Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Fokus>Oktober 43: De danske jøders flugt til Sverige>Kilder>FlugtenPrint

Flugten


Natten mellem d. 1. og 2. oktober 1943 indledte den tyske besættelsesmagt jagten på de danske jøder, men fordi rygtet om den forestående massearrestation havde spredt sig, lykkedes det kun besættelsesmagten at få fat på omkring 500 danske og herboende jøder. På grund af advarslen nåede 95 % af jøderne i Danmark i sikkerhed og kunne efter krigen vende hjem igen.

Langt hovedparten af de jødiske familier nåede til Sverige med hjælp og støtte fra andre danskere. Historien om de danske jøders flugt i oktober 1943 har gjort Danmark verdensberømt – som eksempel på solidaritet og medborgerskab. Men flugten i 1943 var ikke omkostningsfri. For nogle blev turen over sundet skæbnesvanger, og de druknede i forsøget. Andre betalte formuer for at blive sejlet til Sverige, og det fik senere store økonomiske konsekvenser for familierne. Over 10 % af de jødiske børn blev efterladt i Danmark, da deres forældre måtte flygte – og i Sverige led mange flygtninge af mén fra flugten og eksiltilværelsen. Dertil kommer at ca. 500 danske og herboende jøder aldrig nåede at flygte, men blev arresteret og endte i kz-lejren Theresienstadt.

Nedenfor er en række kilder, der belyser de danske jøders flugt til Sverige. Man kan fx læse en række beretninger, der beskriver flugten, ligesom der er breve og postkort, som de danske flygtninge har sendt til familie og venner fra deres eksil i Sverige, samt et kort over de sejlruter over Øresund, der fik folk i sikkerhed. 
Fokus på Oktober 43
Artikler

Film og lyd

Kilder



Læs artikel om flugten

Se film om flugten

Gerhard Löb fortæller: ”Afhopperne i Roskilde”

Da samarbejdspolitikken bryder sammen, arbejder den unge tyske jøde, Gerhard Löb som landbrugselev i Danmark. I beretningen fortæller Gerhard Löb om sin dramatiske flugt - om, hvordan han bliver opdaget og taget til fange af nazisterne, som sender ham til Horserødlejren. Her tilbringer Gerhard nogle uger, inden han får besked på, at han skal sendes i koncentrationslejr Tyskland. Rejsen skal foregå med tog, og undervejs lykkes det på mirakuløs vis Gerhard at springe af toget og fortsætte sin flugt mod Sverige.




Robert ”Bob” Petersen - Vore oktoberdage

Kilden er et uddrag af Robert ”Bob” Petersens erindringer, ”Vore oktoberdage”. Robert ”Bob” Petersen har hele livet haft jødiske venner, så da rygterne om en forstående ’jødeaktion’ tager til i slutningen af september 1943, tøver han ikke med at tilbyde sin hjælp. I de følgende dage organiserer han den illegale flugt for 15 mennesker ved blandt andet at overtale to fiskere fra Køge til at drikke en bådejer fuld, så de kan ”låne” hans båd og sejle de jødiske flygtninge til Sverige.




Chane Annas beretning om flugten
Chane Anna Warlov beretter om sin flugt til Sverige, hvor den motorbåd, hun og hendes familie sejlede med, blev påsejlet af et svensk marinefartøj, og syv mennesker druknede. Et ægtepar mistede to børn - det ene var bedøvet med sovemedicin, da han var bange for sejladsen, og hans forældre kunne ikke vække ham, da båden gik ned. Chane Anna var på båden sammen med sin mand og deres tre børn.
Hør beretningen læst op



Tiden i Gilleleje (uddrag af Harriet Birkebæks erindringer)

I 1943 er Harriet Birkebæk 35 år og bor i Gilleleje sammen med sin mand, Cuno, og deres to små børn. Cuno er med i inderkredsen af den såkaldte ’flygtninge-komité’, som illegalt hjælper jødiske flygtninge med at komme til Sverige. Harriet beskriver, hvordan hun oplevede efteråret 1943 – såvel forfølgelsen af de danske jøder som angsten for at hendes mands handlinger bliver opdaget af besættelsesmagten. Som kone til en flygtningehjælper tager hun på den ene side del i hjælpearbejdet, men er på den anden side nødt til at holde en vis distance af hensyn til parrets to små børns sikkerhed.



Brev fra Anna til sin bror, Kalle


Brev fra Anna, som er flygtet til Sverige, til broren Kalle. Anna fortæller om flugten og om, hvordan hun sammen med sin mand og deres børn blev fanget af nazisterne, som førte dem til Horserødlejren. Anna og hendes familie blev løsladt, fordi hendes mand var ikke-jøde, og i andet forsøg lykkedes det dem at komme til Sverige.
Hør et uddrag af brevet læst op



Brev fra Wolf E på Korsnäs til Hans E i Palæstina


Wolf E fortæller om sin farefulde flugt til Sverige. Undervejs må han gemme sig i de danske skove, før han når frem til den nordsjællandske kyst. Skibet får motorskade 200 meter fra den danske kyst, og da man endelig får motoren i gang igen, åbner tyskerne ild.



Brev fra Olga til sine forældre i England

Olga er flygtet til Sverige. I brevet fortæller hun om tiden op til flugten, hvor hun boede et nyt sted næsten hver nat, mens hun arbejdede på at finde pladser på en båd til Sverige. Hun kom med en lille motorbåd med 11 flygtninge om bord og uden plads til bagage.



Robåden der lækkede (uddrag af "Min fars flugt", Berlingske, 2013)


Den 7. oktober 1943 gik Bent Blüdnikows far, Benjamin, sammen med ni andre jøder om bord i en robåd, der skulle fragte dem fra det besatte Danmark til sikkerhed i Sverige. Et par kilometer ude kæntrede båden, og alle ombordværende, inklusive et lille barn, endte i Øresunds kolde vand. Syv blev reddet; tre druknede.
Se filmen om forliset



Lothar S’ brev til sine drenge


Lothar S er østrigsk jøde. Han er allerede én gang flygtet til Danmark og må nu igen flygte, denne gang til Sverige. I brevet til sine sønner fortæller han om flugten til Sverige. Fiskerne, som skulle hjælpe Lothar og 13 andre over sundet, dukkede aldrig op, men med held og god hjælp fra de lokale, lykkedes det alligevel Lothar og hans kone at finde plads på en overfart til Sverige.
Hør et uddrag af brevet læst op



Udenrigsministeriet i Stockholm til svensk gesandt i København


Den svenske gesandt, Gustav von Dardel, modtager den 5. oktober 1943 en skrivelse fra Söderblom, som er embedsmand i det svenske udenrigsministerium. Söderblom skriver, at svenskerne overvåger deres territorialfarvand, og at der udleveres olie til de fiskere, som hjælper med at patruljere i farvandet med det formål at samle danske flygtninge op.



Oversigt over danske flygtninge


Oversigten viser, hvor mange fiskerbåde og flygtninge der ankom fra Danmark til Höganäs havn i perioden fra den 2.oktober til den 31.oktober, 1943. Oversigten er udarbejdet af toldembedsmanden Gunnar Nilsson.



Dansk politis indberetninger


Rigspolitichefen har noteret indkomne situationsmeldinger i perioden fra den 7. oktober til den 10. oktober 1943. Meldingerne angår bl.a. razziaen i Gilleleje, som det tyske politi foretog natten mellem den 6. og 7. oktober, samt anholdelser af mennesker, som var i færd med at flygte til Sverige.



Saadan narrede vi Gestapo


Jørgen Gersfelt var læge i Snekkersten og involveret i det illegale arbejde med at hjælpe danske jøder til Sverige. Han tilså bl.a. de flygtninge, som opholdt sig i området omkring Snekkersten, og som havde brug for lægehjælp, og han bedøvede de små børn, som skulle med på de illegale overfarter til Sverige. I dette uddrag fortæller Jørgen Gersfelt blandt andet om sit møde med familien Fischermann, hvor både faren og broren druknede under deres flugtforsøg, fordi båden, de var i, forliste.



Finn Salomonsens beretning om flugten til Sverige


I beretningen beskriver Finn Salomonsen, hvordan han, hans bror og deres far rejser fra Asserbo til Møn, hvorfra de vil forsøge at flygte til Sverige. Med et lille glas cyankalium-gift i lommen, som en sidste udvej for at slippe bort fra tyskerne, når de frem til en strandbred for foden af en Møns klint. Her bliver de opdaget af en tysk flyver og må flygte tilbage. Familien er på flugt i fem dage, før det lykkes at komme i sikkerhed i Sverige. Beretningen er skrevet få uger efter ankomsten til Sverige.



Sejlruter fra Danmark til Sverige


En oversigt over hvilke ruter, der blev benyttet under flugten til Sverige i september og oktober 1943. Som det fremgår, ankom størstedelen af de danske flygtninge til Sverige mellem den 4. og den 10. oktober.



Købmand Gilbert Lassens skildring, 1945


Et vidnesbyrd, skrevet af Gilbert Lassen, som var frihedskæmper under besættelsen og hjalp jøder med at flygte til Sverige fra Gilleleje. I begyndelsen er det få, velhavende jøder, som flygter, men efterhånden søger de danske jøder mod kysten i stort tal. Det kræver god organisering at hjælpe så mange mennesker uden at blive opdaget af nazisterne, men heldigvis er der hjælp at hente hos de lokale indbyggere i Gilleleje.
Hør et uddrag af vidnesbyrdet læst op



Fru Ruth Hertz’ dagbog


I sin dagbog beskriver Ruth Hertz, hvordan hun og hendes mand, Erik, forsøger at flygte til Sverige, men bliver fanget af politiet. De er i politiets varetægt i fem dage, før de bliver løsladt. Efterfølgende lykkes det dem at flygte til Sverige, hvor de opretter et lille flygtningekontor for at hjælpe andre danske flygtninge.



Fanget på kirkeloftet i Gilleleje

Teksten er et uddrag fra bogen ”I tyskernes lænker” fra 1943 af Christian Søndergaard. Kilden er en ung kvindes beretning om, hvordan hun var skjult på kirkeloftet natten mellem den 6. og 7. oktober, hvor det tyske politi foretog en razzia og anholdt ca. 50 jøder. Kvinden fortæller om den forfærdelige nat og om turen til Horserødlejren, hvor hun blev løsladt, fordi hun var gift med en ikke-jøde.
Hør et uddrag af den unge kvindes beretning læst op



De danske jøder var blevet advaret

Artikel af Peter Petersen, bragt i B.T., 2. oktober 1945.
Artiklen er et interview med rabbiner Marcus Melchior, der beretter om forholdene for de danske jøder under besættelsen, advarslen til det jødiske samfund om en forestående aktion samt flugten til Sverige og hjælpen fra almindelige danskere. Marcus Melchior fortæller bl.a. om, hvordan skipperen på den båd, han flygtede i, navigerede forkert, så båden ikke sejlede mod Sverige, men i stedet sejlede rundt om Møn og tilbage mod Danmark.



Socialtjenestens rapport

Socialtjenestens rapport vedrørende Ny Carlsbergvej, 5.november 1943.
Rapporten illustrerer både omfanget og omhyggeligheden af Socialtjenestens indsats for at sikre de danske jøders ejendom og ejendele. I rapporten konstaterer Socialtjenesten, at alle værdigenstande er forsvundet fra den pågæeldende lejlighed – og den kontante formue hævet i banken. Heldigvis havde der tilsyneladende ikke været indbrud eller tyveri. Lejlighedens beboere var flygtet til Sverige og havde god brug for pengene til at betale for overfarten og starte et nyt liv som flygtninge.


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk