Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Bosnien>Fokusartikler>Slobodan MilosevicPrint

Slobodan Milosevic


Den tidligere serbiske præsident, Slobodan Milosevic, var en af hovedarkitekterne bag 1990’ernes blodige krige i det tidligere Jugoslavien. Slobodan Milosevic var frem til sin død i 2006 anklaget ved det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag (ICTY), hvor han bl.a. var tiltalt for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

Milosevic og serbisk propaganda
Juristen Slobodan Milosevic trådte for alvor ind i jugoslavisk politik, da han i 1986 blev formand for Kommunistpartiet i den jugoslaviske republik Serbien. På mange måder var Milosevic med til at skærpe de nationale spændinger i Jugoslavien i slutningen af 1980´erne, og han brugte flittigt propaganda til at styrke sin magtposition i Serbien.

På 600-årsdagen for serbernes historiske nederlag til tyrkerne på Solsortesletten i delprovinsen Kosovo i 1389 holdt Milosevic en tale foran 1 million serbere, hvor han bl.a. udtalte: ”Vi bliver igen engageret i kampe og står overfor kampe. De er ikke bevæbnede kampe, selvom det ikke kan udelukkes endnu, at det bliver det”. Han afsluttede talen med at sige: ”Serbien er der, hvor serberne bor!”.

Med talen på Solsortesletten satte Milosevic ord på, hvad mange serbere drømte om: En tilbagevenden til et Serbien, som både geografisk og politisk var Jugoslaviens ledende republik. Slobodan Milosevic var hurtig til at udnytte sin popularitet og sit ry som en stærk politiker, der turde kæmpe for det serbiske folks rettigheder i hele det tidligere Jugoslavien. 

Milosevic udnyttede straks sin nye status som folkehelt. Samme år blev han valgt som Serbiens præsident, og han placerede egne folk på alle vigtige politiske poster, ligesom han overtog kontrollen med de serbiske medier. Særligt de serbiske TV-kanaler og avisen Politika Ekspres tjente som redskaber til formidling af Milosevics nationalistiske politik. Milosevics kontrol over det stof, medierne formidlede, sikrede ham stor opbakning i befolkningen.

”Alle serbere i en stat”
Milosevic kæmpede for et styrket Jugoslavien, hvori Serbien skulle spille en mere fremtrædende rolle. Serbere bosat såvel i som uden for Serbien så et centraliseret Jugoslavien som en garanti for deres sikkerhed. Men det blev hurtigt tydeligt, at hverken republikkerne Slovenien, Kroatien eller for den sags skyld Bosnien var med på ideen om et mere centraliseret Jugoslavien. Hovedsagligt Slovenien og Kroatien ønskede større selvstændighed, dvs. mere magt til de enkelte republikker.

Da det blev klart, ændrede Milosevic holdning. Hvis de andre republikker ønskede mere magt, så ønskede Milosevic at samle alle serbere i en stat, hvilket nødvendigvis betød ændrede grænser. Allerede i 1990, et år før krigen i Kroatien og to år før krigen i Bosnien brød ud, udtalte Milosevic: ”Hvis de andre republikker insisterer på at ændre Jugoslavien til en konføderation, så har Serbien ikke andet valg end uafhængighed. I dette tilfælde vil republikkernes grænser – som kun er administrative – blive et ”åbent spørgsmål”.” Milosevic var fortaler for, at grænserne i stedet skulle afspejle den etniske fordeling. Det ville nødvendigvis betyde, at dele af Kroatien og store dele af Bosnien skulle blive en del af Serbien, da der her befandt sig store serbiske mindretal.

I juni 1991 løsrev Slovenien og Kroatien sig fra Jugoslavien efterfulgt af Makedonien i september 1991 og Bosnien i marts 1992. Tilstedeværelsen af serbiske minoriteter i Kroatien og Bosnien førte til krige, hvor serberne krævede deres ret til selvbestemmelse. De krævede, at deres områder i Bosnien og Kroatien skulle forblive i det resterende Jugoslavien, som bestod af Serbien og Montenegro. Krigen i Kroatien varede ti måneder og kostede mange mennesker livet. Begivenhederne varslede, hvad der efterfølgende ville ske i Bosnien, som var den etnisk mest sammensatte republik i det tidligere Jugoslavien. De tre største etniske grupper var de bosniske muslimer (ca. 40 %), de bosniske serbere (ca. 33 %) og de bosniske kroater (ca. 17 %).

En serbisk republik inden for Bosniens grænser
I 1992 erklærede Bosnien sig uafhængigt. Store dele af serberne i Bosnien boykottede dog uafhængighedserklæringen, da de ikke ønskede et selvstændigt Bosnien, hvor de ville blive en minoritet. I stedet ønskede de at blive i det resterende Jugoslavien som nu bestod af Serbien og Montenegro. I kølvandet på uafhængighedserklæringen udråbte fremtrædende bosniske serbere derfor deres egen uafhængige serbiske republik inden for Bosniens grænser, Republika Srpska, med hovedkvarter i byen Pale.

Etableringen af Republika Srpska blev starten på et fælles kriminelt foretagende ledet af den ny republiks præsident, Radovan Karadzic. Men også Milosevic samt bl.a. vicepræsident Biljana Plavsic og den militære leder Ratko Mladic var involveret i den ny bosnisk serbiske politik. Et centralt mål var at tvinge og permanent fjerne størstedelen af ikke-serbere, særligt de bosniske muslimer, men også de bosniske kroater, fra store områder af Bosnien. Den politiske ledelse ønskede at etablere etnisk ’rene’, serbiskdominerede områder, som geografisk grænsede op til Serbien. Dette mål kom til at koste mere end 100.000 bosniske kroater og muslimer livet og drev over to millioner mennesker på flugt i løbet af de tre og et halvt år, krigen i Bosnien varede.

Milosevics rolle


Slobodan Milosevic deltog ikke direkte i de etniske udrensninger, men han havde i kraft af sin ledende position fuldt kendskab til overgreb begået af bosnisk serbiske styrker. Overgrebene blev støttet af paramilitære enheder fra Serbien under det serbiske indenrigsministeriums kontrol, og Slobodan Milosevic havde fuld kontrol over den jugoslaviske forbundshær (JNA), som deltog i planlægningen, forberedelserne og den tvungne forflyttelse af ikke-serbere. Samtidig støttede den serbiske regering under ledelser af Slobodan Milosevic økonomisk det serbiske indenrigsministeriums paramilitære enheder, som deltog i de etniske udrensninger i Bosnien. 

Slobodan Milosevic kontrollerede desuden de serbiske medier, som spredte falske meddelelser og propaganda om bosniske muslimer og kroaters angreb på det serbiske folk. Han var på den måde med til at skabe en atmosfære af frygt og had blandt de serbere, som levede i Serbien og Bosnien. Således arbejdede han aktivt for at mobilisere lokale serbere til at dræbe, tvangsforflytte eller på anden vis fjerne især de bosniske muslimer fra områder i Bosnien.

Anklagen ved ICTY
Slobodan Milosevic blev anklaget ved det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag (ICTY) for med militær og økonomisk støtte at have medvirket til bl.a. folkedrab i Bosnien. Sagen mod Milosevic begyndte i februar 2002, men den blev aldrig afsluttet, da Milosevic døde i sin celle den 11. marts 2006. Sagens dommere nåede derfor aldrig at afsige nogen dom mod Milosevic.  

Anklagemyndighedens opgave var at bevise, at Slobodan Milosevic havde haft kendskab til, hvad der foregik i Bosnien, og at han havde støttet de bosniske serbere økonomisk og militært. For at bevise Milosevic’s skyld i folkedrab skulle anklagerne derudover påvise, at Milosevic bevidst havde planlagt helt eller delvist at tilintetgøre de bosniske muslimer i de pågældende områder.

Den 64-årige tidligere serbiske præsident risikerede fængsel på livstid, men han var en vanskelig modstander for anklagerne. Fra starten havde Milosevic valgt at køre sagen selv uden at have en forsvarer. Dag efter dag krydsforhørte han selvsikkert anklagerens vidner og afviste alle anklager. Han stillede gentagne gange spørgsmålstegn ved det Internationale Krigsforbrydertribunals legitimitet, som han bl.a. beskyldte for at være en del af et amerikansk ledet komplot mod det serbiske folk. Dette budskab trængte igennem både i Serbien og i de omkringliggende republikker, hvor han blandt en del af befolkningen fortsat blev hyldet som national helt. Man finder stadig i dag - længe efter Milosevic' død - stadig udtryk for at han har denne helterolle.  

Udover Milosevic' manglende vilje på at samarbejde med domstolen og hans adskillige timelange enetaler stod anklagere foran en vanskelig opgave med den omfattende bevisbyrde. Eksempelvis kunne de ikke forelægge en direkte militær ordre om likvidering af de bosniske muslimer fra Milosevic' hånd. Det er derfor ikke sikkert, at Milosevic ville have blevet dømt for den mest alvorlige anklage – at have begået folkedrab. Ikke desto mindre var dokumentationen af Milosevic' rolle i krigene overvældende, og indbefattede omkring 30.000 siders bevismateriale – herunder telefonaflytninger, militære ordrer, referater fra politiske møder, vidneudsagn, videofilm og kort. Disse beviser understregede som et minimum Milosevic' centrale position i omfattende forbrydelser mod menneskeheden samt brud på internationale krigslove. 
 
Der er derfor ingen tvivl om, at Slobodan Milosevic ville have fået en lang fængselsstraf, hvis han ikke var død i sin celle.


Af Camilla Pedersen


Artiklen er opdateret i juli 2011

Litteratur
• Bjørn, Anders og Sørensen, Djurdica Z.: Den jugoslaviske krig, Forlaget Amanda, København 1996. Bogen omhandler opløsningen af det tidligere Jugoslavien og de efterfølgende krigsforbrydelser. Giver et grundigt og overskueligt overblik over Slobodan Milosevic', Radovan Karadzic' og Ratko Mladic' rolle i forbrydelserne.

• Scharf, Michael P. og Schabas, William A.: Slobodan Milosevic on Trial: A Companion, Continuum, New York, 2002. Denne bog er en af de første, som gennemgår baggrunden for ICTYs oprettelse og sagen mod den tidligere serbiske præsident Slobodan Milosevic. Bogen er på engelsk og ikke helt let at læse.

• Valley, Paul: ”Milosevic kan blive frifundet for folkemord”, bragt i Dagbladet Information den 23. februar 2004. Journalist Paul Valley behandler retssagen mod Slobodan Milosevic.

• Ullerup, Jørgen: ”Krigsforbrydelser: Midtvejs i maratonsag mod Milosevic”, Jyllandsposten 18. februar 2004. Artiklen er skrevet af Jyllandspostens korrespondent i Haag og omhandler retssagen mod Slobodan Milosevic. Samtidig behandler artiklen, hvordan mange serbere opfatter Slobodan Milosevic som en national helt.

Links
• www.bbc.org (news.bbc.co.uk/hi/english/static/in_depth/ europe/2000/milosevic_yugoslavia/default.stm)
Websitet indeholder en kort gennemgang af den serbiske præsident, Slobodan Milosevic' vej til magten og rolle i de blodige krige i det tidligere Jugoslavien. BBCs site indeholder samtidig en kronologisk oversigt over udviklingen i det tidligere Jugoslavien. Websitet er på engelsk, men er forholdsvis let læst.

• www.icty.org
Websitet indeholder sagerne ved den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag (ICTY). Samtidig er det muligt at finde andre dokumenter, som vedrører oprettelsen af ICTY og baggrunden for dens oprettelse. Det er muligt på siden at finde det fulde anklageskrift mod Slobodan Milosevic og forskellige vidneudsagn. Hele websitet er på engelsk og kan være lidt svært at overskue.

Arbejdsspørgsmål
• Hvordan bidrog Slobodan Milosevic til krigsforbrydelserne begået i Bosnien 1992 -1995?

• Hvilken betydning har Slobodan Milosevic' død fået i dagens Serbien?

• Findes der en straf, der er hård nok for en politisk leder, som har været med til at oppiske til nationalisme og krig, og som har støttet og medvirket til etniske udrensninger?

Til top

 Slobodan Milosevic (1941-2006) ved domstolen i Haag.

Kilder:

Uddrag af sagen mod Slobodan Milosevic

Anklagen ved ICTY












Slobodan Milosevic

Slobodan Milosevic blev født i 1941 i det centrale Serbien. Hans far skød sig selv, da Milosevic var 21 år gammel, og ti år senere tog også hans mor livet af sig selv. I 1963 blev Milosevic uddannet som jurist ved fakultetet i Beograd, hvor han havde en stor interesse for partipolitik. I starten af 1980’erne begyndte Slobodan Milosevic for alvor at blive involveret i det serbiske kommunistparti og blev i 1989 valgt til Serbiens præsident
















Slaget på Solsortesletten

Den 28.juni 1389 kæmpede serbiske tropper under ledelse af den serbiske fyrst Lazar imod invaderende tyrkiske tropper på Solsortesletten i Kosovo. Slaget endte med tyrkisk sejr. Alligevel blev nederlaget i de efterfølgende serbiske heltedigte og mytedannelser fremstillet som en moralsk sejr til serberne. Nederlaget kom til at danne grundlag for myten om serberne som et forfulgt folk og kom til at spille en stor rolle for serbiske nationalister, der opfatter dagen den 28. juni og Kosovo som hellige.




















Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk