Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Mediegalleri>Foredrag og vidnesbyrd>BosnienPrint

Bosnien




Damir Balalic

Bosnisk fødte Damir Balalic flygtede til Danmark i 1992, da krigen i Bosnien brød ud. Som bosnier med både serbisk og muslimsk baggrund hørte Damir pludselig ikke til nogen steder. I stedet oplevede han, hvordan 2. Verdenskrigs forbrydelser i det tidligere Jugoslavien nu, bl.a. gennem politisk og nationalistisk propaganda, blev brugt til at opildne til had og fjendskab mellem områdets forskellige befolkningsgrupper.
Hør Damirs fortælling

Radmila Rajic Njue

Radmila Rajić Njue var 21 år og studerende på musikkonservatoriet i Sarajevo, da krigen i Bosnien brød ud i 1992. Det lykkedes hende at flygte fra det belejrede Sarajevo, men hun måtte skilles fra sin familie og kom efter en turbulent flugt alene til en flygtningelejr i Danmark. Fra flygtningelejren lykkedes det Radmila at færdiggøre sin uddannelse som sanger. Radmila er bosnisk serber, men da hendes familie boede i den muslimske del af Sarajevo, blev også de ydmyget og udsat for fare på grund af deres etnicitet. Radmilas historie viser, hvordan alle parter i en konflikt kan rammes af fjendebilleder og farlige forestillinger.
Hør Radmilas fortælling


Sasha Zilic

Sasha Zilic flygtede i 1992 med sin familie fra krigen i Bosnien. Familien blev tvunget til at flygte idet Sashas forældre lever i et såkaldt ”blandet ægteskab”: Sashas far er bosnisk muslim og hendes mor er bosnisk serber. Familien kom først til Serbien, men måtte senere flygte igen – denne gang til Danmark, hvor Sasha siden har boet i syv forskellige flygtningelejre. Men de fjendebilleder og det had, som Sasha flygtede fra, fulgte med til de danske lejre. Også i andre dele af det danske samfund har Sasha oplevet at blive hængt ud for at være anderledes. Sasha fortæller om flugt og fjendebilleder, og om hvordan de forestillinger, der skabes under krig, ofte lever videre i mennesker længe efter krigen.
Hør Sashas fortælling



Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk