Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Bosnien>Fokusartikler>Biljana PlavsicPrint

Biljana Plavšić - jernkvinden der angrede


Som medlem af det kollektive præsidentskab befandt Biljana Plavšić sig i inderkredsen af den bosnisk serbiske ledelse under krigen i Bosnien 1992-1995. Hun havde fuldt kendskab til rapporter om etniske udrensninger begået af bosnisk serbiske styrker under krigen i Bosnien og ignorerede dem. Men i 2001 overgav Plavšić sig til den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag (ICTY). Hun angrede og erkendte sit ansvar i forbindelse med de etniske udrensninger, som kostede mere end 200.000 livet og drev mere end 2 millioner mennesker på flugt fra Bosnien. Men senere i fængslet trak hun sine tilståelser tilbage.

En kompromisløs dame


Den 73-årige biologiprofessor Biljana Plavšić gik ind i serbisk politik i 1990, hvor hun blev medlem af det serbiske demokratiske parti (SDP). Allerede i begyndelsen af 1990´erne, før krigsudbruddet i Bosnien i april 1992, var Biljana Plavšić benhård i sine holdninger angående især de bosniske muslimer. Hun kom med udtalelser om, at befolkningsgrupperne i Bosnien umuligt kunne leve sammen, og hun hævdede, at serberne i Bosnien på ny risikerede at blive ofre for folkedrab, ligesom det havde været tilfældet under 2. Verdenskrig. For Plavsic var en fjernelse af ikke-serbere fra serbiske områder i Bosnien derfor en ren og skær nødvendighed. Plavsic opfordrede desuden også direkte til etnisk udrensning af alle muslimer i det østlige Bosnien. Hun bekymrede sig i sine udtalelser ikke så meget om hvordan dette skulle foregå, men ønskede blot ikke at leve sammen med de bosniske muslimer. Hun hørte således til de virkelige hårde ledere i det politiske miljø i Bosnien.

Plavšić var en kompromisløs dame, der ikke lagde skjul på sine meninger og sit syn på de bosniske muslimer, og biologiprofessoren stod flere gange offentligt frem og gav udtryk for, at de bosniske muslimer var genetisk deformerede serbere. I 1994 udtalte Biljana Plavšić for eksempel til en bosnisk avis: ”Vi er forfærdede over det faktum, at antallet af ægteskaber mellem serbere og muslimer er steget, da blandede ægteskaber fører til en udveksling af gener mellem etniske grupper, og dermed til en udartning af det serbiske folk.”

Biljana Plavšićs kompromisløse og stærkt nationalistiske udtalelser omhandlede ikke kun de bosniske muslimer, men også en anden store befolkningsgruppe i Bosnien, de bosniske kroater. Men her var hun knapt så radikal i sine udtalelser. Disse stærke udtalelser og den ellers hårdhændede ledelsesstil var med til at give hende tilnavnet “Jernkvinden”. Først i 1997, to år efter krigens afslutning, kasserede Biljana Plavšić sine ellers så faste overbevisninger. Så sent som 1996 blev hun citeret for at have kaldt Arkan, som stod bag nogle af de værste overgreb på civilbefolkningen i Bosnien, for: ”en serbisk helt, en sand serber!” Hvorefter hun konstaterede, at ”det var den slags mænd, der var brug for i Bosnien”.

Biljana Plavsics rolle

Biljana Plavšić var medlem af det kollektive præsidentskab i Republika Srpska og udgjorde sammen med den bosnisk serbiske præsident Radovan Karadžić, Ratko Mladic, Nikola Koljevic og Momcilo Krajisnik inderkredsen af den politiske ledelse. Som en del af den politiske ledelse havde Plavšić kendskab til politiske beslutninger, og hun deltog også i planlægningen af de etniske udrensninger. Biljana Plavšić var ikke den, der ”trykkede på aftrækkeren” eller gav ordre til de etniske udrensninger og havde dermed en mindre rolle i at føre ordene om at fjerne ikke-serbere ud i livet end for eksempel den bosnisk serbiske præsident Radovan Karadžić og den militære leder Ratko Mladic. Ikke desto mindre opfordrede og støttede hun kampagnen ved at sidde i den politiske ledelse og ved sine yderligtgående og kompromisløse udtalelser, som støttede op omkring de etniske udrensninger og dermed drab på civile bosniske muslimer og kroater. Offentligt benægtede hun de serbiske overgreb, selv om hun havde fuldt kendskab til de omfattende etniske udrensninger, og hun var på den måde med til at dække over forbrydelserne.

Efter krigen udnævntes Plavšić til Republika Srpskas nye præsident og blev med tiden lidt af en politisk kamæleon. Hun brød med Radovan Karadzic, som nu var anklaget ved ICTY for sin rolle i de etniske udrensninger i Bosnien. Plavsic førte en mildere politik overfor de andre etniske grupper i Bosnien, og som landets nye præsident begyndte hun at samarbejde med Vesten. Den amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright har siden udtalt, at Biljana Plavšić i sit præsidentembede fra 1996-1998 bidrog væsentligt til den svære demokratiseringsproces i Bosnien og til opretholdelsen af Daytonaftalen. Hendes kursskifte omkring 1997 kom for mange som en overraskelse. Desuden valgte Biljana Plavšić i 2001 frivilligt at overgive sig til ICTY og erkendte her sin medvirken i de etniske udrensninger i Bosnien. 

Kvinden der angrede – sagen ved ICTY


Dommerne stod i sagen mod Biljana Plavšić overfor en leder, som bl.a. havde opfordret til etniske udrensninger i Bosnien, stået bag racistiske udtalelser og hyldet serbiske krigsforbrydere som helte. Samtidig stod de overfor en politisk leder, der som en af de første ledende politikere på Balkan tilstod sine forbrydelser. Siden soldaten Drazen Erdemovic i 1996 som den første erklærede sig skyldig i forbrydelser begået under krigen i Bosnien, har kun 20 ud af mere end 150 anklagede gjort det samme. Plavšić tilstod under afhøringerne, at hun offentligt havde støttet og opfordret til at adskille de etniske samfund i Bosnien via massedrab, tvungen befolkningsforflytning, tortur og andre kriminelle handlinger. Men samtidig opfordrede hun under afhøringerne andre ledere fra alle sider til at følge hendes eksempel og tage deres del af ansvaret for krigen og de etniske udrensninger. Endelig undskyldte Plavšić gentagne gange under afhøringerne over for ofrene.

Dommerne så Plavšić erkendelse af skyld, hendes høje alder, hendes politiske skifte i Republika Srpska efter krigen, hendes opfordring til andre ledere om at erkende deres ansvar og undskyldningerne overfor ofrene, som vigtige formildende omstændigheder, dvs. forhold der førte til en mildere straf. Den oprindelige anklage om, at Plavšić med sine handlinger havde begået folkedrab, blev frafaldet.

Den 27. februar 2003 idømte ICTY den 73-årige Biljana Plavsic 11 års fængsel for forbrydelser mod menneskeheden. og hun blev derefter sendt til et kvindefængsel i Sverige for at afsone sin straf. Biljana Plavšić blev dermed den første og eneste kvinde dømt ved ICTY for sin medvirken til de etniske udrensninger i Bosnien 1992-1995. Imidlertid begyndte Plavšić under afsoningen af sin fængselsstraf at stille spørgsmålstegn ved sin tidligere erkendelse af skyld, bl.a. i en bog som hun skrev i fængslet.  Hun forsøgte også at undgå at vidne i retssager mod sine tidligere kolleger, hvilket ellers havde været en del af hendes aftale om nedsat straf.  Ikke desto mindre blev hun tidligt løsladt fra fængslet, allerede i oktober 2009.

Hvad er vigtigst for ofrene - retfærdighed eller forsoning?


Ligesom så mange andre sager ved den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, rejser sagen mod Biljana Plavšić en række vigtige spørgsmål. Dommerne slog fast, at spørgsmålet om forsoning spillede en central rolle i domsafsigelsen og understregede, at den forholdsmæssige milde straf skulle være med til at skabe forsoning i Bosnien, og forhåbentlig bidrage til at andre ledere ville Plavšićs eksempel og stå frem. Erkendelsen af skyld var for dommerne centralt i forsøget på at finde sandheden i forbindelse med forbrydelsen; og sandheden anses for at være et centralt skridt frem mod forsoning.

Familiemedlemmer til ofrene for de etniske udrensninger var ikke tilfredse med dommen: ”Vi, familierne, finder det latterligt at formildende omstændigheder blev taget ind i overvejelserne i sagen mod Plavšić. Plavšić var ikke så sympatisk da hun vedtog ordrer, som resulterede i at kvinder, børn og ældre blev dræbt”, sagde Kada Hodzic efter domsafsigelsen. Ofrenes udtalelser rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at en undskyldning til ofrene, den høje alder, anger og en erkendelse af skyld er formildende omstændigheder i en sag, hvor forbryderen har tusinder af liv på samvittigheden? Er det rimeligt, at en af de hovedansvarlige for forbrydelserne begået i Bosnien slipper for anklagen om folkedrab og dermed får en mildere straf?  Selv set i dansk kontekst er den straf, som Plavšić modtog, usædvanlig mild.

Den oprindelige artikel er forfattet af Camilla Pedersen i 2005.
Senest opdateret af DIIS i januar 2015.


Billeder:

• http://gfx.aftonbladet.se/multimedia/archive/00081/NYHETER-28s15-biljan_81364w.jpg

Litteratur:


• Combs, Nancy Amoury: ” Prosecutor v. Plavšić. Case No. IT-00-39&40/1-S,” The American Journal of International Law, Vol. 97, No. 4 (oktober 2003), 929-937.

• Fledelius, Karsten: ”Nyhedsanalyse: Plavšić og fortiden”, Dagbladet Information, 15. januar 2001, 1. sektion, side 2. Artiklen af balkaneksperten Karsten Fledelius omhandler Biljana Plavsic’s overgivelse til ICTY og hendes politiske kursskifte i 1997.

• FitzPatrick, Patrick: “It isn’t easy being Biljana”, Central Europe Review, 29. maj 2000, http://www.ce-review.org/00/22/fitzpatrick22.html
Internetartikel som omhandler Biljana Plavšić' rolle i krigen i Bosnien og hendes efterfølgende politiske kursskifte.  

• Press release: The Prosecutor v. Biljana Plavšić, Haag, 27 februar 2003 (www.un.org/icty/pressreal/2003/p734-e.htm)
ICTY’s pressemeddelse fra sagen mod Biljana Plavšić ridser kort argumentationen for dommen op og gennemgår de vigtigste begrundelser.

Links:


Hvis man er interesseret i at læse hele sagsforløbet og nogle mere detaljerede gennemgange af sagen, så er de to nedenstående hjemmeside anvendelige.

http://www.icty.org/x/cases/plavsic/cis/en/cis_plavsic_en.pdf
Denne hjemmeside er den Internationale Krigsforbryderdomstols ”case information sheet” om retssagen mod Biljana Plavšić.

www.iwpr.net
Her kan man finde korte, men ret grundige analyser af sagerne ved ICTY. Siden har et arkiv over alle tidligere bragte artikler bl.a. også om sagen mod Biljana Plavšić.  Alle teksterne er dog på engelsk. 


Arbejdsspørgsmål:


• Overvej hvorvidt 11 år i fængsel er en rimelig straf for Biljana Plavšić's rolle i forbindelse med de etniske udrensninger i Bosnien.

• Skal en person, som har været medvirkende til millioner af menneskers flugt og hundredetusinders død, kunne få en mildere straf for at fortælle sandheden og angrer sine handlinger?

• Hvad er vigtigst, at få sandheden frem i lyset eller retfærdighed for ofrene?

• Overvej, om det betyder noget for Biljana Plavšić's overgivelse til ICTY, at hun er kvinde.

Plavsic
Biljana Plavsic

Kilder:

Parternes argumentation i sagen mod Biljana Plavsic

Ofrenes syn på dommen i sagen mod Biljana Plavsic

Uddrag af sagen mod Biljana Plavsic











Krigen i Bosnien

Bosnien, der bestod af 40 % muslimer, 33 % serbere og 18 % kroater, var et af de etnisk mest sammensatte lande i det tidligere Jugoslavien. Da krigen brød ud i Bosnien resulterede det i en grusom krig mellem de tre etniske grupper. Men selvom de bosniske muslimer og kroaterne i Bosnien begik mange frygtelige handlinger under konflikten, blev størstedelen af forbrydelserne begået af de bosniske serbere, hjulpet af militæret og paramilitære enheder fra Serbien. De primære ofre i krigen var de bosniske muslimer.











Republika Sprska
1. marts 1992 stemte 99 % af vælgerne i Bosnien for bosnisk uafhængighed fra det tidligere Jugoslavien. Stemmeprocenten var kun på 64 %, da mange af de bosniske serbere boykottede folkeafstemningen og den efterfølgende uafhængighedserklæring. I kølvandet på uafhængighedserklæringen udråbte de serbiske nationalister i Bosnien deres eget uafhængige Republika Srpska. De nedsatte et hovedkvarter i byen Pale, og Radovan Karadzic blev leder med opbakning fra nabolandet Serbien.










Daytonaftalen
Den militære konflikt i Bosnien blev bragt til afslutning med indgåelsen af Daytonaftalen, som krigens parter underskrev 14. december 1995 i Paris. Ifølge fredsaftalen er Bosnien en forenet stat bestående af to delstater. Den serbiske delstat Republika Srpska og Føderationen Bosnien og Hercegovina som består af både bosniske muslimer og kroater. Delstaterne blev i grove træk etableret ud fra de skillelinier, som krigen i Bosnien havde sat.


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk