Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Irak>Folkedrabets efterspil>Eftervirkninger ved giftgassenPrint

Eftervirkninger fra giftgasangrebene

 

Brugen af kemiske våben kostede under folkedrabet i Irak tusindvis af menneskeliv. De kemiske våben har siden vist sig også at medføre en række langsigtede helbredsmæssige og miljømæssige problemer. Problemerne rammer således også kommende generationer, og eksperter taler derfor om ”det vedvarende folkedrab”. 


 
Mere end 200 kurdiske landsbyer blev under Anfal-kampagnen angrebet med kemiske
Mindesmærke for ofrene i Halbja
Mindesmærke for ofrene i Halabja
Halabja
Det største og mest kendte giftgasangreb i Irak var angrebet på den kurdiske by Halabja i Nordirak den 16. marts 1988. Halabja var ikke officielt en del af Anfal-kampagnen, men byen blev angrebet som hævn over, at kurdiske oprørsgrupper havde hjulpet iranske soldater med at erobre byen. Selv om angrebet ikke var en del af Anfal, var det i høj grad en del af folkedrabet på kurderne. Omkring 5000 mennesker blev dræbt og mere end 10.000 blev såret i det tre dage lange angreb på Halabja.
våben. De kemiske bomber var som regel af en cocktail bestående af sennepsgas og nervegasserne sarin og tabun og muligvis også nervegassen VX . Tusindvis af mennesker døde, men mindst lige så mange pådrog sig alvorlige skader som forbrændinger, lammelser, øjenskader, ødelagte lunger og psykiske skader.
Undersøgelser fra områderne omkring Halabja, hvor det mest omfattende angreb fandt sted, har desuden vist, at gasserne har haft langtidsskadende virkning. Ofrene for giftgasangrebene har i dag en øget forekomst af barnløshed, genetiske skader og forskellige former for kræft. For eksempel er der 4 gange så mange tilfælde af leukæmi i områder, som er blevet angrebet med kemiske våben. Konsekvenserne viser sig desuden hos de kommende generationer, idet man ser mange nyfødte børn med misdannelser som for eksempel ganespaltninger og hareskår.
 
Foruden de sundhedsmæssige konsekvenser har giftgasangrebene taget hårdt på miljøet. De kemiske gasser har forurenet både luft, jord og vand, og det vil tage mange år, førend de farlige gasser er nedbrudt. De kommende generationer risikerer derfor både at blive født med misdannelser, og de udsættes for fare gennem den luft, de indånder og den føde, de indtager. 

 



En overlevende fortæller:
Fouad Hima-Sharif overlevede et giftgasangreb. Som følge af giftgasserne har Fouads øjne taget skade, han har udslet flere steder på kroppen, og han har fået psykiske mén. Fouad fortæller, at ”Det er ligesom en film. Billederne fra dengang kører hele tiden i mit hoved. Også om natten. Jeg kan kun sove i to-tre timer før jeg vågner, og når jeg endelig sover, så drømmer jeg stadigvæk om angrebet og om min mor og andre, der døde den dag.” Efter angrebene har Fouad haft svært ved at koncentrere sig, og han er ikke i stand til at arbejde.


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk