Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Lærerforum>Film i undervisningenPrint

Film i undervisningen

Film kan have stor betydning for formidlingen af konkret viden, forståelse og refleksion i forhold til folkedrab. Film kan muliggøre identifikation, medleven og dybere forståelse for eleverne, men film bør også bruges med omhu og kan ikke stå alene i en undervisningssituation. Derfor stiller DIIS, Holocaust og folkedrab her en række lærervejledninger og forslag til undervisningsforløb til rådighed.  

Brug af film i historie- og folkedrabsundervisningen

Rasmus Falbe-Hansen, lektor i historie og mediefag og forfatter til Historie i levende billeder har skrevet tre artikler om brug af film i undervisningen til folkedrab.dk:

Film med øjenvidneberetninger i undervisningen

Inddragelse af øjenvidneberetninger giver eleverne indblik i de menneskelige skæbner, der gemmer sig bag tal og fakta i lærebøgerne – fortalt af dem, som oplevede historien med egne øjne og på egen krop. At møde den pågældende person ansigt til ansigt må siges at være den mest optimale form for overlevering af vidnesbyrd - det næstbedste må være optagelser og visualisering af disse menneskers oplevelser og beretninger.

  • "THERESIENSTADT – danske børn i nazistisk fangenskab"
    På undervisningshjemmesiden kan du gratis streame den interwievbaserede dokumentar, "THERESIENSTADT – danske børn i nazistisk fangenskab", som giver mulighed for at inddrage øjenvidneberetninger i undervisningen. Siden indeholder også lærervejledninger til både de gymnasiale uddannelser og grundskolen, samt kildemateriale og baggrundsartikler.

     

  • Film om de danske jøders flugt til Sverige i Oktober 43

    I oktober 1943 gennemførte den tyske besættelsesmagt den såkaldte ”jødeaktion” mod danske jøder. Tusindevis af danske jøder var i disse oktoberdage nødsaget til at flygte til det neutrale Sverige. DIIS har sat fokus på flugtens implikationer og har i denne forbindelse lavet 6 små kortfilm. I filmene fortæller forskellige danskere om deres og deres familiers oplevelser af advarslen og hvordan flugten udspillede sig.
    På undervisningshjemmesiden kan du gratis streame de 6 interviewbaserede kortfilm og supplere undervisningen med baggrundsartikler og relevant kildemateriale.
  • Dokumentarfilm om befrielsen af kz-lejrene


    I kølvandet på Anden Verdenskrig blev Alfred Hitchcock tilknyttet en film, som først med markeringen af 70-året for befrielsen af nazismens kz- og udryddelseslejre, får lov til at se dagens lys. Dokumentarfilmen ”Night Will Fall” fortæller historien om de filmoptagelser fra kz-lejrene, som de Allierede optog ved befrielsen i 1945. Da de britiske tropper befriede den tyske kz-lejr Bergen-Belsen, optog troppernes kameramænd de rædselsscenerier, som én gang for alle skulle bevise nazisternes systematiske forbrydelser. Men da den Kolde Krig havde nået at tage fart og Vestmagterne blev betænkelige ved at udstille tyskernes gerninger, blev filmen aldrig produceret færdig og distribueret som planlagt. ”Night Will Fall” er således en dokumentarfilm med og om de optagelser, der aldrig kom frem, samt historien om den kontroversielle beslutning om ikke at lade filmen dokumentere rædslerne i efterkrigsårene. Filmen er først nu, 70 år senere, genskabt af forskere på Imperial War Museum i England.
    Night Will Fall, André Singer, USA, Israel, DCP, 2014, 75 min.

    ilm og undervisningsmaterialeses online og gratis på Filmcentralen for Alle, Filmcentralen Undervisning og på bibliotekernes Filmstriben. 

     

    Dokumentarfilm om nynazisme i undervisningen


    DIIS har sammen med Det Danske Filminstitut udviklet lærervejledninger, der inspirerer til, hvordan man, med udgangspunkt i tre forskellige film, kan arbejde med fænomenet nynazisme i undervisningen. Siden indeholder lærervejledninger til både de gymnasiale uddannelser og grundskolen samt information om, hvordan filmene rekvireres.

    American History X
    The Believer
    Hvad rager det mig! (dokumentarfilm)

    Film om temaet "Farlige Forestillinger" i undervisningen


    "Farlige Forestillinger" var temaet for Auschwitz-dag 2010. I samarbejde med Det Danske Filminstitut har DIIS udviklet lærervejledninger, som inspirerer til, hvordan man, med udgangspunkt i seks forskellige film, kan arbejde med temaet, "Farlige Forestillinger", i undervisningen. Siden indeholder lærervejledninger til både de gymnasiale uddannelser og grundskolen, samt information om, hvordan filmene rekvireres.


    Filmen, "Der Untergang"
    DIIS har udviklet et undervisningsmateriale til folkeskolen og ungdomsuddannelserne om den tyske film "Der Untergang".  Materialet kan bruges inden for fag som tysk, historie, samfundsfag, religion og dansk, men også tværfagligt.  Undervisningsmaterialet er bygget op omkring tre temaer: ”Hitler – magt og menneske”, ”At dø for Hitler – børn og unge i Det Tredje Rige” og ”Det tyske folk som gerningsmand – og offer?”. Det indeholder desuden tidslinjer, persongalleri, ord- og begrebsforklaringer samt historisk baggrund og lærervejledning.


    I dokumentarfilmen Theresienstadt – danske børn i nazistisk fangenskab fortælles historien om seks jødiske børn, der sammen med deres familier blev deporteret fra Danmark til kz-lejren, Theresienstadt under 2. Verdenskrig. Filmen bygger på personlige beretninger, der flettes sammen med historien om Danmarks besættelse, Europa i krig og Holocaust.






















    Holocaust på film

    Der findes ikke en historisk fremstilling, et biografisk vidneudsagn eller en teoretisk diskussion af Holocaust, uden at det konstateres, at det er umuligt at formidle Holocaust retfærdigt med ord. Måske film-mediet evner at formidle sider af Holocaust, som det skrevne ord ikke kan?

    Læs DFI's artikel om brugen af film i undervisningen om Holocaust



    Dansk Institut for Internationale Studier
    Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
    folkedrab@diis.dk