Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Cambodja>Folkedrabets aktører>Pol Pot – den gådefulde morderPrint

Pol Pot – den gådefulde morder


I årene 1975-1979 mistede ca. 1,7 millioner cambodjanere livet under en radikal kommunistisk revolution ledet af en mand ved navn Pol Pot. Under et interview fra 1997 udtalte Pol Pot, at hans samvittighed var ren, og helt frem til sin død i april 1998 forsvarede han sin ideologi og forbrydelserne begået i revolutionens navn. På trods af forbrydelsernes voldsomme omfang huskes Pol Pot af sine bekendte som en mild og tilbageholdende mand snarere end en skånselsløs massemorder.


En helt almindelig dreng


I 1928 blev en dreng ved navn Saloth Sar født som det ottende af ni børn i en velhavende bondefamilie fra en lille landsby nord for den cambodjanske hovedstad Phnom Penh. Kun få detaljer om Saloth Sars liv er offentligt kendte. Dog ved man, at han som voksen skiftede navn til Pol Pot, og at han kom til at stå i spidsen for et af verdenshistoriens mest brutale regimer, kendt som De Røde Khmerers styre.

Alle, der kendte Pol Pot som barn og ung, er enige om, at han ikke var nogen speciel eller bemærkelsesværdig person. Tværtimod siger de fleste, at han var helt almindelig dreng, der ikke var særlig dygtig i skolen og heller ikke som ung mand viste tegn på politiske ambitioner. Det lå altså ikke i kortene, at denne dreng senere skulle gå over i historien som en af de allerværste ideologisk motiverede forbrydere.

En morderisk ideologi fødes - i Paris

Selvom Pol Pot senere nedtonede det, havde hans familie forbindelser til det cambodjanske kongehus og til den cambodjanske elite. Dette tilhørsforhold betød, at Pol Pot fik adgang til de bedste franske skoler, og at han i 1949 blev sendt til Paris for at gennemføre videre studier. Her, i det franske studentermiljø, fandt han sin første store politiske inspiration. Dette skyldtes ikke mindst det stærke franske kommunistparti, som fremturede med hård kritik af Frankrigs undertrykkelse af befolkningerne i deres kolonier, bl.a. Cambodja. Som aktivt medlem i det kommunistiske studentermiljø var det kun naturligt, at den unge Pol Pot også meldte sig ind i det franske kommunistparti i 1952. På grund af sin ringe studiemæssige indsats og manglende eksamener var han nødt til at stoppe studierne og vende hjem samme år. I rygsækken havde han ingen beståede eksaminer – til gengæld havde han den ideologiske kim til grusomt samfundseksperiment.

Pol Pots paranoia

Pol Pot vendte hjem med en politisk overbevisning, der gjorde ham stærkt kritisk overfor den franske kolonimagt i Sydøstasien. Denne holdning udviklede han i løbet af 1950’erne og 1960’erne til en nationalistisk ideologi, ifølge hvilken Cambodja skulle være en selvstændig bondestat, som ingen udefrakommende skulle ’forurene’. Pol Pots skepsis overfor al fremmed indflydelse rettede sig først og fremmest mod den franske kolonimagt, men også USA og nabolandet Vietnam blev udråbt som fjender, der i Pol Pots øjne kun ventede på en anledning til at overtage Cambodja. Opfattelsen af, at Cambodja var omgivet af modstandere, der ville destruere landet, var grundlæggende for Pol Pot og for hans regime. Denne frygt udviklede sig siden til en regulær paranoia, som siden hen også slog igennem internt i regimets ledelse, hvor Pol Pot skånselsløst udrensede personer, som han mente var stikkere, hemmelige agenter eller landsforrædere. Et af de karakteristiske træk ved Pol Pots personlighed var altså en ekstrem mistillid til omgivelserne. Så sent som i 1997, da De Røde Khmerer reelt var opløst, beordrede Pol Pot den tidligere forsvarsminister under De Røde Khmerer, Son Sen, og hele hans familie myrdet, fordi Pol Pot mente, at de udgjorde en trussel mod ham selv.

En dygtig politiker

Selvom Pol Pot ikke altid havde interesseret sig for politiske anliggender, forstod han dog dygtigt at udnytte Cambodjas situation til at bane vejen for sin egen magtovertagelse. I løbet af 1960’erne og 1970’erne blev Cambodja ufrivilligt inddraget i USA’s krig mod kommunisterne i Vietnam og blev derfor udsat for heftige amerikanske bombardementer af landområderne på grænsen mellem Vietnam og Cambodja. Da Pol Pot og hans oprørsbevægelse i 1975 væltede den cambodjanske regering, der havde samarbejdet med USA og mere eller mindre tilladt de amerikanske bombardementer, troede de fleste cambodjanere, at denne magtovertagelse ville betyde fred i landet. Derfor blev De Røde Khmerer i første omgang modtaget som befriere, fordi Pol Pot på overbevisende vis formåede at udnytte en desperat situation til sin egen fordel.

Historiens instrument

Den positive modtagelse fra det cambodjanske folk fik Pol Pot til at opfatte sig selv som en forkæmper for folkets interesser og som en national helt, uden hvem Cambodja ville være blevet opslugt af fremmede magter. I det interview, Pol Pot gav i 1997, fremgår det, at han ikke så sin magtovertagelse som et personligt projekt, men som modsvar til historiske omstændigheder. Snarere end at opfatte sig selv som en politiker med en radikal og diktatorisk dagsorden, så Pol Pot sig selv som et redskab til brug for den cambodjanske historie. På samme måde forventede Pol Pot, at hele den cambodjanske befolkning stillede sig til rådighed for hans ideologi, og han opfattede enhver afvigelse fra ledelsens kurs som direkte landsforræderi.

Hemmelighedskræmmeri og terror

Udover den sikre viden om, at det var livsfarligt at trodse Pol Pot som De Røde Khmerers ubestridte leder, var han og landets øvrige øverste ledelse omgærdet af mystik. Mens De Røde Khmerer var ved magten, vidste kun få cambodjanere, hvem der egentlig stod bag den katastrofe, som landet var kastet ud i. Mystikken og hemmelighedskræmmeriet skal formentlig forstås som et resultat både af Pol Pots anonyme og tilbageholdende personlighed og som et udslag af hans mistillid til sine omgivelser. For at beskytte sig selv og regimet blev det opfattet som nødvendigt at være på vagt overfor alt og alle. Pol Pots evige angst overfor forrædere modsvaredes i befolkningen som en evig angst overfor regimet. På grund af Pol Pots paranoia levede cambodjanerne i konstant fare for at blive anholdt og henrettet som ’forræder’.

Ingen fortrydelse

Fordi Pol Pot opfattede sit regime som et nødvendigt nationalt forsvar mod undergang, så Pol Pot tilsyneladende ikke sig selv som gerningsmand. I et interview fra 1997 medgiver Pol Pot journalisten, at regimet kostede menneskeliv, men han siger samtidig, at dette var de uundgåelige omkostninger forbundet med at skaffe landsforrædere af vejen. ’Ligner jeg en brutal mand?’, spurgte Pol Pot retorisk journalisten. Muligvis ikke, men overvældende beviser illustrerer, at De Røde Khmerers leder var hovedansvarlig for et regime med 1,7 millioner liv på samvittigheden. Ingen nåede at retsforfølge Pol Pot, inden han døde i april 1998 - ustraffet og tilsyneladende uden at fortryde sine gerninger.


Arbejdsspørgsmål


• Kræver det særlige personlige ’egenskaber’ at blive en gerningsmand som Pol Pot?

• I 1997 udtalte Pol Pot i et interview, at hans ”samvittighed var ren”. Diskuter dette udsagn i forhold til De Røde Khmerers politik i Cambodja 1975-1979. Når man én gang har haft så radikale synspunkter, som Pol Pot havde, er det så overhovedet muligt at skifte holdning?

• Overvej, hvad det betyder for Cambodja, at man ikke nåede at straffe Pol Pot for hans forbrydelser.
 

Litteratur


Marcher, Anette og Peter Frederiksen: De Røde Khmerer – Folkemord og forsoning i Cambodja, Frydenlund 2002. Undervisningsbog til gymnasiet. Indeholder historisk overblik, information om De Røde Khmerer, samt om situationen i Cambodja i dag.

Chandler, David: Brother Number One – A Political Biography of Pol Pot, Westview Press 1992. En tilgængelig biografi om Pol Pot skrevet af en af verdens førende eksperter i Cambodja. 
 

Links

www.his2rie.dk
Undervisningsside tilknyttet serien ’Det 20. århundredes historie’ til gymnasiets historiefag. Indeholder mange interessante kilder til Pol Pots styre, bl.a. det interview, han afgav i 1997.

www.dccam.org
Hjemmeside for den cambodjanske organisation Documentation Center of Cambodia, som arbejder for at indsamle beviser på grusomhederne begået under De Røde Khmerer. Indeholder information om styret og om forsoning i Cambodja.

www.yale.edu/cgp
Hjemmeside for ’Cambodian Genocide Program’ ved Yale universitetet i Boston. Indeholder stort arkiv med tekster om De Røde Khmerer samt løbende opdateringer af nyheder fra opgøret med regimet.

 
Film


S-21 – The Khmer Rouge Killing Machine, Rithy Panh, 121 min. eller en kort version på 13 min., fransk, 2002.
Fransk dokumentarfilm med engelske undertekster om det berygtede cambodjanske torturfængsel Tuol Sleng. Viser et møde mellem tidligere fanger og betjente i fængslet. Findes i en forkortet version (13 min.) med danske undertekster. Kontakt Folkekirkens Nødhjælp for yderligere oplysninger.

The Killing fields, Roland Joffé, 136 min., 1984.
God, men barsk spillefilm, der bygger på autentiske begivenheder, om undertrykkelse af menneskerettigheder og folkedrab i Kampuchea efter De Røde Khmerers magtovertagelse i 1973.

Til top

Pol Pot
Pol Pot.

Uddrag af interview med Pol Pot fra 1997.

Interview med Pol Pot






Makaber matematik

Før sin død fastsatte Pol Pot dødstallet under sit regime til ca. 30.000. De fleste forskere slog dog i årene efter folkedrabet fast , at dødstallet lå nærmere omkring 1.7 millioner mennesker. Ifølge Pol Pot var de kranier, man har fundet i massegrave, og som forskere lægger til grund for deres beregninger, for små til at have tilhørt cambodjanere. Senere studier af massegravene har dog givet forsigtige bud på, at dødstallet kunne ligge på helt op omkring 3 millioner mennesker.







Personkult

På trods af det indtryk Pol Pot gjorde som en beskeden og tilbageholdende mand, overvejede han at indstifte en såkaldt personkult for sig selv. Inspireret af den kinesiske leder Mao Tse Tsung og den koreanske leder Kim Il Sung, legede Pol Pot med tanken om at få folk til at dyrke ham som en slags guddom. Mod regimets slutning ansatte Pol Pot desuden kunstmalere og skulptører til at skabe portrætter og statuer af ham.


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk