Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Bosnien>Fokusartikler>VentelandPrint

Venteland


Den danske regering kunne i begyndelsen af 1990’erne ikke beslutte sig til, hvad man skulle gøre ved de mange bosniske flygtninge. De kom derfor til at sidde længe i uvished om deres fremtid på de danske asylcentre. Var den danske regering en beskytter, der reddede flygtningene fra en forfærdelig situation?

Den danske flygtningepolitik i forhold til de bosniske flygtninge

Krigene i det tidligere Jugoslavien i begyndelsen af 1990’erne medførte, at mere end to millioner mennesker blev drevet på flugt. Flygtningene kom især fra Bosnien, hvor overgreb på civile var voldsomme og omfattende. De fleste flygtede til nabolandene, mange blev fordrevet internt i landet, men der kom også mange flygtninge til Vesteuropa. Ca. 20.000 bosniske flygtninge nåede til Danmark.

De bosniske flygtninge
Krigen i Jugoslavien havde fatale regionale konsekvenser i landet, men efterdønningerne og resultatet af den aggressive krigsførelse og de etniske udrensninger bredte sig ud over landets grænser. Også Danmark blev direkte berørt af de massive flygtningestrømme.

De bosniske flygtninge, der kom til Danmark, var en broget skare. De kom med vidt forskellig social baggrund og uddannelse. Nogle var stærkt traumatiserede, mens andre var flygtet i tide. Herhjemme fik de samlebetegnelsen "de bosniske krigsflygtninge".

På baggrund af den store tilstrømning af flygtninge til landet rejste spørgsmålet sig: Hvad stiller vi op med de bosniske krigsflygtninge?

Midlertidig opholdstilladelse: "Jugoslaverloven"
I november 1992 besluttede politikerne at vedtage en lov om midlertidig beskyttelse til flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, "Jugoslaverloven" (se uddrag af loven, paragraf 15, nedenfor). Loven kom til at udgøre det retslige grundlag for, at Danmark kunne modtage nødstedte personer fra det tidligere Jugoslavien. En person, der var flygtet pga. krigshandlingerne i det tidligere Jugoslavien, kunne hermed få midlertidig beskyttelse i Danmark uanset hvad. Der var ikke tale om et permanent ophold, men om et midlertidigt. Når krigen var forbi, skulle flygtningene tilbage. I praksis fratog "jugoslaverloven" de bosniske flygtninge retten til at få behandlet deres asylansøgninger i to år.

Politikerne havde hermed indført et nyt begreb i dansk ret: Midlertidig opholdstilladelse. Baggrunden for loven var blandt andet, at FN anbefalede de vesteuropæiske lande at give midlertidigt ophold til flygtningene fra det tidligere Jugoslavien. De skulle hjælpes og beskyttes, men de skulle sendes tilbage, så snart krigen var forbi.

Det internationale samfund ønskede ikke at give krigsherrerne i det tidligere Jugoslavien indtryk af, at de vesteuropæiske lande var parate til at tage imod alle, som krigsherrerne ikke ønskede i landet - og dermed indirekte acceptere og bidrage til de etniske udrensninger.

I 1992 regnede ingen med, at krigen i Bosnien ville trække ud. Man forventede, at behovet for opholdstilladelse kun ville være kortvarigt. Heller ikke de bosniske flygtninge troede, at deres ophold i Danmark skulle blive langvarigt. Virkeligheden blev en anden. Krigen trak i langdrag, og mange opgav håbet om en umiddelbar fred og dermed en hurtig tilbagevenden til Bosnien.

Tiden i venteland: Isolation i stedet for integration
De bosniske krigsflygtninge blev ikke udvist af landet, men de blev heller ikke indlemmet i det sædvanlige indslusningssystem for asylansøgere. Dermed blev flygtningene ikke integreret i det danske samfund på normal vis og havde eksempelvis ikke ret til at blive undervist i dansk. Flygtningene boede i lokale Røde Kors centre, hvor der ikke var meget andet at lave end at se fjernsyn.


"Jugoslaverloven" som en hæmsko
I 1994 brød de bosniske serbere alle aftaler og indtog et stort bosnisk område omkring Gorazde i det vestlige Bosnien. Fredsforhandlingerne blev bragt til ophør, og situationen virkede mere kaotisk end tidligere. I takt med krigens udvikling trak en afklaring på de bosniske flygtninges uholdbare situation i Danmark i langdrag.

"Jugoslaverloven" blev blandt flygtningene hurtigt en samlet betegnelse for frustration, afmagt, håbløshed, vrede og irritation over situationen. På den ene side havde Danmark åbnet dørene for en stor mængde flygtninge, som man slet ikke kunne rumme på en gang. På den anden side efterlod man med tiden flygtningene i en venteposition med den midlertidige opholdstilladelse og med stærkt begrænsede udfoldelsesmuligheder. De bosniske flygtninges behov var i længden ikke kun en seng, et måltid og lommepenge, men også indhold i hverdagen.

Rundt omkring på de lokale Røde Kors centre bredte frustrationen over uvisheden sig. Blandt politikere i landets kommuner voksede den civile ulydighed. I for eksempel Lemvig og Ringkøbing kommune lukkede man de bosniske børn ind i skolerne i protest mod isoleringen af flygtningene.

De bosniske krigsflygtninge som kastebold i et politisk spil Som situationen udviklede sig i Bosnien, og man nærmede sig skæringsdatoen for de bosniske flygtninges midlertidige ophold, indså flere og flere politikere, at noget måtte gøres.

Folketinget var delt i to. Venstre, de Konservative og Fremskridtspartiet ønskede at forlænge den midlertidige opholdstilladelse, så det stadigvæk ikke ville være muligt for flygtningene at søge om asyl. Man ønskede ikke at gøre flygtninge til indvandrere. På den anden side argumenterede de daværende regeringspartier samt SF og Enhedslisten for, at situationen var uholdbar og umenneskelig. Man mente, at tiden i venteland måtte ende.

De bosniske flygtninge var blevet en kastebold i et politisk spil i Folketinget og i en heftig offentlig debat i medierne. De bosniske flygtninge kunne i vinteren 1993-1994 hver dag se deres situation og fremtid diskuteret i fjernsynet, radioen eller i avisen uden selv at kunne stille noget op.

Permanent opholdstilladelse
Som krigen udviklede sig, mente flere og flere, at de bosniske flygtninges situation skulle afklares. Resultatet blev i 1994, efter et politisk tovtrækkeri, at de ca. 17.000 bosniske flygtninge blev sikret permanent opholdstilladelse i Danmark, hvis ikke krigen i det tidligere Jugoslavien sluttede inden to år. Deres asylansøgning skulle behandles som lovet, i første omgang efter de to år. Samtidig blev et særligt integrationsprogram sat i værk.

Bosnien er ikke længere et hjem
Da krigen i det tidligere Jugoslavien sluttede i 1995, var Bosnien efterladt forarmet og ødelagt, og mange havde ikke noget hjem at vende tilbage til. Så da det blev muligt at få behandlet asylsagerne, valgte langt de fleste at søge om permanent opholdstilladelse i Danmark. Efter krigens ophør iværksatte den danske regering forskellige repatrieringsprogrammer for at hjælpe de bosniske flygtninge med en mulig tilbagevenden. Langt hovedparten af flygtningene valgte dog at forblive i Danmark; mange så ikke længere Bosnien som et hjem. 

Hvor længe er det forsvarligt at lade folk vente i uvished?
Danmark havde åbnet dørene for mere end 17.000 bosniske flygtninge og givet dem tag over hovedet. Danskerne og den danske regering fremstår som beskyttere i forhold til de bosniske flygtninge, der ellers ville være overladt til en farlig situation i hjemlandet.

Spørgsmålet er imidlertid, om billedet er så entydigt? I Danmark blev denne gruppe mennesker efterladt i et ingenmandsland med en midlertidig opholdstilladelse og begrænsede udfoldelsesmuligheder. Hvilke forpligtelser indebærer rollen som beskytter? Har man et moralsk ansvar overfor de mennesker, man forsøger at beskytte? Et ansvar, som ikke kun handler om at give flygtningene husly, mad og lommepenge, men også et reelt indhold i tilværelsen?
 
Af Camilla Pedersen, specialestuderende (historie) ved Dansk Insitut for Internationale Studier, Afdelingen for Holocaust- og Folkedrabsstudier. 

 
Spørgsmål

• Hvor længe er det forsvarligt at holde folk hen i uvished med hensyn til deres fremtid?

• Er det rimeligt, at de bosniske flygtninge var frustrerede over deres situation?

• Skal det være muligt at indføre en lov om midlertidig opholdstilladelse for flygtninge?

• Skal man konsekvent sende flygtninge hjem, når krigen i deres hjemland er slut, hvis man derved får flere ressourcer til at tage imod nye flygtninge?


Litteratur
  • Fledelius, Karsten og Weiss, Birte, Vanviddets Vidner, Danmark, 2000. 
    I ”Vanviddets Vidner” skildres massakren på alle mændene i landsbyen Biljani i Nordvestbosnien. Bogen følger daværende indenrigsminister Birte Weiss´ deltagelse i åbningen af massegraven og følger de efterladtes flugt gennem Europa og til Danmark. Samtidig fokuser bogen på den danske flygtningepolitik i forhold til de bosniske flygtninge.
  • Fischer, Astrid og Okanovic, Jovan, Bosniske flygtninge - Baggrundsinformation, Dansk Flygtningehjælp, 1995
    Giver god baggrundsinformation om de bosniske flygtninge. Hvor kommer de fra, hvor mange var der og hvad laver de i dag?
  • Rohleder, Niels, Kommentar: "Birte og bosnierne", Information 9. maj 2000, 1. sektion, side 4
    Et syn på tidligere indenrigsminister Birte Weiss´ rolle i forhold til ændringen af "Jugoslaverloven" og asylpolitikken i forhold til de bosniske flygtninge. En kritik af den opfattelse som filmen "En minister krydser sit spor" tegner af indenrigsminister Birte Weiss.
  • Reinholdt, Merete, ”Ikke alle gider forstå”, weekendavisen 4. september 1998, 1. sektion, side 4
    Artiklen belyser, hvordan krigen splittede en ung bosnisk kvindes hverdag ad. Merete Reinholdt har interviewet 27-årige Silva Marjanovic. Hvad er hendes syn på det at være flygtet, hvordan var det at komme til Danmark, og hvorfor har hun valgt at blive i Danmark i stedet for at tage tilbage til Bosnien?
  • Hansen, Henrik Keith, "Bosniske flygtninge frygter hjemsendelse", Berlingske Tidende 23. november 1995, 1. sektion, side 15
    Henrik Keith Hansen er pressesekretær for Dansk Røde Kors. Artiklen belyser de bosniske flygtninges syn på fredsaftalen i 1995 (Dayton-aftalen). Hvordan reagerede de, og hvorfor var de ikke ovenud begejstrede for udsigten til en mulig tilbagevenden til Bosnien? Mange havde ifølge artiklens forfatter ikke meget at vende hjem til.

Links
  • http://www.flygtning.dk/
    Dansk Flygtningehjælp er en dansk organisation, som arbejder med flygtningeproblematikken i Danmark. Nedenstående henvisninger er henvisninger til mere specifikke steder på Dansk Flygtningehjælps hjemmeside.
  • www.flygtning.dk/unge/talfakta
    Denne side giver et overblik over forskellige begreber som for eksempel asyl og forskellen mellem flygtning og indvandrer. Samtidig er der statistik over hvor mange flygtninge, der er i Danmark.
  • http://www.inm.dk/
    Indenrigsministeriets hjemmeside. Indeholder et menupunkt: ”statistik”, som giver et overblik over udlændingeområdet. Hvor kommer de fra? Hvor mange er der i Danmark? Hvor mange er repatrieret og vendt hjem igen? Let overskuelige statistikker som er nemme at læse og forstå. Omhandler ikke kun de bosniske krigsflygtninge, men flygtninge og indvandrere generelt.

Tal og statistik over flygtninge fra Bosnien og over hvor mange, der atter er vendt hjem igen


Kildeuddrag
  • "Jugoslaverloven": Lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien, november 1992, paragraf 15. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. november 1992. 
    Specielt paragraf 15 har været til diskussion
§15 En person fra det tidligere Jugoslavien, der inden lovens ikrafttræden er indrejst til Danmark og i forbindelse hermed eller senere har ansøgt om asyl i henhold til udllændigelovens §7, kan meddeles opholdstilladelse efter denne lov, såfremt vedkommende på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i det område, vedkommende ellers kan vende tilbage til, må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet. Stk. 2. Udlændingemyndighederne kan i forbindelse med en tilladelse efter stk. 1 bestemme, at asylansøgningen ikke færdigbehandles, så længde den pågældende har opholdstilladelse i medfør af denne lov. Udskydelsen af sagsbehandlingen af en ansøgning i henhold til udlændingelovens §7 kan dog ikke udstrækkes ud over 2 år fra det tidspunkt, hvor beslutningen er taget.

Debatten i Folketinget om ændring af "Jugoslaverloven" i 1993-1994
  • "Jugoslaverloven": Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (Forbedring af vilkårene for personer fra det tidligere Jugoslavien)., 1. beh 11/5 94 (FF 10981).
    Debatten fylder ca. 23 sider og ridser de forskellige argumenter op i forhold til spørgsmålet, om den midlertidige opholdstilladelse skal forlænges yderligere, eller om de bosniske flygtninge skal have lov til at få deres asylsager behandlet. 
    Se specielt: 10988 (Elisabeth Arnold (RV)), 10989 (Helge Adam Møller(KF)), 10994 (Helge Adam Møller (KF)), 10999 (Birthe Rønn Hornbech (V))
  • Elisabeth Arnold:
    10988
    "Jeg vil nødig beskyldes for pindehuggeri, men jeg bliver nødt til at sige til hr. Helge Adam Møller, at der ikke var tale om en 2-års midlertidig opholdstilladelse. Der var tale om midlertidige opholdstilladelser, som kunne forlænges for 1/2 år ad gangen. Ændringsforslaget med de to år gik ud på, at to år var den maksimale tid, hvori man kunne fastfryse asylsagsbehandlingen for de pågældende personer. Det er en væsentlig forskel, og derfor er det citat, hr. Helge Adam Møller havde fra min ordførertale ved førstebehandlingen, udmærket, for det viser jo, at den midlertidige opholdstilladelse er en ting. Vi kan ikke ifølge vores konventionsforpligtelser forhindre folk i at søge asyl. Spørgsmålet for dengang var: Hvor længe kan vi som samfund tillade os at undlade at behandle disse asylansøgninger? Det er der, 2-års-grænsen kommer ind."
  • Helge Adam Møller (KF)
    10989
     "Det afgørende spørgsmål for Det Konservative Folkeparti er: Hvordan kan Danmark bedst bidrage til at genopbygge Bosnien, når krigshandlingerne slutter? Det kan vi gøre på to måder: For det første bør vi forlænge den midlertidige opholdstilladelse for alle 18.000 flygtninge fra det tidligere Jugoslavien. Det skal være krystalklart for alle  - flygtninge såvel som danskere - at eksjugoslaverne skal vende tilbage til deres eget område og deltage i genopbygningen af dette den dag, freden kommer. For det andet: Månederne eller måske desværre årene, indtil de 18.000 skal tilbage, skal målrettet anvendes til at kvalificere dem til det job og den tilværelse, de skal tilbage til i Bosnien og andre områder. Tiden skal altså anvendes målrettet i såvel teori som praksis for såvel voksne som børn.
Nøgleordene i hele denne debat og i lovgivningen om eksjugoslaverne skal efter vores opfattelse være midlertidige ophold. Det skal være genopbygning af eget land og ikke asyl og integration. Eksjugoslaverne skal altså ikke betragtes som specielle flygtninge, men måske snarere som mennesker, der er på træning eller kursus her i Danmark, træning eller kursus, der skal gøre dem godt rustet til at genopbygge deres eget land, når freden er genskabt."
  • Helge Adam Møller
    10994
    " […] Det, der for mig er det afgørende, er: Hvis jeg prøver at sætte mig i den situation, at jeg skulle flygte til et andet land, hvad der heldigvis er utopi - tak for det, Danmark - og hvis jeg boede fire eller fem år i Argentina eller Jugoslavien eller et andet sted, ville jeg stadigvæk, hvis jeg fik muligheden for at vende tilbage til Danmark, synes, at det var det naturlige. Der har jeg min rod, der har jeg mit sprog, der har jeg min kultur, og der har jeg det meste af min familie osv. […] "
  • Birthe Rønn Hornbech (V)
    10999
    "I Venstre har vi i årevis, og længe inden jugoslaverloven blev vedtaget, gang på gang fremhævet, at vi mener, at en flygtningepolitik skal være en dynamisk politik, der hjælper så mange som muligt, men kun så længe de er på flugt fra noget; desværre har der ikke kunnet opnås flertal i Folketinget for en sådan flygtningepolitik.
    Jeg føler egentlig, at et flertal i Folketinget ikke er så optaget af at føre flygtningepolitik, men snarere indvandrerpolitik, idet man jo med den administration af loven, som man har i dag, gør flygtninge til indvandrere og dermed giver nogle livsvarigt ophold i Danmark. Det mener vi fortsat i Venstre er en forkert måde at føre flygtningepolitik på. Meningen må være, at flygtningene hjælpes, så længe de er på flugt fra noget, og de derefter hjælpes hjem, sådan at de kan give plads for andre flygtninge, der har behov for beskyttelse […]."

Loven som vedtaget (Till. C 1994, 1419)
- Selve lovændringen viser resultatet af debatten og de fornyede vilkår for de bosniske flygtninge.


Debatten i Medierne
  • Weiss, Birte, "Regeringen har ikke lovet de bosniske flygtninge asyl", Berlingske Tidende 11. maj, 1994, 1. sektion, side 12.
    Daværende indenrigsminister Birthe Weiss belyser her hele spørgsmålet om, hvorvidt den midlertidige opholdstilladelse skal forlænges eller ej.
  • Mejlhede, Lotte: "Striden om bosnierne blev afsluttet", Berlingske Tidende 13. januar 1995, 1.sektion, side 4.
    Lotte Mejlhede ridser den indædte kamp i Folketinget op. Samtidig belyser artiklen, hvad lovændringen i 1995 betød. 
  • Hornbech, Birthe Rønn, "Flygtninge ikke indvandrere", Weekendavisen 17. februar, 1. sektion, side 9.
    Birthe Rønn Hornbech var på daværende tidspunkt rets- og udlændingepolitisk ordfører for Venstre. Artiklen omhandler Birthe Rønn Hornbechs holdning til de bosniske flygtninge og den midlertidige opholdstilladelse. Birthe Rønn Hornbech taler for, at alle opholdstilladelser bør gives tidsbegrænset de første syv år.

Film
  • Holmstrup, Ulrik: "En minister krydser sit spor"
    'En minister krydser sit spor' er en co-produktion mellem: TV-DOK, Net-Produktion, DR-TV og Vesterholt Film. Filmen er instrueret af Ulrik Holmstrup. 58 min. dokumentarfilm om en ministers lydighedsdilemma og hendes søgen efter de bosniske flygtninges skæbner. Vist på DR1 den 11. 05. 2000, kl. 22.00-23.00. http://www.dr.dk/dokument/holmstrup/minister.htm (Om baggrunden for Birte Weiss´ tur til Bosnien og dokumentarfilmen)
  • Nauntofte, Jens: "På flugt", TVAktuelt, 23.09.1993, kl. 22.00-22.30
    - Jens Nauntofte er rejst til det tidligere Jugoslavien for at følge nogle af de flygtninge, som konflikten har drevet på flugt. Hvad flygtede de fra og hvorfor?
Til top
Bosniske flygtninge
 Bosniske flygtninge på Balkan




Hvad er en 'flygtning'?
Ifølge FN’s Flygtningekonvention er en flygtning en person, som nærer en velbegrundet frygt for at blive forfulgt pga. race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en social gruppe eller sine politiske anskuelser. I Danmark dækker flygtningebegrebet over personer, der på grund af forfølgelse i hjemlandet, har fået opholdstilladelse. En asylansøger er en person, som endnu venter på en afgørelse i sin asylsag om at opnå opholdstilladelse.




Vidner:

Lydoptagelser: Hør beretninger fra Darmir, Radmila og Sasha, der alle flygtede til Danmark fra borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien





Hvad er 'asyl'?
Populært sagt betyder "asyl" beskyttelse. Hvert år søger mange mennesker om beskyttelse i Danmark pga. krig, politisk forfølgelse, tortur, etniske udrensninger etc. i hjemlandet. Alle flygtninge har ret til at få deres asylansøgninger behandlet, når de kommer til Danmark.

























Vende hjem?

En del af de udlændinge, der opholder sig i Danmark, tænker på at vende tilbage til deres hjemland – at repatriere. Beslutningen om at repatriere er frivillig og individuel. Myndighederne i Danmark giver en håndsrækning til dem, der ønsker – men ikke har økonomisk mulighed for – at etablere sig i det land, de oprindeligt kom fra. Tilbuddet gælder for flygtninge og indvandrere.
I de seneste fem år har den største gruppe været personer fra Bosnien-Hercegovina. I årene 1995-2002 valgte i alt 1154 bosniske flygtninge at vende tilbage til deres hjemland med repatrieringsstøtte fra den danske stat.


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk