Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Cambodja>Folkedrabets aktører>Børn som torturbødlerPrint

Børn som torturbødler


Børn blev anset for en værdifuld ressource af De Røde Khmerers regime, fordi man mente, at de var mere uspolerede end voksne og nemmere kunne opdrages til at adlyde ordrer uden at stille spørgsmål. Derfor rekrutterede De Røde Khmerer håndlangere og torturbødler på helt ned til 12 år. Mange af de unge gerningsmænd og -børn, som nu er blevet voksne, lider i dag af alvorlige psykiske skader på grund af deres erfaringer og handlinger under De Røde Khmerers regime. På paradoksal vis deler de forhenværende gerningsbørn en række traumer med de overlevende ofre, som heller ikke kan glemme den gruopvækkende fortid. Hvad stiller man op med de traumatiserede personer, og skal man prioritere helbredelse af de tidligere gerningsmænd lavere end helbredelse af de overlevende ofre?



’Et nyt land kræver nye mennesker’


De Røde Khmerer regnede deres magtovertagelse i 1975 som ’år nul’ og ville med deres brutale revolution give Cambodja en helt ny begyndelse. Landets historie før De Røde Khmerer skulle glemmes. De cambodjanske børn blev fremhævet som et vigtigt led i visionen om det nye Cambodja, fordi de netop blev symboler på landet uden historie. Ifølge De Røde Khmerer var børn mere renfærdige og uskyldige end voksne, som måske allerede var blevet ’forurenet’ af den udenlandske indflydelse på økonomi, uddannelse, medicin og kultur, som regimet netop ville bekæmpe. Men samtidig med at børnene metaforisk blev fremhævet som uspolerede ’uskrevne ark papir’ og afgørende for Cambodjas fremtid, blev de også rent praktisk brugt som arbejdskraft i De Røde Khmerers arbejdslejre, fængsler og organisation.

De Røde Khmerers ’plejebørn’

Den borgerkrig, der gik forud for De Røde Khmerers magtovertagelse i 1975, stod mellem Cambodjas amerikansk-støttede regering og oprørsbevægelsen De Røde Khmerer. Den siddende cambodjanske regering tillod USA at bombe dele af Cambodja som et led i amerikanernes krig mod kommunisterne i Vietnam. Disse bombardementer krævede mange cambodjanske ofre, og en del af de børnesoldater, der blev indrulleret i De Røde Khmerers hær, var forældreløse børn, som ved at tilslutte sig oprørsbevægelsen måske håbede at genfinde en form for familieliv. De Røde Khmerer gjorde i deres propaganda meget ud af at benævne regimet som nationens nye ’forældre’, der som den eneste værdifulde ’familie’ havde krav på loyalitet. Børnene blev opfordret til at glemme deres rigtige forældre og se de nye magthavere som ’både far og mor’.

Selvom De Røde Khmerer havde uindskrænket magt over disse børn og så dem som instrumenter i revolutionen, har tilslutningen til bevægelsen formentlig alligevel i begyndelsen virket som en form for beskyttelse for de børn og unge, som allerede havde mistet alt. Derudover har det givet mange af de unge Røde Khmerer en følelse af magt og selvværd pludselig at blive udstyret med geværer, uanset at de blev gjort til gerningsmænd for en sag, der ikke nødvendigvis var deres egen.

Opdragelse af gerningsmænd


Også børn med forældrene i behold blev mere eller mindre ufrivilligt involveret i De Røde Khmerers revolutionære bevægelse og udfyldte bl.a. posterne som opsynsholdere i arbejdslejre og som spioner for regimet. Det var en bevidst strategi for magthaverne at nedbryde eksisterende familiemønstre som et led i ambitionen om at nulstille det cambodjanske samfund og starte det på ny. Folket skulle snarere føle sig som del af systemet end som del af familien.

De arbejdslejre, som De Røde Khmerer inddelte befolkningen i, blev også organiseret uden hensyn til familierelationer. Fx blev der oprettet lejre, som kun var til børn, fordi De Røde Khmerer mente, at kun de kunne give børnene den rette uddannelse til gavn for landet. Mange børn blev lokket ind i bevægelsen med falske løfter om, at de siden kunne få lov at besøge deres familier. I arbejdslejrene fik børnene indprentet De Røde Khmerers budskaber, således at de kunne udvikle sig til tro partisoldater. Udover at synge sange, der priste det ny regime, skulle man på såkaldte ’opdragelsesmøder’ også bekende, hvis man havde overtrådt ledelsens regler. De Røde Khmerer opfordrede desuden børnene til at angive deres kammerater og søskende, hvis disse havde forbrudt sig mod reglementet ved fx at tale dårligt om regimet eller ved at tage mad fra de fælles rationer. Dermed skabte magthaverne et klima gennemsyret af frygt, hvor ingen kunne stole på nogen.

De Røde Khmerer udnyttede det faktum, at det ofte er lettere at manipulere børn til at udføre grufulde forbrydelser end voksne, som allerede har veludviklede holdninger, normer og værdier. Når man samtidig har nedbrudt alle andre holdepunkter og fællesskaber end revolutionen og troen på et kommunistisk idealsamfund, er det nemt at opdrage børnene i en særlig retning.

Frivillighed eller overlevelse?


Et af de steder De Røde Khmerer benyttede børn som gerningsmænd, var i torturfængslerne. Det største og mest berygtede af disse hed Tuol Sleng eller S-21 og var indrettet i et tidligere gymnasium i hovedstaden Phnom Penh. Her blev drenge helt ned til tolvårsalderen hentet til fra alle dele af landet for at bevogte de mange indsatte i fængslet, forestå afhøringer, inddrive tilståelser som oftest gennem tortur af forskellig art.

Selvom de unge fangevogtere nok har haft større fysisk bevægelsesfrihed end de fanger, de var sat til at bevogte, har også fængslets personale været under et næsten umenneskeligt pres i en ekstremt undertrykkende atmosfære, hvor frivillighed var et ukendt begreb. Ofte skulle børnene arbejde op til 16 timer om dagen uden pauser og med minimale rationer af mad og drikke. Desuden har de i lighed med fangerne været under konstant overvågning af fængslets ledelse, fordi alle var under stadig mistanke for at modarbejde revolutionen. Fængselsbetjentene blev holdt personligt ansvarlige, hvis en fange flygtede eller på anden måde ikke samarbejdede. Undersøgelser viser, at ca. en tredjedel af fangevogterne i Tuol Sleng-fængslet blev henrettet for ikke at have opfyldt ledelsens krav om fx at skaffe et vist antal tilståelser fra de indsatte. Mange af de forhenværende fangevogtere beskriver således i interviews deres arbejde som en daglig kamp for overlevelse. De fleste unge gerningsmænd i fængslerne valgte derfor at parere ordre fra regimets top, selvom de derved gjorde sig skyldige i grusomheder overfor uskyldige fanger. ’Livet’ i fængslet var alles kamp mod alle. 

Gerningsbørnenes psykologi


Mens der er gennemført mange undersøgelser af, hvordan børn reagerer, hvis de bliver udsat for vold og tortur, står det ikke på samme måde klart, hvordan disse forbrydelser påvirker de børn, der udøver dem. En nyere undersøgelse viser dog, at mange af de forhenværende gerningsmænd har alvorlige traumer pga. af deres erfaringer og handlinger. De har søvnproblemer, koncentrationsbesvær, mareridt, skyldkomplekser, angstanfald og kan i en del tilfælde simpelt hen ikke fungere normalt i dagligdagen. Dermed deler de forhenværende gerningsbørn, som i mellemtiden er blevet voksne, på paradoksal vis en række traumer med de overlevende ofre, som heller ikke kan glemme deres gruopvækkende fortid. Spørgsmålet er, hvad man i dag skal stille op med disse traumatiserede personer.

Af Frida Hastrup, cand.mag i religionssociologi.

Arbejdsspørgsmål:


• Skal man prioritere behandling af forhenværende gerningsmænd ligeså højt som behandling af regimets ofre?
• Hvorfor er det lettere at få børn til at begå vold og tortur end at få voksne til det?
• Overvej om det er mere eller mindre skadeligt for et barn at begå tortur end for en voksen gerningsmand.
• Kan man undskylde forbrydelser begået af børn med gerningsmændenes unge alder, eller bør man se på deres handlinger på samme måde som på voksne gerningsmænds overgreb?

Litteratur


Marcher, Anette og Peter Frederiksen: De Røde Khmerer – Folkemord og forsoning i Cambodja, Frydenlund 2002.
Undervisningsbog til gymnasiet. Indeholder historisk overblik, information om De Røde Khmerer og om situationen i Cambodja i dag samt henvisninger til interessant kildemateriale.

Ea, Meng-Try og Sorya Sim: Victims and Perpetrators? Testimony of Young Khmer Rouge Comrades, Documentation Center of Cambodia 2001.
Kort, let tilgængelig bog om De Røde Khmerers træning af unge gerningsmænd - bl.a. som fængselsbetjente og torturbødler i Tuol Sleng. En del af de unge endte med selv at blive tortureret og henrettet, fordi de i længden ikke kunne klare presset, og bogen stiller således spørgsmålet om, hvorvidt sådanne børn kan ses som både ofre og bødler.

Chandler, David: Brother Number One - A Political Biography of Pol Pot, Westview Press 1992.
En tilgængelig biografi om Pol Pot skrevet af en af verdens førende Cambodja-eksperter.

Links


www.his2rie.dk
Undervisningsside tilknyttet serien ’Det 20. århundredes historie’ til gymnasiets historiefag. Indeholder mange interessante kilder til De Røde Khmerers styre, bl.a. en beretning fra en overlevende fra Tuol Sleng-fængslet og uddrag fra en ung Rød Khmer-soldats dagbog. Desuden er der på siden en litteraturliste med materiale om De Røde Khmerer.

www.dccam.org
Hjemmeside for den cambodjanske organisation Documentation Center of Cambodia, som arbejder for at indsamle beviser på grusomhederne begået under De Røde Khmerer. Indeholder information om styret og om forsoning i Cambodja og om de forhenværende gerningsmænd og ofre.

www.yale.edu/cgp
Hjemmeside for ’Cambodian Genocide Program’ ved Yale universitetet i Boston. Indeholder stort arkiv med tekster om De Røde Khmerer samt løbende opdateringer af nyheder fra opgøret med regimet.

Film


S-21 – The Khmer Rouge Killing Machine, Rithy Panh, 121 min. eller en kort version på 13 min., fransk, 2002.
Fransk dokumentarfilm med engelske undertekster om det berygtede cambodjanske torturfængsel Tuol Sleng, S-21. Filmen viser et møde mellem tidligere fanger og betjente i fængslet. De tidligere fangevogtere var kun 12 år gamle, og det ses i filmen, hvor svært de har ved at forholde sig til og forklare de brutale gerninger, de begik mod deres landsmænd. Findes i en forkortet version (13 min.) med danske undertekster. Kontakt Folkekirkens Nødhjælp for yderligere oplysninger.

The Killing fields, Roland Joffé, 136 min., 1984.
God, men barsk spillefilm, der bygger på autentiske begivenheder, - om undertrykkelse af menneskerettigheder og folkedrab i Cambodja efter De Røde Khmerers magtovertagelse i 1975.
Billeder

Billeder af unge Røde Khmer-soldater:
http://www.pbs.org/frontlineworld/stories/cambodia/tl03.html
http://www.sptimes.com/2003/10/19/Floridian/Image_and_intimation.shtml

Billeder af celler i Tuol Sleng:
http://www.infolinx-no.com/asiatur/bilder/phnomp/184625.JPG
http://www.shieldsaroundtheworld.com/origs/P0003566.jpg

Til top
cambodjansk barnesoldat
Cambodjansk barnesoldat





Døden på museum
Det berygtede torturfængsel Tuol Sleng er i dag indrettet som et mindemuseum for de ca. 14.000 fanger, der mistede livet i fængslets levetid. En del af fængslet står, som det blev forladt af flygtende Røde Khmerer i 1979. Udstillingen viser således fangernes mikroskopiske celler, nogle af de anvendte torturinstrumenter, samt portrætter af alle de indsatte, der passerede gennem Tuol Sleng.











Tilståelse og tortur
De ansatte i torturfængslet Tuol Sleng fik af ledelsen udstukket et tal for, hvor mange tilståelser fra fanger, de hver især skulle inddrive, hvis de selv ville overleve. Dette tvang de unge gerningsmænd til at benytte sig af tortur såsom slag med elektriske ledninger, brændemærkning, kvælning og nedsænkning i vand. Et af regimets ordsprog lød, at det var bedre fejlagtigt at dræbe en uskyldig, end fejlagtigt at lade en skyldig gå fri.


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk