Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Fokus>Kunst og folkedrab>Sort Mælk>Må en historiker vise følelserPrint


Må en historiker vise følelser?


– 

Gitte Villesen, authentic. objective. subjective. Or which rules does one follow?

Authentic.objective.subjective. Or which rules does one follow from Auschwitz-dag on Vimeo.

© Gitte Villesen og Galleri Nicolai Wallner, spilletid 40 min.
Arbejdsspørgsmål
Sæt ord på historikernes erfaringer med at lave udstillingen.

Hvilke overvejelser skaber værket hos dig?

Hvorfor tror du, Villesen har ønsket at høre om historikernes personlige erfaringer?

Diskutér, om en historiker altid bør være neutral, eller han/hun må vise følelser i sit arbejde som historiker.

Diskutér, om objektiv historieskrivning er mulig.

Hvilke budskaber læser du i værket?


© Maria Laub

© Gitte Villesen og Galleri Nicolai Wallner

Ordforklaring:

Videokunst: Film og video i analog og digital form. Videoer kan både fremstå som professionelt filmede og klippede, abstrakte, poetiske og som hjemmevideooptagelser. Videoværker kan også inddrage rummet, de bliver vist i, og andre materiale, som gør værket til en videoinstallation.

Temaer
Historieskrivning, kollektiv erindring, kunst versus historie, objektivitet, subjektivitet, følelser, autenticitet.

Om Villesens værk
Authentic. objective. subjective. Or which rules does one follow? (Autentisk. objektiv. subjektiv. Eller hvilke regler skal man følge?) er en video med seks interviews med forskellige historikere. I videoen fortæller de om deres arbejde med at lave udstillingen Auschwitz-prozess 4 Ks 2/63 Frankfurt am Main, som var en udstilling om den første Auschwitz-retssag. Retssagen fandt sted i årene 1963-65, hvor 21 nazister blev anklaget for at deltage i drab på jøder og andre forbrydelser mod menneskeheden.

Historikernes arbejde bestod blandt andet i at arkivere og formidle historien om retssagen, hvor de gennemlyttede og nedskrev mere end 100 timers lydoptagelser. I værket fortæller historikerne om deres oplevelser undervejs i arbejdet, følelsesmæssige reaktioner på det, de hørte, og udfordringer ved at arbejde med at dokumentere det historiske forløb omkring retssagen. En af historikerne fortæller blandt andet om, hvordan nogle af vidnerne lyver, men at dette ikke kan dokumenteres ud fra lydoptagelserne fra retssagen alene. Denne viden stiller hende i et dilemma omkring en objektiv og sandfærdig transskribering af lydoptagelserne fra vidnerne.

Værket var oprindeligt del af udstillingen Auschwitz-prozess 4 Ks 2/63 Frankfurt am Main, hvor Villesen sammen med tolv øvrige kunstnere gav deres nutidige respons på retssagen og historien omkring den ud fra et kunstnerisk ståsted.

Om Villesens kunst
Danske Gitte Villesen arbejder med video, installation og fotografi. Hun er især kendt for sine videoer, der er en slags dialogbaserede portrætter. I videoerne har Gitte Villesen udviklet en særlig form for personlig dokumentarisme, hvor hun både filmer og samtaler på en gang. Kunstneren bag kameraet er altid til stede i værkerne med kommentarer og spørgsmål, men Villesen selv ses kun i korte glimt. I sine tidlige værker portrætterer hun især hverdagslivet og de nære relationer. Gennem de individuelle historier og skæve eksistenser diskuterer hun normalitetsbegrebet, og de umiddelbart almindelige mennesker viser sig at være ikke så gennemsnitlige endda med hver deres unikke historie.

Villesens har også en interesse for mennesker med en særlig baggrund eller beskæftigelse. Blandt andet har hun mødtes med en gambisk musiker og magiker samt hans familie og talt om hverdagsliv og kønsroller. Hun har portrætteret 66-årige Niels, som i 1997 sprang ud som den Solveig, han altid gerne ville være. Samtalerne virker oprigtige og på den interviewedes præmisser, fordi Villesen formår at skabe en særlig intim, fortrolig og åbenhjertig stemning i sine samtaler. Dog er hun meget bevidst om, at hendes spørgsmål præger fortællingen, hvilket også sætter rammen for hendes overordnede interesse for kompleksiteten omkring autenticitet, objektivitet og måder at skildre personlige historier.
 


Artiklen er skrevet af Natalia Gutman, mag.art. i kunsthistorie og kurator bag udstillingen Sort Mælk - Holocaust i ny kunst i samarbejde med DIIS, august 2014. Artiklen er del af undervisningsmaterialet "Sort Mælk - Holocaust i ny kunst”.

Bliv klogere på holocaust 

Hvad er "rigtig" historie?

Hvordan ved vi, Holocaust har fundet sted?

Historie bliver brugt og misbrugt i samfundet i dag.
Læs om kampen om historien

Nogle mennesker benægter, at Holocaust fandt sted.
Læs om Holocaustbenægtelse

Holocaust er meget veldokumenteret.
Se eksempler på kilder om Holocaust

En række tyske krigsforbrydere blev retsforfulgt umiddelbart efter krigen.
Læs om Nürnberg-processen

Hvad sker der efter folkedrab?
Læs om livet og retsopgør efter folkedrab
 
Nazisterne forsøgte at skjule folkedrabet på jøderne 



Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk