Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Holocaust>Fokusartikler>Jehovas vidner under det tredje rigePrint

Jehovas Vidner under Det Tredje Rige


 
I Det Tredje Rige blev medlemmer af den religiøse bevægelse Jehovas Vidner ofre for nazisternes massive forfølgelse af anderledes tænkende. Det samme skete for en række andre minoritetsgrupper, men Jehovas Vidner fik som den eneste gruppe mulighed for at redde sig selv mod at frasige sig deres tro. Det var dog en løsning, meget få benyttede sig af.

Helt centralt i Jehovas Vidners tro står tre grundlæggende principper:
  • Jehova, gud, er den øverste suveræne magt
  • Troende skal være neutrale i alle politiske sager
  • En fast tro på genopstandelse efter døden

Disse principper samt et strengt forbud mod militærtjeneste var afgørende for Jehovas Vidners skæbne i det nazistiske og militaristiske Tyskland.

Den tidlige modstand

De første Jehovas Vidner kom til Tyskland for at missionere i 1890’erne. Da Hitler kom til magten i 1933, var der i Tyskland ca. 25.000 medlemmer. Mange tyskere troede fejlagtigt, at Jehovas Vidner var en jødisk sekt, og medlemmerne blev derfor allerede kort efter nazisternes magtovertagelse udsat for diskrimination. Jehovas Vidner nægtede at tjene i den tyske hær og at sværge troskab til Hitler, idet det ville stride med grundsætningen om, at Jehova var den øverste suveræne magt. På grund af deres politiske neutralitet arbejdede de dog heller ikke direkte imod nazismen, men kæmpede alene for deres religionsfrihed og for retten til at missionere. Dette resulterede i en række breve fra Jehovas Vidners ledelse til Hitler og hans regering i perioden 1933-1934.

Det første brev, Jehovas Vidner sendte i 1933, var en direkte reaktion på beskyldninger mod bevægelsen for at arbejde for jødiske mål og midler. Dette afvistes skarpt i en ”Deklaration af fakta”. I denne lagde bevægelsen – anført af den amerikanske leder J. F. Rutherford – afstand til jøderne, og fremhævede i stedet en række principper, som Jehovas Vidner havde til fælles med den nazistiske ideologi. Dette brev er siden blevet brugt mod bevægelsen som bevis på samarbejde med nazisterne.

Forfølgelsen af Jehovas Vidner

Brevene, som bevægelsen sendte, blev imidlertid i den følgende tid mere skarpe i kritikken af det nazistiske regime og i kravet om religionsfrihed. Det fik dog ingen anden effekt end Hitlers personlige og voldsomme vrede. Ifølge et øjenvidne skreg Hitler i forbindelse med Jehovas Vidners kritik: “Jeg vil have denne yngel udryddet fra Tyskland!”. Jehovas Vidner blev forbudt allerede fire måneder efter Hitlers magtovertagelse. Som Hitlers magt voksede, fulgte diskrimination og boykot af forretninger, ejet af medlemmerne, og ophævelse af Vidnernes borgerlige rettigheder.  I 1935 reagerede Gestapo på den vedholdende kritik med omfattende arrestationer. Medlemmer af Jehovas Vidner blev bl.a. anklaget for ”pacifisme” og ”anti-militær organisering” og blev dømt og fængslet eller smidt i kz-lejre. De, der ikke blev arresteret, fortsatte dog med at udgive skrifter om bevægelsen og om nazi-regimets forfølgelse.

Lilla trekanter. Symbolet for Jehovas vidner
Lilla trekanter. Symbolet for Jehovas Vidner.
© USHMM




Hvem er Jehovas Vidner?
Jehovas Vidner er navnet på en kristen bevægelse, grundlagt i USA i 1872 af den amerikanske prædikant Charles Taze Russell. Jehovas Vidners tro har mange ligheder med den tidligste kristendom. Bevægelsen er i dag mest kendt for sit missionsarbejde. Fx udgiver man bladene Vagttårnet og Vågn Op! På verdensplan er der ca. 5,5 millioner Jehovas Vidner. I Danmark bor ca. 16.000 Vidner.



Jehovas Vidner under Holocaust
Jehovas Vidner var sammen med nazisternes politiske modstandere blandt de første, der blev sendt i koncentrationslejre. Ca. 6.000 medlemmer kom i fængsel eller kz-lejr og mellem 1.600 og 2.000 mistede livet. Medlemmer af Jehovas Vidner fik i kz-lejrene påsyet en lilla trekant på deres fangedragt. Farven signalerede deres religiøse tilhørsforhold, men Vidnerne selv lagde heller ikke skjul på deres tro. Tværtimod holdt de i lejrene strengt fast i deres principper og ritualer, og de fortsatte deres bibelstudier og missionsarbejde blandt de andre indsatte, selvom det var forbundet med stor fare. Selvom de stadig ikke modarbejdede nazi-styret, kæmpede de vedvarende for retten til at praktisere og udbrede deres tro.

En ny rolle

Situationen i kz-lejrene blev for mange Jehovas Vidner forbedret betydeligt efter 1942, idet SS havde brug for folk, der kunne varetage administrative opgaver. Da Jehovas Vidner var blandt de tidligst indsatte og havde ry for ærlighed og neutralitet, fik de ofte dette job. Det betød dog også, at mange medlemmer fik rollen som ”stikkere”. Den rolle reddede mange Vidners liv, men den har selvfølgelig også haft indflydelse på andre fangers syn på dem. Flere har berettet, hvordan Jehovas Vidner blev udstødt og ofte boede i barakker adskilt fra andre indsatte.


”Nazismens frivillige ofre”

Jehovas Vidner fik, som den eneste offergruppe under nazisternes forfølgelse, selv en form for indflydelse på deres skæbne. De medlemmer, der blev arresteret eller kom i kz-lejr, blev præsenteret for et dokument, hvori de frasagde sig deres tro. De, der underskrev, blev sat på fri fod. Ved at underskrive tog de afstand fra Jehovas Vidners tro og bekræftede, at bevægelsens egentlige formål var at undergrave statens interesser. De lovede samtidig aldrig mere at tage del i bevægelsens aktiviteter eller omgive sig med andre medlemmer. Endelig skulle de indvillige i at angive andre medlemmer af bevægelsen. At underskrive dette dokument var en udvej, som meget få valgte. Langt de fleste Jehovas Vidner stod fast på deres tro. De var sikre på, at Jehova med tiden ville overvinde nazi-regimet, som de så som et udslag af Satans ondskab, og de affandt sig derfor med deres skæbne i fængsler eller kz-lejre.


Hvorfor reddede de ikke sig selv?

Det kan i dag undre, hvorfor ikke flere Jehovas Vidner underskrev dokumentet, og dermed reddede sig selv. I personlige erindringer fra medlemmer lægges dog vægt på, at de netop ved at stå sammen og acceptere deres skæbne, så en slags mening med lidelserne og en parallel til de første kristenforfølgelser. De tidlige kristne levede, ligesom Jehovas Vidner, i forventning om at Jesu genkomst og Guds himmelske rige var nært. De troede, at det kommende gudsrige ville medføre frelse og evigt liv til dem, der forblev stærke i deres tro på trods af forfølgelserne. 


Efter krigen - de glemte ofre

I tiden efter 2. Verdenskrig har der både fra offentligheden og fra bevægelsens egne rækker hersket stilhed om Jehovas Vidners historie. Muligvis har Jehovas Vidners særlige rolle i kz-lejrene haft betydning for denne stilhed. Først inden for det seneste årti, over 50 år efter forbrydelserne, er tavsheden blevet brudt, og der er kommet opmærksomhed på, at også Jehovas Vidner var ofre for Det tredje Riges forbrydelser.


Skrevet af Tine Brøndum, cand mag i Religionssociologi.


Litteratur:
Arnold Liebster, Simone: "I løvens gab – En ung piges erindringer fra nazitiden". Forlaget Gramma, København, 2002
Personlig beretning om livet som ung pige under nazi forfølgelserne. Bogen er udgivet på Forlaget Gramma, der overvejende udgiver bøger med et religiøst indhold fra Jehovas Vidner. På forlagets hjemmeside, www.gramma.dk findes yderligere oplysninger samt lærer- og studievejledning til bogen. 

Schmidt, Hermine: "Med glæden i behold – En overlevende fra kz-lejren Stutthof fortæller sin historie". Forlaget Gramma, København, 2003.
Personlig beretning om forfølgelsen af Jehovas Vidner og om livet under og efter tiden i kz-lejr.

Schmidt, Horst: "Døden kom altid om mandagen – Forfulgt som militærnægter under nazismen". Forlaget Gramma, København, 2004. 
Personlig beretning af et aldrende medlem af Jehovas Vidner, der illustrerer tiden for medlemmerne. Bogen er redigeret af forskeren Hans Hesse, der også har skrevet forord og et fyldigt efterord. 

"De stod fast – Trods nazismens terror". Watch Tower Bible and Tract Society of New York, 2000.
Undervisningsmateriale og lærervejledning. Kan rekvireres hos Jehovas Vidners Informationstjeneste.

Hesse, Hans (Ed.): "Persecution and Resistance of Jehovah’s Witnesses during the Nazi-Regime 1933-1945". Die Deutsche Bibliotek - Edition Temmen, 2001
Engelsk relativt videnskabeligt værk, der samler en række forskellige essays om Jehovas Vidner under nazi-regimet. Bogen er en antologi, og samler både forskere, der er specialiseret i Jehovas Vidners historie, og personer der er mere personligt involveret i Jehovas Vidner.

Penton, M. James: "Jehovas Vitnesses and the Third Reich. Sectarian Politics under Persecution". University of Toronto Press, 2004.
En kritisk, videnskabelig funderet analyse af organisationen Jehovas Vidner. Bogen er skrevet af et tidligere medlem. Den behandler bevægelsens ledelse og politik under 2. Verdenskrig med det udgangspunkt, at bevægelsen ikke stod så samlet og neutralt, som det siden er blevet fremlagt.

Links:
http://www.jw.org/da
Jehovas Vidners officielle hjemmeside. Herunder findes en dansk side, der giver svar på mange generelle spørgsmål om og for Jehovas Vidner. 
www.ushmm.org
Meget omfattende hjemmeside for United States Holocaust Memorial Museum. Siden indeholder bl.a. undervisningsmateriale, information om udstillinger og en encyklopædi.
http://www.ushmm.org/wlc/article.php?lang=en&ModuleId=10005394
Underside til United States Holocaust Memorial Museums hjemmeside. På denne side findes information om Jehovas Vidner, og der linkes til relevant materiale om emnet. Siden er på engelsk. 

Til top
Jehovas Vidner og dommedag
Jehovas Vidner bygger deres tro på en dommedagsinspireret tolkning af kristendommen. De mener, at denne verdens ende er nær, og at et evigt Gudsrige vil opstå efter en kosmisk kamp mellem det gode og det onde. Disse forestillinger var afgørende for medlemmerne under nazisternes forfølgelser. 


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk