Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Fokus>Oktober 43: De danske jøders flugt til Sverige>Kilder>HjemkomstenPrint

Hjemkomsten


Glæden var stor blandt de tusindevis af danske flygtninge i Sverige, da BBC London d. 4. maj om aftenen annoncerede, at krigen var slut. Med krigens afslutning fulgte også et stort planlægningsarbejde vedrørende hjemrejsen. Stillinger skulle opsiges og arbejde afsluttes, skoler lukkes, de midlertidige boliger pakkes ned og tusindevis af mennesker skulle transporteres tilbage over sundet. Med hjemkomsten til Danmark fulgte også en række problemer. Tusinder skulle genhuses, fordi de havde mistet boliger og ejendele, mange skulle finde nyt arbejde, starte uddannelser eller have tilkendt erstatning - og helt grundlæggende skulle alle genintegreres i det danske samfund.
 
Her finder du en række kilder, der belyser forskellige aspekter af hjemrejsen og hjemkomsten.


Fokus på Oktober 43
Artikler

Film og lyd

Kilder


Læs om de danske jøders hjemrejse og hjemkomst til Danmark

En seng, en madras, to børnesenge...

I forbindelse med hjemrejsen til Danmark skulle udlånte genstande tilbageleveres til flygtningekontoret i Sverige. Opstillingen er en liste over genstande, som en dansk flygtningefamilie har lånt af flygtningekontoret under deres ophold i Sverige. Familien har blandt andet lånt en seng, en madras, to børnesenge og to børnemadrasser. 



Planlægning af hjemrejsen


De mange tusinde danske flygtninges hjemrejse til Danmark var længe under forberedelse. Ikke alene skulle danskerne forlade de midlertidige hjem, de havde etableret, men modtagelsen i Danmark skulle også planlægges. I disse tre artikler fra tidsskriftet Danskeren kan man aflæse den konkrete procedure samt finde praktiske oplysninger vedrørende hjemrejsen.



Rejser lørdag – læg nøglen under måtten


Der var store forventninger til hjemkomsten, og mange jødiske familier vendte hjem til intakte boliger og ejendele. Nogle havde på forhånd truffet aftaler med familie og venner om adgang til deres lejligheder og huse, som havde været beboet, mens de var i eksil. Her et telegram, afsendt den 18. maj 1945, til en modtager i Lyngby, nord for København. Telegrammet angiver, at afsenderen rejser fra Sverige om lørdagen, og at modtageren af telegrammet derfor bedes lægge nøglen under måtten.  



Pinlig Affære omkring Øregaard Gymnasium

Artikel bragt i Socialdemokraten, september 1945.
Nogle flygtninge have ikke noget at vende hjem til – deres boliger var lejet ud og deres ejendele stjålet eller solgt. Myndighederne etablerede derfor midlertidige indkvarteringssteder på fx skoler og gymnasier, hvor flygtningene kunne bo, indtil de kunne etablere sig på ny. Denne artikel fra Socialdemokraten handler om Øregaard Gymnasium, der husede hjemvendte flygtninge. Artiklen diskuterer, om de negative reaktioner hos elevernes forældre grænser til antisemitisme.



Vejledning om erstatning til flygtningene

Den danske Rigsdag vedtog i oktober 1945 ”Loven om erstatning til Besættelsestidens Ofre”. Denne vejledning fra Centralkontoret for Særlige Anliggender for Storkøbenhavn er til personer, som vil søge erstatning for død, invaliditet, tingsskadeerstatning, kompensation for udgifter til flugt mv. Vejledningen fortæller blandt andet, at det er muligt at søge erstatning, hvis man har måttet forlade sin bolig, sit erhverv eller sin uddannelse, fordi man blev forfulgt af besættelsesmagten. 



Ansøgning om erstatning på grund af flugt

I denne ansøgning, som er indleveret den 7. september 1945, gør ansøger rede for de udgifter, han har haft i forbindelse med sin flugt til Sverige. I ansøgningen kan man blandt andet læse, at han er flygtet på grund af jødeforfølgelse, og at han ikke ved, hvem han betalte for sin flugt til Sverige.





Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk