsy Holocaust, 1998/1999, Patrin Web Journal.
Kan hentes på http://www.geocities.com/~patrin/road-to-porrajmos.htm
Oversigtsartikel om romaernes historie og de racistiske teorier og overgreb, der gik forud for nazisternes folkedrab på romaerne.


Rapporter:

European Commission: The Situation of Roma in an Enlarged European Union, 2004,.
En rapport fra EU-Kommissionen om romaernes levevilkår i gamle, nye og kommende EU-lande. Fokus på uddannelse, arbejdsmarked og boligforhold og på diverse EU-projekters effekt på romaernes levevilkår.


Kataloger og lign.:

Die Dauerausstellung im staatlichen Museum Auschwitz. Der Nationalsozialistische Völkermord an den Sinti und Roma, Frank Reuter (red.), 2001, Dokumentations- und Kulturzentrum Deutscher Sinti und Roma
Udstillingskatalog om den permanente udstilling om folkedrabet på romaer og sinti, som blev åbnet i Auschwitz-Birkenau i 2001. Med fokus på ’sigøjnerfamilielejren’s ofre.

Film:


Sigøjnernes Holocaust – 3 vidneudsagn, Fritz Pedersen og Ib Makwarth, Telefilm, for Statens Filmcentral. Distribution: Statens Filmcentral, 1993. 45 min. Tilladt fra 11 år.
Tre romaer beretter om at overleve umenneskelige forhold i de nazistiske udryddelseslejre. Filmen bevæger sig fra det personlige til det almene plan med betragtninger over romaernes vilkår i dag.
 
Til top


























Navnet roma
Romaer er ofte blevet kaldt sigøjnere, men i dag betragtes ordet sigøjner som et nedsættende ord, fordi det er tæt knyttet til fordomme. Roma eller romafolket er i dag blevet det foretrukne ord til at benævne den gruppe af menneske, som taler romani-sproget. Roma er en etnisk gruppe med en vis grad af fælles sprog og kultur, der fortrinsvist lever spredt rundt omkring i Europa. En anden betegnelse for romaer er sinti - der mest bruges i tysktalende lande.
grafitti i Bukarest med påskriften ''Dræb sigøjnerne''
Teksten "Dræb sigøjnerne" og et hagekors er malet på en mur i Rumæniens hovedstad, Bukarest.
© Carsten Fenger-Grøndahl


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk