Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Fokus>Kunst og folkedrab>Sort Mælk>Skal man tie eller tale om traumerPrint


Skal vi tie eller tale om traumer?

– 

Yvette Brackman, Of Living and The Dead


Of living and the dead on Vimeo. Spilletid 17 min.

Arbejdsspørgsmål
Beskriv værket og dét, som du finder interessant ved det.

Hvorfor bruger Brackman forskellige genstande til at videreformidle historien om sin familie?

Hvorfor tror du, det tog så lang tid for Brackman at tale med moren om hendes oplevelser?

Diskutér, om det er vigtigt at kende sin families historie?

Er det relevant at lave kunst om noget så personligt og traumatisk, hvorfor/hvorfor ikke?

Hvad kan vi lære af personlige historier sammenlignet med historiske tekster, bøger etc.?

Diskutér, om man kan arve et traume?


© Still fra Of Living and The Dead

© Still fra Of Living and The Dead
Ordforklaring

Videokunst: Film og video i analog og digital form. Videoer kan både fremstå professionelt filmede og klippede, abstrakte, poetiske og som hjemmevideooptagelser. Hvis videoværker også inddrager rummet de bliver vist i og andre materialer, bliver værket til en videoinstallation. 

Temaer


Personlig erindring, kroppen som erindringssted, familiehistorie, videregivelse af traume til næste generation, fortrængning, fortielse, Holocaust-overlevendes børn.


Om kunstværket

Of Living and The Dead (Syv Minder) er en videoinstallation fra 2012, som består af en dialog med Brackmans mor, som er Holocaust-overlevende, samt en performancevideo og en række genstande, som Brackman har udvalgt til at illustrere morens historie med. I videoen bliver vi præsenteret for syv fortællinger om morens skæbne som jøde under Holocaust i Rusland og i Polen. Dialogen med moren bliver optaget forskellige steder i morens hjem i USA. Brackman brugte over tre år på at undersøge forskellige historiske forhold knyttet til sin families historie og at føre dialogen med moren om hendes erindringer.

Om Brackmans kunst
Yvette Brackman arbejder med mange forskellige kunstformer såsom installation, video, fotografi, tekstiler og performance. Kendetegnende for Brackmans praksis er en nærgående arbejdsproces med dybdegående research. Hun engagerer sig personligt i de emner, hun undersøger og skaber tætte relationer til de personer, der er en del af hendes research. Et eksempel er, når Brackman opsøger tidligere Gulag-fanger og deres familier i Yamal i Sibirien for at undersøge, hvordan de lokale kulturer blev påvirket kulturelt og geografisk af Stalins arbejds- og straffelejre.

Brackmans egen familie kommer fra Rusland og emigrerede senere til USA, hvor Brackman er født og opvokset. Brackman selv er bosiddende i Danmark. Hendes familiemæssige baggrund er en væsentlig inspiration, men hendes værker er ikke som sådan biografiske. Politiske og sociale strukturer, fordrivelse, migration, eksil og oprindelse er centrale temaer i Brackmans kunst, som åbner op for generelle problemstillinger omkring erindring, herkomst og forbindelsen mellem identitet og krop.
 

Artiklen er skrevet af Natalia Gutman, mag.art. i kunsthistorie og kurator bag udstillingen Sort Mælk - Holocaust i ny kunst i samarbejde med DIIS, august 2014. Artiklen er del af undervisningsmaterialet "Sort Mælk - Holocaust i ny kunst”.

Bliv klogere på Holocaust

Jødiske børn blev tidligt udskilt og isoleret fra det tyske samfund.
Læs om børn som ofre

Hør om livet efter Holocaust.
Seks danske overlevende fortæller om tiden efter Theresienstadt

Selv når KZ-fanger havde overlevet lejrene, døde tusinder af underernæring og sygdom.
Læs om tiden efter Holocaust

I Nürnberg blev der oprettet en international militærdomstol, der definerede og faslagde ansvaret for forbrydelserne under krigen.
Læs om det retslige efterspil



Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk