Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Fokus>Kunst og folkedrab>Sort Mælk>Overgreb i sagens tjenestePrint

Overgreb i sagens tjeneste?

– 

 Artur Zmijewski, 80064


Klik på billedet for at se værket på Museum of Modern Art i Warsawa
© Artur Zmijewski, Foksal Gallery Foundation og Galerie Peter Kilchmann
Spilletid 9 min. Klik på billedet for at se videoen på Museum of Modern Art i Warsawa
Arbejdsspørgsmål
Sæt ord på de følelser, værket vækker i dig?

Hvad er Tarnawas indvendinger mod gentatoveringen?

Hvorfor tror du, at Tarnawa går med til at få genoptegnet sin tatovering?

Diskutér, om det er okay, at Zmijewski overtaler til gentatovering?

Diskutér, hvilket formål Zmijewski har med værket?

Diskutér, om (for)målet helliger midlet i dette værk?

Mener du, man bør omgås overlevende fra Holocaust på en særlig måde, hvorfor/hvorfor ikke?

Diskutér, hvad provokerende kunst bidrager med?


© Artur Zmijewski, Foksal Gallery Foundation og Galerie Peter Kilchmann

© Artur Zmijewski, Foksal Gallery Foundation og Galerie Peter Kilchmann
Ordforklaring

Re-enactment: En måde at formidle eller genopføre historie på, hvor deltagerne forsøger at genskabe en bestemt tidsperiode, begivenhed eller situation.

Temaer:
Overgreb, re-enactment, Auschwitz, dehumanisering, stigmatisering, fjendebilleder, personlig erindring, angst for glemsel, kollektiv erindring, personligt traume, provokation.

Om Zmijewskis værk
80064 er en video, hvor Zmijewski er i dialog med den 92-årige tidligere Auschwitz-fange, Jozef Tarnawa. Filmen udspiller sig hos en tatovør, hvor vi er vidne til en samtale mellem Zmijewski og Tarnawa om Tarnawas oplevelser som polsk fange i KZ- og udryddelseslejren Auschwitz. Samtalen drejes hen på det ID-nummer, som alle arbejdende fanger i Auschwitz fik tatoveret på armen. Tatoveringerne var en måde for nazisterne at registrere og holde styr på fangerne. Tarnawas fangenummer var 80064. Tarnawa fortæller om forskellige oplevelser fra lejren og bliver spurgt, om han vil vise sin tatovering. Han tager sin blazer af, ruller skjorteærmet op og viser nummeret 80064. Herefter forsøger Zmijewski at overtale Tarnawa til at få nummeret gentatoveret. Tarnawa er modvillig, men Zmijewski er insisterende og presser den ældre mand.

I værket gør Zmijewski beskueren vidne til en re-enactment af det skelsættende øjeblik, hvor Tarnawa i sin tid blev tatoveret i Auschwitz. Ved at genoptegne tatoveringen rekonstruerer Zmijewski overgrebet og reproducerer det øjeblik, hvor mennesket Tarnawa gik fra at være et individ til at blive et nummer.

Om Zmijewskis kunst
Når polske Artur Zmijewski skaber kunst, ønsker han at påvirke os: at skabe en reaktion og måske endda en decideret forandring efter oplevelsen af hans kunst. Han mener, at kunst i dag ikke længere har en effekt, og at kunst bør have som formål at ændre samfundet. Denne motivation viser sig tydeligt i Zmijewskis virke, hvor han ofte er politisk og til tider politisk ukorrekt. Som kurator på Berlin Biennalen i 2013 skabte han stor debat omkring kunstens politiske potentiale med en række kontroversielle værker, bl.a. hans egen video Berek. Her leger nøgne mennesker tagfat i, hvad der umiddelbart ligner et neutralt rum, men som viser sig at være et gaskammer.

Zmijewski arbejder generelt med svære problemstillinger, hvis sensitivitet udnyttes og bruges til at skabe kontroversielle og urovækkende situationer. Han har blandt andet samarbejdet med blinde og instrueret dem i at male store billeder, han har organiseret et kor med døve børn og fået polske emigranter i Israel til at synge den polske nationalsang. Zmijewskis videodokumenterede møder med forskellige mennesker kan virke grænseoverskridende for både deltagerne og for publikum. Zmijewskis nøgterne og nærmest kyniske optræden over for de deltagende parter skaber en stemning af overgreb. Han udfordrer grænserne for en anstændig og respektfuld omgang med andre mennesker og iscenesætter komplicerede problemstillinger i kunst, hvor vi konfronteres med hans kompromisløse måde at hellige målet til midlet.

Artiklen er skrevet af Natalia Gutman, mag.art. i kunsthistorie og kurator bag udstillingen Sort Mælk - Holocaust i ny kunst i samarbejde med DIIS, august 2014. Artiklen er del af undervisningsmaterialet "Sort Mælk - Holocaust i ny kunst”.

Bliv klogere på Holocaust

3 millioner jøder omkom i lejrene Auschwitz-Birkenau, Chelmno, Majdanek, Treblinka, Belzec og Sobibor.
Læs om Auschwitz-Birkenau, som krævede flest ofre

Over 1,1 millioner mennesker døde i Auschwitz mellem 1940 og 1945.
Læs om hverdagen i Auschwitz

Læs om andre, der overlevede Holocaust

Auschwitz er åben for besøgende og fungerer også som museum i dag.
Læs om at besøge Auschwitz

Det tog Arelette Andersen 45 år at kunne fortælle om sine oplevelser i Auschwitz.
Hør Arlette Andersens beretning



Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk