Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Bosnien>Fokusartikler>Drazen ErdemovicPrint

Drazen Erdemovic –

 "At dræbe... eller at blive dræbt"



Soldaten Drazen Erdemovic deltog i juli 1995 i massakren på bosnisk muslimske mænd og drenge i Srebrenica i det østlige Bosnien, hvor flere end 7.000 mennesker blev henrettet. Erdemovic har siden indrømmet overfor den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, at han personligt skød og dræbte mellem 70 og 100 uskyldige mennesker. I 2001 blev Erdemovic løsladt efter at have afsonet 5 års fængsel, og han er i dag en fri mand.

En dag i Drazen Erdemovics liv
Drazen Erdemovic var 23 år, da han og syv andre soldater i den 10. ”Sabotageenhed” i den bosnisk serbiske hær blev beordret til en by lidt uden for Srebrenica. Ingen af dem vidste, hvad der skulle ske den dag. Det eneste, de vidste, var, at de medbragte en stor mængde ammunition til både pistoler og automatiske våben. Da de ankom, blev de informeret af deres overordnede om, at busser med bosnisk muslimske mænd snart ville ankomme. Mændene var civile eller soldater fra Srebrenica, der havde overgivet sig til bosnisk serbiske enheder i forbindelse med indtagelsen af Srebrenica. Erdemovic og de andre fik besked på at inddele mændene i grupper på ti, stille dem op på rækker og skyde dem på en nærliggende mark.

Erdemovic og to andre protesterede. De ønskede ikke at deltage i henrettelsen. ”Venner, jeg ønsker ikke at gøre det. Er i normale?”, sagde Erdemovic, hvorefter kommandanten for operationen, Brano Gojkovic svarede: ”Hvis du ikke ønsker at gøre det, så stil dig på rækken sammen med resten af dem og giv de andre din riffel, så de kan skyde dig.” Erdemovic og de to andre opgav deres protester og endte med at dræbe i stedet for at blive dræbt.

I løbet af de næste fire timer, skød soldaterne fra den 10. ”Sabotageenhed” systematisk omkring 1.200 mænd og drenge i alderen 16 – 60 år. Ca. 20 busser med 60 personer i hver kørte op til soldaterne i løbet af formiddagen og det meste af eftermiddagen, menneskene blev lukket ud af busserne, og de blev alle henrettet. Mens soldaterne ventede på, at den næste bus skulle komme, tjekkede de, om alle var døde. De der ikke var, blev skudt igen. Erdemovic og de andre deltog dermed i det, der siden hen er blevet kendt som Srebrenicamassakren – den værste forbrydelse i Europa siden 2. Verdenskrig, hvor mere end 7.000 bosnisk muslimske mænd og drenge blev henrettet.

”Det ødelagde mig”
Et halvt år efter disse tragiske begivenheder fortalte Drazen Erdemovic sin historie til en amerikansk TV-station og en fransk avis. Han bad om hjælp til at komme til Haag i Holland, så han kunne overgive sig til den internationale domstol, der behandler sagerne om krigsforbrydelser fra det tidligere Jugoslavien (ICTY). Erdemovic ønskede at fortælle om episoden og at samarbejde med domstolen.  Inden han nåede så langt, blev han arresteret af det serbiske politi og bragt for en domstol i Novi Sad lidt nord for den serbiske hovedstad Beograd, hvor han igen fortalte om forbrydelserne i Srebrenica. Først efter pres fra USA på de serbiske myndigheder blev Erdemovic i marts 1996 udleveret til Haag, hvor han erklærede sig skyldig i henrettelserne og begyndte sit samarbejde med den Internationale Krigsforbryderdomstol.

"Det ødelagde mig. Det slog mig ihjel. Mit liv var simpelthen meningsløst efter det”, sagde Erdemovic under beskrivelsen af massakren til den Internationale Krigsforbryderdomstol. Selv indrømmede han at have henrettet op mod 100 mænd og drenge den dag i juli. Erdemovics beskrivelse af massakren indeholdt en lang række oplysninger om begivenhedsforløbet, som har været værdifulde for anklagerne ved domstolen sidenhen. Erdemovic har på den måde været med til at skabe klarhed over begivenhederne i Srebrenica, at identificere mindst 10 personer, som begik eller beordrede forbrydelserne i Srebrenica og at afsløre placeringen af flere massegrave. Desuden har Erdemovic, siden han overgav sig til den Internationale Krigsforbryderdomstol, indvilget i at vidne mod andre krigsforbrydersigtede ved domstolen, herunder i sagen mod den tidligere serbiske præsident, Slobodan Milosevic, som bl.a. er anklaget for folkedrab og meddelagtighed i folkedrab i forbindelse med Srebrenicamassakren.

Sagen mod Erdemovic
I sagen mod Erdemovic stod dommerne i en situation, hvor de på én gang skulle yde ofrene for massakren retfærdighed ved at straffe de skyldige samt anerkende, at den anklagede havde været en uvurderlig hjælp til at skabe klarhed over forbrydelserne i Srebrenica.

Flere faktorer blev afgørende for domsafsigelsen i Erdemovics retssag. For en hård straf talte, at Erdemovic, hvor lidt han end havde ønsket at deltage i henrettelserne, var fortsat med at dræbe hele dagen. Erdemovic var trods alt en massemorder. Det, der derimod talte til fordel for en mild straf til Erdemovic, var hans unge alder under forbrydelsen, og at han gentagne gange offentligt havde angret sin rolle i massakren. Desuden havde han selv overgivet sig til domstolen og havde med sit vidneudsagn bidraget væsentligt til at få fuld klarhed over hele hændelsesforløbet omkring Srebrenicamassakren. Han havde hele vejen igennem valgt at samarbejde med den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag. Dommerne kom frem til, at Erdemovic var en almindelig soldat, og at han havde deltaget i henrettelserne mod sin vilje. I november 1996 blev Erdemovic idømt 10 års fængsel for sin medvirken i Srebrenicamassakren.

Erdemovics forsvarer ankede dommen med det samme, da han mente at straffen var for hård. Erdemovic havde ikke haft andet valg end at dræbe, hvis han selv skulle undgå at blive dræbt. Han havde begået drabene af frygt for sit eget og sin families liv. I 1998 blev dommen halveret og nedsat til 5 års fængsel. Dommerne håbede på, at den milde dom kunne være med til at få andre til at træde frem. Samtidig sagde dommeren: ”Den anklagede har vist tegn på forbedring, og han skal have mulighed for at starte sit liv på en frisk, når han har afsonet sin straf, mens han endnu er ung nok”. I 2001 blev Erdemovic løsladt og er i dag en fri mand.

Sagen mod gerningsmanden Erdemovic rejser, som mange af de andre sager ved den Internationale Krigsforbryderdomstol, en lang række spørgsmål. Var Drazen Erdemovic, som han selv hævder, tvunget til at deltage i henrettelserne, og er det overhovedet en undskyldning, at man valget stod i mellem at dræbe eller at blive dræbt? Har man som soldat en større forpligtelse end andre til modstå urimelige ordrer og ofre sit eget liv frem for uskyldige civiles?

De overlevende fra massakren var utilfredse med den milde dom og mente, at Erdemovic var sluppet for let. En islamisk menneskerettighedskommission udtalte efter domsafsigelsen at: ”Erdemovic i stedet er blevet belønnet for sine motiver”. For dem er Erdemovic stadig en massemorder uanset, om han dengang protesterede og i dag angrer, og de efterladte mener ikke, at fem års fængsel er en tilstrækkelig straf for at have dræbt omkring 100 uskyldige mennesker på en dag. Spørgsmålet er om det er rimeligt, at man kan få nedsat sin straf mod at angre sine handlinger, ved at samarbejde med domstolen og mod at vidne i andre krigsforbrydersager ved domstolen. Hvad er vigtigst i sager mod gerningsmænd som Drazen Erdemovic: At yde retfærdighed for ofrene eller at få sandheden frem?

Af Camilla Pedersen, studerende ved Institut for Historie og Områdestudier, Århus Universitet.


Litteratur:
  • Drakulic, Slavenka: They would never hurt a fly, England, 2004
    Slavenka Drakulic er forfatter, journalist og født i Kroatien. Hun har fulgt nogle af retssagerne ved den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag. Bogen er en beskrivelse af disse mennesker, statslederen Slobodan Milosevic og almindelig mennesker som Drazen Erdemovic. Bogen er på engelsk men letlæst. En dansk version er under udgivelse.

  • Avisartikel af Naja Bentzen: "Helt almindelige: Ondskab er fravær af medfølelse"
    Naja Bentzen, interview med Slavenka Drakulic i Weekendavisen, 16. juli 2004, Bøger s. 6
    Interviewet handler om Slavenka Drakulics bog: ”They would never hurt a fly” og om hendes besøg ved den Internationale Krigsforbryderdomstol.

Links:
  • www.pbs.org/wnet/cryfromthegrave
    God interaktiv tidslinie over Srebrenicamassakren. Følger ellers filmen: “Srebrenica: A Cry from the Grave” og indeholder vidneudsagn, billeder fra massakren og artikler om specifikke emner. Hjemmesiden er på engelsk, men er forholdsvis overskuelig og letlæselig.
Arbejdsspørgsmål:
  • Hvad er vigtigst i en retssag mod en gerningsmand: Retfærdighed for ofrene eller at få sandheden frem? Er det med andre ord ok, at man nedsætter straffen, hvis gerningsmanden samarbejder og fortæller sandheden?

  • Bør det have indflydelse på strafudmålingen, at en forbrydelse er begået for at redde ens eget liv?

  • Havde Drazen Erdemovic noget valg, eller var han blot en almindelig soldat som fulgte ordre fra sine overordnede?

  • Er fem år i fængsel en hård nok straf for at have deltaget i den største massakre i Europa siden 2. Verdenskrig og alene have dræbt godt 100 mennesker?
Film:
Leslie Woodhead: Srebrenica: A Cry from the Grave, BBC-production, UK, 1999.
Virkelig god dokumentar. Varer ca. halvanden time, men man kan sagtens vælge klip. Dokumentarfilmen følger hele optakten til og selve Srebrenicas fald, de hollandske soldater i området og de bosniske muslimers situation. Samtidig ser den også på det internationale samfunds rolle.

Til top

Drazen Erdemovic
Drazen Erdemovic

Kilder:

Drazen Erdemovics vidneudsagn ved domstolen i Haag

Uddrag af vedtægterne for den Internationale Krigsforbryderdomstol om individuelt ansvar i forbindelse med forbrydelser

Islamic Human Rights Commission: "Throw away the key"





Screbrenica

Srebrenica er en lille by i det østlige Bosnien på grænsen til Serbien. Før krigen var to tredjedele af byens indbyggere muslimer og en tredjedel serbere. I løbet af de år som krigen i Bosnien varede skiftede området omkring byen mellem at være under de bosniske serberes kontrol og under de bosniske muslimers kontrol. I juli 1995 løb de bosniske serbere, efter flere måneders belejring, området over ende og indtog Srebrenica.








ICTY
I forbindelse med det tidligere Jugoslaviens sammenbrud og særligt den voldelige krig i Bosnien fra 1992, besluttede man i 1993 i FN’s sikkerhedsråd at etablere Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY). Domstolen, der ikke er permanent, blev oprettet med det formål at retsforfølge krigsforbrydere. ICTY fører i dag sager mod krigsforbrydere og har bl.a. udsendt arrestordre mod de hovedansvarlige for forbrydelserne i Bosnien.



Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk