Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Armenien>Før folkedrabetPrint

Før det armenske folkedrab – Armeniernes udsatte position i Osmannerriget

 

Armeniernes historie i Osmannerriget


Fra omkring år 1500 levede armenierne som ét blandt mange folkeslag i det multietniske Osmannerrige, hvor rigets minoriteter havde en vis grad af selvstyre i form af millet-systemet. Men da riget begyndte at forfalde politisk og økonomisk i løbet af 1700-tallet, voksede diskriminationen og undertrykkelsen af rigets ikke-tyrkiske og ikke-muslimske mindretal. Herefter blev armenierne i tiltagende grad behandlet som andenrangs borgere, syndebukke og landsforrædere, hvilket var en del af den proces, der kulminerede med folkedrabet i 1915.

Abdul-Hamid II
Abdul-Hamid II (1842-1917). Armenierfjendtlig sultan, der regerede enevældigt til 1908.
Læs mere

Armeniernes historie i Osmannerriget

En bølge af massakrer i 1890'erne

Ungtyrkerne: Fra reformer til racisme
En bølge af massakrer i 1890’erne
Det armenske folkedrab i 1915-18 var ikke første gang den armenske befolkning blev forfulgt og udsat for voldsomme forfølgelser af en statsmagt. Allerede i 1890’erne igangsatte sultan Abdul Hamid II blodige massakrer, som kostede mellem 100.000 og 200.000 armeniere livet. Årsagen til massakrerne var et komplekst samspil mellem stormagtspolitik, nationalisme og politisk og økonomisk ustabilitet i Osmannerriget.
 
Ungtyrkerne: Fra reformer til racisme                
Bare syv år før det armenske folkedrabs begyndelse var mange armeniere optimistiske omkring deres fremtid i Osmannerriget: I 1908 blev den tyranniske og armenierfjendtlige sultan Abdul Hamid II afsat. Der blev indført en ny forfatning, der skulle give armenierne flere frihedsrettigheder. Men opløsning i Osmannerriget, modstand mod den nye forfatning og truslen om verdenskrig skulle snart radikalisere det nye ungtyrkiske parti, hvilket banede vejen for folkedrabets bagmænd.


Hvem er er armenierne?
Armenierne er et gammelt folk. For 3000 år siden var de bosat i højlandet mellem Sortehavet, det Kaspiske Hav og Middelhavet – i hele det område vi i dag kender som det nordøstlige Tyrkiet og den tidligere Sovjetrepublik Armenien. Indtil 1500-tallet havde det armenske folk i dette område på forskellige tidspunkter deres egen uafhængige stat Armenien. På andre tidspunkter bestod Armenien af mere eller mindre selvstyrende områder, der var underlagt fremmede magter som f.eks. perserne (iranerne) og øst-romerne. Armenierne var blandt de første kristne folkeslag og indførte i år 301 som den første stat i verden kristendommen som statsreligion.

Armenierne i Osmannerriget
Fra omkring år 1300 begyndte tyrkiske stammer at erobre armensk territorium og i 1500-tallet faldt det sidste armenske kongedømme. Størstedelen af det område, der havde udgjort Armenien, blev optaget i Osmannerriget. Over 2 millioner armeniere blev på den måde en del af et stort rige med mange folkeslag og religioner: muslimske tyrkere, arabere og kurdere, kristne grækere og syrere, jøder og græsk-ortodokse kristne og mange flere.



Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk