Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Fokus>Kunst og folkedrab>Folkedrab og eks-jugoslavisk kunstPrint

Folkedrab og eks-jugoslavisk kunst  


 
Flere kunstnere fra det tidligere Jugoslavien bruger deres kunst til at bearbejde de voldsomme begivenheder, der fandt sted under borgerkrigen. Mange oplevede en hverdag med krig tæt inde på livet eller var stærkt påvirket af begivenhederne som flygtninge i udlandet. Efterspillet til folkedrab og krig er langt og komplekst, men i den kunst, der beskæftiger sig med emnet, findes en meget spontan, subjektiv og næsten samtidig reaktion på begivenhederne.
 
Det kom bag på mange, at et folkedrab atter kunne finde sted på europæisk grund i 1990’erne – mange havde forestillet sig, at læren fra folkedrabet på Europas jødiske befolkning under nazismen var så gennemgribende, at historien aldrig ville kunne gentage sig. Flere kunstnere fra de tidligere jugoslaviske lande bruger deres kunst til at reflektere over, hvordan deres ’nye’ identitet er påvirket af krigen: Hvordan er jeg påvirket af krigen og opløsningen af Jugoslavien? Hvilket land hører jeg til? Hvem er mine venner nu? Hvordan er mit ”nye” lands forhold til omverdenen? Hvordan er jeg påvirket af den marginalisering i forhold til Europa og resten af verden, der fulgte efter krigen?

Kunstneriske udtryk kan være af stor betydning i bearbejdningen af et folkedrab. Det skyldes blandt andet, at de subjektive udtryk kan være med til at nedbryde fordomme og stereotyper. Omverdenens opfattelse af det tidligere Jugoslavien er i en vis forstand med til at fastholde de tidligere jugoslaviske landes isolation i forhold til resten af Europa. Kvaliteten ved mange kunstværker fra eks-jugoslaviske kunstnere er, at de på flere måder sætter de forskellige myter om regionen, dens folk og dens historie i spil, ligesom kunstværkerne hele tiden unddrager sig enkle og simple forklaringer.
 
Kunsten fra de tidligere jugoslaviske lande er også vigtige, når folkedrabet i Bosnien skal ses i en større sammenhæng. De forskellige kunstneriske udtryk er nemlig med til at understrege, at folkedrab ikke kan bortforklares som noget fremmedartet og ikke-europæisk – som noget, der foregår langt væk fra ’vores’ hverdag. Værkernes menneskelighed og sårbarhed giver et indblik i, hvordan det vilkårlige og meningsløse kan finde sted ganske uventet og inddrage mange uskyldige.
 
Kunstværkerne gør det muligt for os at sætte os i kunstnernes sted. Og selvom kunstnerne selvfølgelig er mere påvirkede af begivenhederne, fordi det er deres land og personlige baggrund, det handler om, så er de ikke mere ansvarlige for begivenhederne, end vi er. Derfor fungerer deres værker som en tilskyndelse til, at vi alle påtager os et ansvar og bekæmper nogle af de mekanismer, fordomme osv., der kan få så voldsomme konsekvenser – og ikke mindst, at vi ser på folkedrabsramte områder på en mere fordomsfri og åben måde.
Læs mere om Folkedrab og eks-jugoslavisk kunst
Milica Tomic – serbisk nationalisme i opløsning
Nebosja Seric – fra krig til normalitet
Maja Bajevic – det tabte hjem



Krigsforbryderdomstolen og optagelsen af de tidligere jugoslaviske lande i EU
Krigen og folkedrabet i det tidlige Jugoslavien spiller en stor rolle i landenes forhold til omverdenen. I 1990’erne var Europa på mange måder kommet videre efter Holocaust – bearbejdningen af fortiden var blevet et fælles-europæisk anliggende, man vedkendte sig et fælles ansvar og følte på den baggrund, at man var kommet videre. Blandt andet derfor stiller EU krav til de tidligere jugoslaviske lande om, at de skal samarbejde om udleveringen af personer, der er anklaget for folkedrab og krigsforbrydelser ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY). I hvert fald hvis de på sigt skal optages i EU.
Læs mere om domstolen


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk