Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Cambodja>Fokusartikler>GerningskvinderPrint

Gerningskvinder – "Ligestilling" under De Røde Khmerers regime



Den totale transformation af Cambodja, som De Røde Khmerer  iværksatte i 1975, påvirkede alle dele af samfundet. For at imødekomme De Røde Khmerers radikale ideologi om fuldstændig ujævning af forskelle mellem folk blev alle cambodjanere tvunget til at tage regimets politik til sig som deres egen. Ifølge De Røde Khmerer skulle alle borgere bidrage på lige fod til det fælles revolutionære arbejde for landet, som regimet omdøbte til Demokratisk Kampuchea. Derfor blev også kvinder anvendt som gerningsmænd på alle niveauer i den cambodjanske revolution.

Ligestilling  
Som ordet ”gerningsmænd” afslører, er det normalt at tænke på gerningsmænd netop som mænd. I mange tilfælde er det et overset faktum, at kvinder også kan begå eller har begået uhyrlige forbrydelser under folkedrab.

I Cambodja, hvor kvinden traditionelt blev defineret som en tilbageholdende og loyal støtte for manden, ændrede opfattelsen af kvinden som passiv sig med De Røde Khmerers magtovertagelse. I revolutionære sange blev kvinden hyldet som afgørende for revolutionens fremtid, fordi netop hun kunne bringe små nye Røde Khmer-rekrutter til verden. Kvinderne forventedes ligesom mændene at deltage i og eventuelt ofre sig for det ”nødvendigt fremskridt”. I De Røde Khmerers grundlov fra 1976 stod der, at mænd og kvinder var lige i alle henseender. Denne ligestilling medførte, at kvinderne blev tvunget til hårdt fysisk arbejde i nationens tjeneste. Desuden organiserede regimet tvangsægteskaber med henblik på at bringe nye revolutionære børn til verden, ligesom magthaverne også skilte familier ad bl.a. i De Røde Khmerers arbejdslejre. Ikke mindst betød den forandrede kvinderolle, at mange kvinder endte som gerningsmænd i revolutionen.

Opsyn med arbejdslejre
Med De Røde Khmerers magtovertagelse i 1975 blev hele den cambodjanske befolkning, også byboerne, fordelt i landbrugs- og arbejdslejre, hvor de skulle dyrke jorden og føre regimets vision om selvforsyning og enkel levevis ud i livet. De Røde Khmerer krævede absolut loyalitet fra alle cambodjanere og benævnte derfor sig selv som cambodjanernes ’forældre’. Man måtte altså kun ære magthaverne som familie, og derfor var det en del af regimets politik at nedbryde de allerede eksisterende familiemønstre, fx var de ægteskaber, som regimet arrangerede udelukkende en praktisk foranstaltning, der skulle sikre reproduktion. Arbejdslejrene blev således organiseret uden hensyn til familieforhold, og der var lejre, som kun var for børn, kvinder eller mænd. I biografier af overlevende fra Pol Pots regime fremgår det, at især børnelejrene ofte blev kontrolleret af kvindelige Røde Khmerer. De overlevendes beretninger viser, at de fleste af disse opsynskvinder har været lige så strenge og ubøjelige som mænd i lignende positioner, måske af frygt for selv at komme i problemer. Dog kan man også finde enkelte undtagelser, der viser, at ikke alle lejrenes gerningskvinder var lige skrappe. Den følgende episode handler om livet og sulten i børnelejrene og er fra en selvbiografi udgivet i 2000 af en kvinde, der var barn under De Røde Khmerer:

”Cheng og jeg sniger os af sted et par timer før, vi egentlig skal spise frokost. Ved køkkenområdet spotter vi nogle af de kvindelige kokke, der skal lave mad til os. En af kokkene står alene et stykke fra de andre. Vi nærmer os hende langsomt for at se, om hun tillader vores tilstedeværelse. Kokken ser os og taler moderligt til os med en stemme, der ikke lyder stikkende, som de andre Røde Khmer-lederes. ”Hvorfor er I ikke på arbejde?” spørger hun, ”I får ballade, når de fanger jer”. Hendes blide tone gør, at jeg for første gang føler mig opmuntret til at fortælle en Rød Khmer om min sult. ”Jeg er så sulten. Jeg vil gerne have fiskehovederne, du må ikke smide dem ud” (…) Pludselig smider kokken fiskehovederne og indvoldene hen til os. Vi skynder os at tage imod dem uden at væmmes. Til min store overraskelse giver kokken os desuden to små fisk hver. ”Her. Gå nu, før de fanger jer. Før de straffer os. Skynd jer væk.” Kokken ser sig nervøst omkring og verfer os væk.” (uddrag fra When Broken Glass Floats – Growing up under the Khmer Rouge (2000) af Chanrithy Him, s. 138-139)

Søstre nr. 1 og 2
Udover de mere eller mindre anonyme kvindelige lejrledere, som i hundredvis deltog i regimets undertrykkelse, var fremtrædende skikkelser i De Røde Khmerers magtfulde øverste ledelse også kvinder. På trods af, at regimet hyldede ideer om lighed for alle cambodjanere, var De Røde Khmerer opbygget efter et strengt hierarkisk system. Den absolutte leder hed Pol Pot og blev betegnet som ’broder nr. 1’. Under sig havde han en håndfuld andre ’brødre’ nummereret efter deres placering i hierarkiet. Foruden disse brødre var der i regimets allerøverste ledelse også nogle centrale ’søstre’. De mest kendte og fremtrædende kvinder i Pol Pots revolution var de to søstre Khieu Ponnary og Khieu Thirith, som giftede sig med henholdsvis Pol Pot og Ieng Sary, der som ’broder nummer tre’ var regimets udenrigsminister.


Khieu Ponnary – Pol Pots bedre halvdel
Pol Pot giftede sig i 1956 med den syv år ældre Khieu Ponnary, som han havde truffet under sit studieophold i Paris. Sammen med andre cambodjanere i Paris, var både Pol Pot og Khieu Ponnary medlemmer af en studiekreds, som læste og diskuterede værker af fremtrædende kommunister som Marx og Lenin.

Ponnary var den første kvinde i Cambodja, der opnåede det, der svarer til en dansk studentereksamen, og i det hele taget havde Ponnary efter sigende et intellekt, der langt overstrålede ægtemanden Pol Pots. Sideløbende med en karriere som gymnasielærer udgav Ponnary efter hjemkomsten fra Paris i 1952 forskellige magasiner for kvinder. Disse blade havde tilsyneladende ikke noget politisk budskab, og det er uklart, i hvor høj grad Ponnary delte den kommunistiske ideologi, som hendes mand siden blev så berygtet for. Ikke desto mindre fortsatte hun med at være aktiv i det kommunistiske parti, hvor både hun og hendes mand i løbet af 1950’erne og 1960’erne fik stadig større indflydelse. I 1961 stiftede Ponnary en hemmelig kommunistisk kvindeorganisation, som senere blev til den mere fremtrædende ’Forening af Demokratiske Kvinder i Kampuchea’. Der er megen tvivl om, hvad denne organisations reelle arbejde bestod i, men det var sandsynligvis meningen, at organisationen skulle hverve flere kvindelige støtter til den kommunistiske sag.

Sindssygdom – årsag eller virkning?
Manglen på åbenlys succes for Ponnarys kvindebevægelse kan skyldes, at hun allerede i midten 1970’erne begyndte at udvikle tegn på psykisk sygdom. Da De Røde Khmerer i 1975 overtog magten i Cambodja og påbegyndte deres brutale revolution, var Ponnary allerede delvist ukampdygtig pga. af sin sygdom. Som en del af firkløveret bestående af Pol Pot, søsteren Khieu Tirith og hendes mand Ieng Sary, havde Ponnary dog inden været helt afgørende for udviklingen af De Røde Khmerers ideologi og for tilrettelæggelsen af bevægelsens brutale revolution. Bland andet var Ponnary tilsyneladende med til at lægge planerne for De Røde Khmerers tvangsforflyttelse af byboere til landbrugslejrene. Ponnary døde afsindig og dement i juli 2003, formentlig uden et eneste minde om den blodige samfundsomvæltning, som hun og hendes nærmeste var ansvarlige for.

Mange uløste spørgsmål knytter sig til Khieu Ponnarys rolle som gerningsmand i De Røde Khmerers revolution. Var det den begyndende demens, som udslettede Ponnarys samvittighedskvaler? Var hun offer for sin mands ubøjelige politiske ambitioner, eller var hun i virkeligheden hjernen bag? Blev hun sindssyg som følge af De Røde Khmerers regime, eller deltog hun i regimet, fordi hun var sindssyg?  

Khieu Tirith – De Røde Khmerers førstedame
I lyset af storesøster Ponnarys tiltagende psykiske lidelse, endte Khieu Tirith som den faktiske ’førstedame’ i De Røde Khmerers styre. I 1951 havde Tirith giftet sig med den fremtrædende cambodjanske kommunist Ieng Sary, der siden blev Pol Pots udenrigsminister. Ved De Røde Khmerers magtovertagelse blev Khieu Tirith udnævnt til minister for sociale anliggender og fik dermed en nøgleposition i tilrettelæggelsen af den fuldstændige omorganisering af det cambodjanske samfund, som skulle vise sig at blive fatal for hundredetusinder af civile cambodjanere.

Man har, foreløbigt uden det store held, forsøgt at finde konkrete beviser for forbrydelser begået af Khieu Tirith i forbindelse med den retssag, man forsøger at føre mod de få overlevende ledere af De Røde Khmerer. Dog er det efter manges mening tilstrækkeligt belastende for Khieu Tirith, at hun var socialminister under et regime, der konsekvent splittede familier, arresterede og henrettede i flæng, og som resulterede i en sultkatastrofe, samt i det hele taget totalt ignorerede millioner af menneskers sociale behov.

Gerningskvinde til benet
Tirith selv ser dog anderledes på sagen og nægter fortsat stædigt at have begået forbrydelser i sin tid som minister for De Røde Khmerer. I lighed med de fleste andre overlevende ledere af De Røde Khmerer mener hun desuden, at tabet af menneskeliv i hendes ministerperiode er langt mindre, end de officielle tal viser. Uafhængige forskere har anslået, at ca. 1,7 millioner mennesker mistede livet under Pol Pots regime, men dette tal er altså efter Tiriths mening groft overvurderet.

I 1999 lancerede Tirith et spydigt verbalt angreb på en indflydelsesrig cambodjansk organisation, der indsamler beviser mod De Røde Khmerer. Lederen af denne organisation, som ifølge Tirith ikke har fremlagt et eneste overbevisende bevis for De Røde Khmerers forbrydelser, blev personligt beskyldt for landsforræderi, korruption og løgnagtighed. Sammen med sin mand Ieng Sary bor Tirith i dag i et stort hus i hovedstaden Phnom Penh og er altså tilsyneladende stadig en overbevist tilhænger af De Røde Khmerers morderiske regime. Om Tirith nogensinde bliver dømt, er i dag et åbent spørgsmål.

Af Frida Hastrup, cand.mag i religionssociologi.


Billeder:
Litteratur:
  • Marcher, Anette og Frederiksen, Peter: De Røde Khmerer – Folkemord og forsoning i Cambodja, Frydenlund 2002, Undervisningsbog til gymnasiet. Indeholder historisk overblik, information om De Røde Khmerer, samt om situationen i Cambodja i dag.

  • Him, Chanrithy: When Broken Glass Floats – Growing up under the Khmer Rouge, Norton Publishers 2000, Let tilgængelig og barks selvbiografi af overlevende fra De Røde Khmerers regime.


Links:
  • www.his2rie.dk
    Undervisningsside tilknyttet serien ’Det 20. århundredes historie’ til gymnasiets historiefag. Indeholder mange interessante kilder til De Røde Khmerers styre, bl.a. eksempler på de sange, der hyldede kvinder som revolutionens fremtid. Desuden er der på siden en litteraturliste med materiale om De Røde Khmerer.

  • www.dccam.org
    Hjemmeside for den cambodjanske organisation Documentation Center of Cambodia, som arbejder for at indsamle beviser på grusomhederne begået under De Røde Khmerer. Det er denne organisation, som De Røde Khmerers førstedame Khieu Tirith har angrebet som uduelig. Siden indeholder bl.a. information om styrets forbrydelser og om de forhenværende gerningsmænd og ofre.

  • www.yale.edu/cgp
    Hjemmeside for ’Cambodian Genocide Program’ ved Yale universitetet i Boston. Indeholder stort arkiv med tekster om De Røde Khmerer samt løbende opdateringer af nyheder fra opgøret med regimet.

Arbejdsspørgsmål:
• Overvej, om de gerningskvinder, teksten beskriver, frivilligt eller nødtvunget har deltaget i De Røde Khmerers regime.

• Er der nogen særlig grund til, at kvinder ikke skulle være lige så ’gode’ gerningsmænd som mænd? 

• Hvorfor chokerer det ofte tilsyneladende mere, når kvinder begår grusomheder, end når mænd gør det?

• Overvej, om en revolution som De Røde Khmerers påvirker mænd og kvinder forskelligt.

• Prøv at komme på andre tilfælde, hvor kvinder har været ansvarlige for forbrydelser i forbindelse med krige, folkedrab osv.


Film:
S-21 – The Khmer Rouge Killing Machine, Rithy Panh, 121 min. eller en kort version på 13 min., fransk, 2002.
Fransk dokumentarfilm med engelske undertekster om det berygtede cambodjanske torturfængsel Tuol Sleng. Viser et møde mellem tidligere fanger og betjente i fængslet. De tidligere fangevogtere var kun 12 år gamle, da de udførte deres brutale gerninger imod deres landsmænd. Findes i en forkortet version (13 min.) med danske undertekster. Kontakt Folkekirkens Nødhjælp for yderligere oplysninger. 

The Killing fields, Roland Joffé, 136 min., 1984.
God, men barsk spillefilm, der bygger på autentiske begivenheder, om undertrykkelse af menneskerettigheder og folkedrab i Kampuchea efter De Røde Khmerers magtovertagelse i 1973.


Til top
Torturinstrumenter
Torturinstrumenter anvendt under De Røde Khmerer


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk