Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Fokus>Efter folkedrabPrint

Fokus: "Efter folkedrab"


Et folkedrab påvirker både samfund og mennesker, selv når freden har fundet vej. Det kan virke uoverskueligt at komme videre, når hverdagen præges af tusindvis af traumatiserede ofre, ustraffede gerningsmænd, strømme af flygtninge og ødelagte områder. Samfund finder ikke tilbage til normalen af sig selv – og det gør mennesker i sorg eller med blod på hænderne heller ikke. Dette tema handler om tiden efter et folkedrab. Hvordan tager man det første skridt efter uhyrlighedernes ophør, og kan man komme videre?

Temaet stiller os over for mange svære spørgsmål: Kan ofre og gerningsmænd forsones? Skal alle de ansvarlige straffes og hvordan? Skal de overlevende forsøge at lægge fortiden bag sig og kun tænke fremad? Hvad betyder det for ofrene, at nogle fornægter de lidelser, de har været udsat for? Hvordan skaber et menneske, der har mistet sin familie, eller som har været udsat for overgreb, sig en ny tilværelse? I hvor lang tid skal et samfund bruge kræfter på at mindes de døde – bliver det på et tidspunkt ofrenes private ’opgave’? 
 

Undervisningsbogen "Efter folkedrab"

I forbindelse med temaet ”Efter folkedrab” har Dansk Institut for Internationale Studier udgivet undervisningsbogen ”Efter folkedrab”, som behandler emnet ud fra en tværfaglig tilgang.

På folkedrab.dk findes desuden en række artikler, som alle beskæftiger sig med tiden efter folkedrab på den ene eller anden måde:

Kan folkedrab tilgives?
Når det diskuteres, hvad der skal stilles op med gerningsmænd efter et folkedrab, så dukker spørgsmålet om, hvorvidt eller hvornår de kan tilgives, næsten altid op.

Retsopgør

Folkedrab og internationale domstole
Alle verdens lande er forpligtede til at straffe de ansvarlige for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen
Retsforfølgelsen af fremtrædende tyske krigsforbrydere startede umiddelbart efter 2. Verdenskrig ved den første internationale straffedomstol: Den internationale Militærdomstol

Det juridiske efterspil i Rwanda
Efter afslutningen på folkedrabet i Rwanda oprettede FN et international krigsforbrydertribunal med den opgave at dømme de hovedansvarlige bag folkedrabet. Samtidig har domstole i Rwanda afsagt domme over 3.000 personer, men det er kun toppen af isbjerget: Den dag i dag sidder der titusindvis af mennesker i fængsel uden nogensinde at have været stillet for en dommer. På grund af manglende ressourcer ville det tage mange hundrede år at stille alle for retten – skyldige som uskyldige.

Retsopgør og forsoning i Bosnien
Krigen i Bosnien og de etniske udrensninger har efterladt frustration, had og afmagt blandt befolkningen, og det tager tid at overvinde sårene. Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden.

Krigsforbryderdomstolen i Bosnien
Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) blev oprettet som reaktion på de uhyrligheder, verden blev vidne til under krigen i Bosnien 1992-1995. Det internationale samfund ønskede at holde forbryderne ansvarlige for deres handlinger og FN’s Sikkerhedsråd etablerede derfor i februar 1993 domstolen

De Røde Khmerer for retten – 30 år efter folkedrabet
Hidtil er ingen blevet straffet for de forbrydelser, der resulterede i, at omkring en fjerdedel af Cambodjas befolkning blev slået ihjel under De Røde Khmerers rædselsregime mellem 1975-1979, men fortiden er ikke glemt. Efter lange forhandlinger, indgik FN og Cambodjas regering i 2003 en aftale om at oprette et semi-internationalt tribunal til retsforfølgelse af en lille gruppe tidligere topledere.

Retssagen mod Saddam Hussein
Den 13. december 2003 fandt amerikanske soldater efter lang tids søgen den tidligere irakiske diktator Saddam Hussein. Saddam Hussein blev overdraget til de irakiske myndigheder i sommeren 2004 og anklaget for bl.a. forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab ved Det Irakiske Krigsforbrydertribunal i Bagdad.

Mindekultur og erindring

Dark Tourism – på rejse med døden
Interessen for anderledes rejsemål er vokset, særligt stiger interessen for turistattraktioner og steder, som på den ene eller den anden måde har forbindelse til døden. Denne form for turisme kaldes dark tourism – hvad går dark tourism ud på, og hvorfor er vi så fascinerede af døden?

Tysklands erindring af Holocaust
Efter 2. Verdenskrig blev det tyske folk stillet til ansvar for nazismens brutale race- og udryddelsespolitik. Ifølge de allierede sejrherrer hvilede en grænseløs moralsk skyld på Tyskland, og vigtigheden og nødvendigheden af, at forbrydelserne fik en fremtrædende plads i den tyske historie, blev eftertrykkeligt understreget. Der skulle imidlertid gå nogen tid, før Holocaust vitterlig blev en del af Tysklands nationale bevidsthed og selvforståelse.

Auschwitz og erindringen af Holocaust – hvorfor og hvordan?
Hvad kan vi bruge erindringen af Holocaust til i dag? Er erindring individuel eller kollektiv? Hvad er et erindringssted som Auschwitz, og hvordan bør det bruges?

Opgør med stalinismen
Med undtagelse af en periode fra 1956 til begyndelsen af 1960’erne blev stalinismens forbrydelser forbigået i tavshed helt frem til slutningen af 1980’erne. Den langvarige terror blev fortiet og eksisterede ikke i den officielle sovjetiske historie. Først med Gorbatjovs magtovertagelse i 1985 blev tavsheden brudt, og det blev tilladt at mindes de mange millioner ofre offentligt. Alligevel er næsten ingen af de ansvarlige blevet straffet.

Erindring af det armenske folkedrab: Børn af overlevere – hvorfor mindes de?
Overlevende fra det armenske folkedrab talte ikke meget med deres børn om deres oplevelser. I stedet mindedes de folkedrabet med en stille bøn den 24. april – datoen for folkedrabets begyndelse. I 1960’erne begyndte børn og børnebørn af overlevende at erindre folkedrabet med store demonstrationer og krav om anerkendelse fra Tyrkiets side. I dag er der næsten ingen overlevende tilbage, men demonstrationer og mindebegivenheder for det armenske folkedrab afholdes med stadig større tilslutning verden over.

Benægtelse og fortrængning

Benægtelse af det armenske folkedrab
Det armenske folkedrab, der fandt sted i 1915, er i dag et af de mest massivt benægtede folkedrab. Hvorfor er det så vigtigt for nogen i dag at benægte, hvad der skete med armenierne for mere end 90 år siden? Hvem benægter det og hvorfor?

Kamp om anerkendelse af det armenske folkedrab
Når armenierne rundt om i verden samles til mindebegivenheder for det armenske folkedrab den 24. april, kæmper de samtidig en fælles kamp om anerkendelse. Armenierne ønsker først og fremmest, at staten Tyrkiet skal anerkende folkedrabet. Det skal ske af hensyn til de overlevende fra folkedrabet og deres efterkommere.

Holocaustbenægtelse
Til trods for Holocaust er det mest veldokumenterede folkedrab nogensinde, er der mennesker, som afviser, at Holocaust har fundet sted. Disse mennesker kaldes for Holocaustbenægtere. Nogle benægtere siger, at der ikke fandtes gaskamre eller dødslejre, og at antallet af jødiske ofre er alt for højt sat. Andre benægtere påstår, at Hitler ikke beordrede Holocaust og intet kendte til drabet på jøderne.

Straffrihed og glemsel – det politiske efterspil i Cambodja indtil 2003
Tiden mellem de Røde Khmerers fratagelse af magten i 1979 og den endelige aftale om retsforfølgelse af de hovedansvarlige i 2003 har været præget af 20 års borgerkrig og en tvivlsom amnesti-politik fra den cambodjanske regerings side. Kan det i nogle tilfælde legitimeres at prioritere fred og sikkerhed frem for retsopgør og retfærdighed?

Dårlig karma? Buddhismens rolle efter folkedrabet i Cambodja
Under det fire år lange terrorregime i 1970’erne forbød den kommunistiske bevægelse De Røde Khmerer al religion i Cambodja. Buddhismen havde været statsreligion i landet og havde traditionelt set spillet en stor rolle i fortolkningen af lidelse og ulykke. Lidelserne under De Røde Khmerer var imidlertid uden fortilfælde i Cambodja, idet De Røde Khmerers revolution kostede en fjerdedel af landets befolkning livet. Kan en religion aktivt hjælpe overlevende ofre med at håndtere fortiden, eller gør en så brutal historie religiøse forestillinger meningsløse?

Overlevere

Kurderne efter folkedrabet
Efter 7 måneders intense angreb på de irakiske kurdere indstillede Saddam Hussein i september 1988 Anfal-kampagnen. Kampen mod kurderne havde indtil da kostet mere end 80.000 kurdere livet, fordrevet op imod en million mennesker fra deres hjem, og jævnet flere tusinde landsbyer med jorden. Formelt fik alle kurdere amnesti, og de irakiske myndigheder erklærede, at kurdere kunne vende hjem. Alligevel indstillede det irakiske regime ikke forfølgelserne af den kurdiske befolkning.

Eftervirkninger fra giftgasangrebene i Irak
Brugen af kemiske våben kostede under folkedrabet i Irak tusindvis af menneskeliv. De kemiske våben har siden vist sig også at medføre en række langsigtede helbredsmæssige og miljømæssige problemer. Problemerne rammer således også kommende generationer, og eksperter taler derfor om ”det vedvarende folkedrab”.

Operation Nemesis – hævn over gerningsmændene
Efter det armenske folkedrabs afslutning i 1918 flygtede flere af de højtstående embedsmænd og politikere, der stod bag folkedrabet, til Tyskland. Nogle overlevere følte, at retssystemet havde svigtet, fordi folkedrabets bagmænd ikke fik deres straf. Derfor valgte en lille radikal gruppe overlevere at tage loven i egen hånd.

Holocausts overlevende
Da de allierede i 1945 befriede koncentrations- og udryddelseslejrene, var det allerede for sent for mange af fangerne. De havde for længst mistet livskraften og døde i tusindvis i månederne efter befrielsen. Nogle af de overlevende vendte hjem, kun for at opdage, at ”hjem” ikke længere eksisterede. Nogle blev oven i købet dræbt eller drevet bort af personer, der havde overtaget deres ejendom eller forretning. For hovedparten blev emigration vejen til et nyt liv.

Oprettelsen af staten Israel
Oprettelsen af staten Israel skete i 1948 i efterdønningerne fra Holocaust, hvor store flygtningestrømme satte kursen mod Israel. Men det var ikke alene Holocaust, der var årsagen til statens fødsel.

De mange bosniske flygtninge
Krigen i Bosnien 1992-1995 sendte mere end 2 millioner bosniere på flugt. Da krigen sluttede, befandt 1,2 millioner bosniere sig som flygtninge i nabolandene og i Vesteuropa, mens 1,3 millioner bosniere var blevet fordrevet inden for landets grænser. De mange flygtninge er i dag et af de mest påtrængende problemer i Bosnien, men forsøget på at genskabe det multietniske samfund i Bosnien fra før krigen er ingen let opgave.

Venteland
Den danske regering kunne i begyndelsen af 1990’erne ikke beslutte sig til, hvad man skulle gøre ved de mange bosniske flygtninge. De kom derfor til at sidde længe i uvished om deres fremtid på de danske asylcentre. Var den danske regering en beskytter, der reddede flygtningene fra en forfærdelig situation?


Læs mere
Kan folkedrab tilgives?

Folkedrab og internationale domstole

Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen

Det juridiske efterspil i Rwanda

Retsopgør og forsoning i Bosnien

Krigsforbryderdomstolen i Bosnien

De Røde Khmerer for retten – 30 år efter folkedrabet

Retssagen mod Saddam Hussein

Dark Tourism – på rejse med døden

Tysklands erindring af Holocaust

Auschwitz og erindringen af Holocaust – hvorfor og hvordan?

Opgør med stalinismen

Erindring af det armenske folkedrab: Børn af overlevere – hvorfor mindes de?

Benægtelse af det armenske folkedrab

Kamp om anerkendelse af det armenske folkedrab

Holocaustbenægtelse

Straffrihed og glemsel – det politiske efterspil i Cambodja indtil 2003

Dårlig karma? Buddhismens rolle efter folkedrabet i Cambodja

Kurderne efter folkedrabet

Eftervirkninger fra giftgasangrebene i Irak

Operation Nemesis – hævn over gerningsmændene

Holocausts overlevende

Oprettelsen af staten Israel

De mange bosniske flygtninge

Venteland



Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk