Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Holocaust>Fokusartikler>Hitler-JugendPrint

Hitler-Jugend i Tyskland 1933-45

Adolf Hitler begik selvmord den 30. april 1945, men inden da havde han en sidste offentlig optræden. På sin 56-års fødselsdag, ti dage inden sit selvmord, tildelte han en gruppe unge drenge tapperhedsmedaljer. I filmen ‘Der Untergang’, der fremstiller Hitlers sidste dage, ser man overrækkelsen: Drengene er beskidte og i lasede uniformer, men de er stolte. De er Hitler-Jugend-drenge og er 12 år gamle. Men hvad var egentlig Hitler-Jugend, og hvorfor var store dele af Tysklands ungdom med i denne organisation?

Hvad var Hitler-Jugend?


Hitler-Jugend betyder direkte oversat ‘Hitler-Ungdom’ og var den officielle ungdomsafdeling i Tysk Nationalsocialistisk Arbejderparti (NSDAP). NSDAP var det eneste tilladte politiske parti i Tyskland i årene 1933-1945. Hitler-Jugend blev grundlagt i 1926, men havde ikke afgørende betydning før NSDAP overtog regeringsmagten i Tyskland i 1933. I det år blev Hitler-Jugend gjort til den eneste lovlige ungdomsorganisation i Tyskland og alle andre blev forbudt (spejderbevægelser, kirkelige og politiske ungdomsforeninger osv.). Medlemstallet i Hitler-Jugend steg derfor betragteligt fra 1933, og det steg yderligere, da det i 1939 blev lovpligtigt for unge at være medlem af organisationen. I 1932 havde Hitler-Jugend 108.000 medlemmer. I 1939 havde organisationen 8.7 mio. medlemmer.

En statslig opdragelse


Hitler-Jugend var inddelt i grupper for piger og grupper for drenge i alderen 10-18 år. Som 10-årige blev drenge medlem af ‘Jungvolk’ og piger af‘Jungmädel’. I 14-års alderen gik drengene videre i ‘Hitler-Jugend’ og pigerne i ‘Bund Deutscher Mädchen’. Her var de unge tilknyttet, til de blev 18 år. Hver uge blev der afholdt møder, hvor medlemmerne blev skolet i nationalsocialismens ideologi, sange og tekster. Medlemmerne fik automatisk fri fra lørdagsundervisning i skolen, hvis der var arrangementer i weekenden. Hitler-Jugend lagde med andre ord beslag på en stor del af de unges fritid og fungerede i mange henseender som opdragelsesinstans på lige linje med forældre og skole.

Eva Lorenz, født i 1927 og tidligere medlem af Jungmädel, fortæller: “Vi skulle jo alle være med i BDM, eller Jungmädel. Drengene var også organiseret. [...] Vi skulle altså møde op to eftermiddage om ugen og der blev vi politisk formet, hvis man kan sige det sådan. Derudover skulle vi deltage i alle mulige festarrangementer, og der blev organiseret rigtig mange fritids-aktiviteter.”

Masser af sport


Fysisk træning var lige fra begyndelsen en fast bestanddel af aktiviteterne i Hitler-Jugend. Det hang sammen med den nationalsocialistiske racelære, der var et centralt element i den politiske opdragelse. Den ariske race, som man mente det tyske folk tilhørte, blev forbundet med en sund krop såvel som en veludviklet intelligens, og derfor skulle den tyske ungdom også træne sin fysik. Samtidig skulle egenskaber som vilje og ansvar udvikles. Mange træningsaktiviteter blev derfor organiseret som konkurrencer, og fra 1934 blev der afholdt en årlig landsdækkende sportskonkurrence (Reichs-sportswettbewerb). I 1934 deltog 500.000 unge. I 1939 var deltagerantallet steget til 3,5 millioner . Vinderne fik æren af at møde Adolf Hitler.  

Manddomsprøve og heltedød


Et andet aspekt af aktiviteterne i Hitler-Jugend var den militære træning. Selv om Tyskland havde tabt 1. Verdenskrig, var soldaten en af ungdommens store idealer. Idealiserede træk, såsom en stærk vilje og ansvarlighed, blev dyrket i den nationalsocialistiske ideologi, og møder i Hitler-Jugend blev derfor ofte brugt til skydeøvelser, fysisk træning eller udflugter i terrænet. Ved optagelsen i Jungvolk skulle drengene eksempelvis igennem en manddomsprøve, som blandt andet bestod i at hoppe ud af et vindue fra første sal. På den måde viste de deres mod og vilje til at dø for fædrelandet.

Eva Lorenz: “Klatring skulle man også kunne, hvis man ville optages i Jungmädel eller Jungvolk, og ve den der ikke kunne sine ting forlæns og baglæns. En af mine brødre var så usportslig som man overhovedet kunne være. Så vi øvede altid med ham, sådan at han i det mindste kunne springe ned fra en skammel, fra en meters højde. Det var til hans manddomsprøve.”

Troen på det store fællesskab Igennem de mange aktiviteter og den ideologi, de blev konfronteret med, lærte de unge i Hitler-Jugend om det at tilhøre et fællesskab. Nationalsocialismen handlede nemlig også om at skabe et fællesskab blandt dem, der var ”udvalgt” til at være med i det ariske fællesskab. Af den grund blev der i Hitler-Jugend ikke lagt vægt på standsforskelle, og alle var i udgangspunktet lige. Det blev understreget med ens uniformer, som alle skulle bære. Hele organisationen blev desuden ledet af unge – i tråd med Hitlers egne ord om, at ”unge skal ledes af unge” – hvilket også var med til at udligne forskelle mellem medlemmerne.

Krigen bryder ud


I 1939 blev en ny lov, ‘Jugenddienstverordnung’ (Loven om Ungdomstjeneste), vedtaget. Loven foreskrev, at unge drenge skulle hjælpe til med høsten og at pigerne skulle hjælpe til i familier med børn. Vedtagelsen af loven hang sammen med udbruddet af 2. Verdenskrig i september 1939, der betød, at mange mænd blev indkaldt til hæren og derfor manglede derhjemme. I deres sted trådte unge drenge og piger fra Hitler-Jugend, der i alle aldre måtte tage større opgaver på sig. Mange piger arbejdede fx som ‘pige i huset’ hver eftermiddag efter skole og mange drenge malkede køer om morgenen. Samtidig blev den militære træning i Hitler-Jugend intensiveret, og fra 1941 blev den for drengenes vedkommende udvidet med et treugers ophold i nyoprettede militærtræningslejre. I disse lejre uddannede Waffen-SS drengene til at blive soldater.

Krigsindsats bag fronterne

Under krigen havde Hitler-Jugend i stigende grad også til opgave at hjælpe til bag fronten. Unge fra Hitler-Jugend delte rationeringsmærker ud og malede hjørnekantstene hvide i de mørklagte byer. Piger fra Bund Deutscher Mädchen hjalp til på militærhospitaler, på banegårde og med organisering af flygtninge. Fra 1942 var mere end 50.000 Hitler-Jugend-drenge og -piger udstationeret i de tysk-besatte områder i Polen og Ukraine for at organisere derboende ‘folketyskere’ og undervise dem i tysk og tyske forhold. I krigens sidste år (1943-45) blev luftværnsskytset desuden betjent af Hitler-Jugend-drenge fra 16 år og opefter. På det tidspunkt bombede de allierede næsten dagligt, og medlemmer af Hitler-Jugend skulle hjælpe med brandslukning og genhusning af de familier, hvis huse blev ødelagte.

Eva Lorenz fortæller: “I hvert hus var der en beskyttelseskælder. I begyndelsen blev de såkaldte ‘brandbomber’ smidt over Hamborg. Og på hvert loft, altså oppe under taget, der stillede man store sandsække. ‘Brandbomber’ var sådan nogle lange tingester, de faldt ind gen-nem taget og blev liggende. Der lå de så i fem-ti minutter, inden de antændte. Vi boede i et to-families-hus, og når en brandbombe faldt gennem vores tag, ja så var det nogle gange vores tur til at gå op på loftet og tage os af den. Så måtte jeg sammen med en eller anden voksen gå op på loftet og så tog vi disse her tingester, der langsomt begyndte at brænde, vi tog fat i dem og slukkede dem i sandbunkerne. Så gik de ud. Det var jo stadig relativt harmløse bomber, senere smed de sprængfosforbomber. Der var fosfor i og det sprøjtede ud over det hele. Det var rigtig hæslige tingester.”'

Krigsindsats ved fronterne


I juni 1943 besluttede ledelsen i SS at oprette ”12. SS-Panzerdivision Hitler-Jugend”, der skulle deltage i krigen. Divisionen blev indsat i Normandiet i sommeren 1944 og bestod af 20.000 tidligere Hitler-Jugend-drenge med en gennemsnitsalder på 19 år. Samtidig blev et stadig større antal unge drenge indkaldt til militærtjeneste. Mange meldte sig også frivilligt, fordi de ville kæmpe for fædre-landet. Ved krigens afslutning var soldater helt ned til 12-års-alderen ikke et sjældent syn. I september 1944 blev ‘Volkssturm’ (Folkestormen) desuden oprettet. Folkestormen var en milits for mænd mellem 16 og 60 år, der ikke tidligere havde været indkaldt til militæret. De gik i krig uden megen træning og havde sjældent det nødvendige udstyr. På den måde mistede titusindvis af unge mænd livet i krigens sidste dage. Andre unge blev tildelt tapperhedsmedaljer på Hitler fødselsdag. Det skete i regeringens hovedkvarters have i Berlin, ti dage før Adolf Hitler tog sit eget liv.

Eva Lorenz fortæller om drengene på en såkaldt NAPOLA, en nationalsocialistisk eliteskole, der lå over for hendes hjem: “De blev trænet til at være soldater og da russerne kom, skulle de forsvare skolen! De bævrede af angst. Og de mange hjælpere ved luftværnsskytset, hvor mange er ikke døde på den post? Dét gjorde noget ved en. Da krigen nærmede sig enden, sagde enhver, der bare kunne tænke en lille smule, at det ikke kunne gå godt. Hele tiden tilbagetog, vi taber krigen, det så alt sammen dystert ud. Igen og igen, han er faldet og han er blevet såret, han har ikke noget ben mere, det var så skrækkeligt! Da krigen så var slut og vi havde overvundet det første chok, så kom følelsen: Fred er søreme dejlig.”

Hitler-Jugend efter krigen


Efter krigen blev Hitler-Jugend ligesom alle andre nationalsocialistiske organisationer forbudt. For mange piger og drenge gjaldt det nu om at finde hjem fra dér, hvor krigen havde bragt dem hen. Skolerne åbnede igen i løbet af 1945-46 og mange drenge og piger vendte tilbage til skolebænken. Krigens afslutning og nederlaget fik dog enorme konsekvenser. I Hitler-Jugend havde millioner af unge tyskere lært, at nationalsocialismen var det eneste rigtige. Men krigen og koncentrationslejrenes forbrydelser førte til dyb fortvivlelse og skam. Mange tidligere medlemmer af Hitler-Jugend har siden følt sig medansvarlige for forbrydelserne, fordi de havde troet på nationalsocialismen.

Eva Lorenz fortæller om sin skam efter krigen: “Vi har forsøgt at bearbejde historien på den måde, at vi har sagt: ”Ja måske skulle man virkelig have gjort noget”. Men hvad kunne man have gjort? I starten skammede man sig over at være tysker, fordi der var sket så meget, men så blev det mindre med tiden. Måske holder vi en dag op med at føle os skyldige. Vi var unge og meget naive.”

Citaterne i artiklen stammer fra et interview med Eva Lorenz, der blev medlem af Jungmädel i 1937. Interviewet blev foretaget af forfatteren Andrea Littrup.

Artiklen er skrevet af Cand.mag Andrea Littrup

Læs mere

Littrup, Andrea (2009): Tabu und Identität. Eine narrative Analyse von Identitätsprozessen der Hitlerjugend-Generation nach 1945. LIT Verlag, Münster

Hitler-Jugend-flag.









Hvem var SS?
SS er en forkortelse for ‘Schutzstaffel’ (Sikkerhedsafdeling) og var betegnelsen for det tyske nationalsocialistiske partis sikkerhedspoliti. SS blev oprettet i 1926 og var oprindeligt ansvarlig for Adolf Hitlers personlige sikkerhed. Efter Adolf Hitlers magtovertagelse i 1933 udviklede det sig til et mere alment politisk sikkerhedspoliti. I 1939 blev det ‘bevæbnede SS’ (Waffen-SS) oprettet, der var en hærenhed med elitesoldater. SS-enheder deltog i krigen på alle fronter og var ansvarlig for mord på tusinder af jøder og østeuropæere. Waffen-SS-soldater blev indsat i hårde kampe og arbejdede i koncentrationslejrene.
















"Øvelse med signalflag" - Træning af en gruppe Hitler-Jugend-drenge.











Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk