Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Fokus>Oktober 43: De danske jøders flugt til Sverige>Kilder>EksiletPrint

Eksilet


Da besættelsesmagten indledte jødeforfølgelserne i 1943, modtog Sverige mange tusinde danske jøder i løbet af ganske kort tid. Hovedparten af de danske flygtninge blev i første omgang indkvarteret i flygtningelejre, kaldet forlægninger. Sidenhen fik de opholds- og arbejdstilladelse og kunne bosætte sig og arbejde i det svenske samfund, hvis de fandt bolig og arbejde. Men flugten, opholdet i forlægningerne og det nye liv i Sverige var psykisk belastende. Mange flygtninge led af posttraumatisk stress efter flugten, de bekymrede sig over skæbnen for familiemedlemmer, der var deporteret til Theresienstadt. De savnede måske efterladte børn eller ægtefæller, der var blevet i Danmark, og var usikre på hvad fremtiden ville bringe.

Her finder du en række kilder, der belyser forskellige aspekter af, hvad livet i eksil indebar.

Fokus på Oktober 43
Artikler

Film og lyd

Kilder


Læs om de danske jøders eksil i Sverige

Dansk Jul i Sverige

Artikel bragt i tidsskriftet, Danskeren, 13. januar 1944.
De danske flygtningesamfund fejrerede den første jul i Sverige i december  1943. Julefejring er ikke en jødisk tradition, men mange deltog i julen, fordi de levede sekulært og ikke opfattede sig selv som jødiske, men måtte flygte pga. nazisternes raceregler. Artiklen fortæller, at der overalt i Sverige blev afholdt julefester for de danske flygtninge, og at man har forsøgt at holde de danske juletraditioner i hævd på trods af omstændighederne.



Danske Spejdere optages i de svenske Spejderkorps

Artikel bragt i tidsskriftet, Danskeren, 13. januar 1944.
I artiklen kan man læse, at det svenske spejderråd har besluttet at invitere de danske spejdere, som opholder sig i Sverige, til at blive medlemmer af de svenske spejdertroppe. Det er også muligt for danske drenge, som ikke var spejdere i Danmark inden flugten, at søge om optagelse hos de svenske spejdere.



Flygtninge velkomne paa det svenske Arbejdsmarkned

Artikel bragt i tidsskriftet, Danskeren, 13. januar 1944.
Artiklen giver et indtryk af arbejdsforholdene for de danske flygtninge i Sverige. Formanden for Arbejdsmarkedskommissionen udtaler, at de norske og danske flygtninge bidrager positivt til den svenske arbejdsstyrke. I januar 1944 er omkring 6.000 af de danske flygtninge i arbejde i Sverige: cirka 1.000 har skovarbejde, cirka 500 arbejder ved landbruget og cirka 1.000 arbejder i tekstil- og beklædningsindustrien.



Forlægningerne er nu under dansk Administration

Artikel bragt i tidsskriftet, Danskeren, 13. januar 1944.
Den 1. januar 1944 kom de danske forlægninger under dansk administration - dog stadig i et tæt samarbejde med de svenske myndigheder. Artiklen er et interview med kaptajn Læssøe-Pedersen, som var leder for forlægningsafdelingens kontor. Læssøe-Pedersen fortæller om udfordringerne ved at drive de danske forlægninger – for eksempel med at skaffe danske læger og sygeplejesker til alle forlægninger og med at skaffe tøj til de mange beboere.



Postkort fra Fanny til hendes lillebror i Theresienstadt


I Sverige sender 19-årige Fanny et postkort til sin 5-årige lillebror, der er i Theresienstadt sammen med Fannys mor og tre søskende. Under 'jødeaktionen' blev Fannys mor og tre af hendes søskende arresteret og deporteret til Theresienstadt. Fanny selv flygtede, men på vej over sundet forliste robåden, og hendes far og storebror druknede. Fanny skriver ikke, hvad der er sket. Hun kan ikke bære, at nyheden om den tragiske hændelse skal nå familien i Theresienstadt via et postkort.
Se filmen om Fannys flugt til Sverige



Vejledning for danske flygtninge i Sverige


Vejledningen blev udsendt i juni 1944 af det danske flygtningekontor i Sverige. Den indeholder en lang række informationer, som var vigtige at kende til, når danskerne ankom som flygtninge til Sverige. Det beskrives for eksempel, hvordan modtagelsen af danske flygtninge foregik, hvordan forlægninger fungerede og hvilke regler for pas- og opholdsformaliteter, der gjaldt. Det var også i vejledningen, at de danske flygtninge kunne læse om arbejds- og uddannelsesforhold, økonomisk hjælp, lægehjælp og rationeringskort.



Klagebrev fra danske flygtninge i forlægningen Örenäs

Danske flygtninge boede i såkaldte forlægninger, indrettet i pensionater, hoteller og vandrehjem, indtil de fandt arbejde og bolig andetsteds. Livet på forlægningerne var ikke alle steder uproblematisk. Den 15. januar, 1944 sendte beboerne på forlægningen Örenäs et brev, hvor de klagede over forlægningslederens opførsel. Brevet giver et indtryk af en række af de sociale problemer, der opstod i visse forlægninger, men påpeger også praktiske problemer som kulde pga. indkvarteringsstedets forfatning samt utilstrækkelige forplejnings- og hygiejneforhold.



Pas paa, når De skriver Breve!

Artikel bragt i tidsskriftet, Danskeren, 1. februar 1944.
Breve og forsendelser blev flittigt sendt mellem Sverige, Danmark og udlandet. I kilden opfordres de danske flygtninge til omtanke, når de sender breve til familie og venner. Breve fra Sverige gennemgik censur, så det var vigtigt ikke at nævne navne eller detaljer på fx flygtningehjælpere eller modstandsfolk. 



Det næste Skoleaar

Artikel bragt i tidsskriftet, Danskeren, 18. maj 1944.
Så vidt muligt fortsatte børn og unge deres skolegang i skoler særligt indrettet til de danske flygtningebørn, eller i almindelige svenske skoler. Her er en praktisk vejledning om forholdene for danske børn og unge, som skal meldes til undervisning på en af de danske skoler i Sverige. De danske elever kunne gå på dansk skole i Lund, Gøteborg eller Helsingborg. Mange elever blev indlogeret på skolehjem eller pensionater i nærheden af skolerne, og fx i Gøteborg var det muligt at bo på et skolehjem for ortodokse jøder.



Forlægnings-Liv

Artikel bragt i tidsskriftet, Danskeren, 22. juni 1944.
I artiklen beskriver en af de danske flygtninge forlægningslivet indefra. Efter flugten til Sverige boede han selv på en forlægning, men er nu ’kommet ud’. Han forklarer, at de fleste flygtninge er glade for at slippe væk, fordi forlægningslivet er lig med arbejdsløshed. Det er arbejdsløsheden, som de danske flygtninge vil væk fra, fordi arbejdsløsheden lænker den enkelte flygtning til forlægningen.



Interessante Tal om Flygtningekolonien

Artikel bragt i tidsskriftet, Danskeren, 6. oktober 1944.
De danske flygtninge bestod af mennesker i alle aldre og med meget forskellige behov. Denne artikel fremlægger en række tal, som stammer fra en statistik om flygtningekolonien. Tallene viser blandt andet, at flere danske flygtninge er kommet i arbejde og dermed er fraflyttet forlægningerne. Desuden fremgår det, at der er oprettet yderligere en dansk skole, så i alt 445 danske børn nu går i dansk skole i Sverige.



Tyskernes Jødepropaganda fejrer Triumfer

Artikel bragt i tidsskriftet, Danskeren, 9. februar 1945.
De jødiske flygtninge udgjorde en stor andel af de danske flygtninge i Sverige. Men til gruppen af danske flygtninge hørte også modstandsfolk, fiskere, der havde sejlet illegale ruter, politiske flygtninge samt folk med nazistiske sympatier eller relationer til besættelsesmagten, der gjorde at de måtte flygte fra Danmark i krigens sidste år. Blandt de danske flygtninge opstod der gnidninger og konflikter grupperne i mellem, herunder på grund af antisemitisme. I artiklen opfordres læseren til at gøre op med talemåder, der skelner mellem ”danske” og ”jødiske” flygtninge for på den måde at komme antisemitismen til livs.




Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk