Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Fokus>Kunst og folkedrab>Sort Mælk>Kan man være et stolt offerPrint


Kan man være et stolt offer?

– 

Zoya Cherkassky, Jude


© Zoya Cherkassky, foto udlånt af Rosenfeld Gallery
Arbejdsspørgsmål
Hvilke associationer skaber værket?

Hvad mener du, davidsstjernen symboliserer?

Hvorfor har Cherkassky transformeret det markante kendemærke til en broche i guld?

Hvilke følelser ville det vække i dig at bære brochen?

Er Holocaust noget, man kan smykke sig med?

Hvilke budskaber ligger der i Cherkasskys værk?

Hvordan ville du have det med at blive tvunget til at skilte med en privatsag som fx at være homoseksuel, skilsmissebarn eller jomfru?

Diskutér, om der er grupper i dag, som bliver stigmatiseret. Hvordan?


© Zoya Cherkassky, foto udlånt af Rosenfeld Gallery

© Zoya Cherkassky, foto udlånt af Rosenfeld Gallery

Ordforklaring

Appropriation: Et kunstnerisk greb, hvor kunstneren bruger et kendt motiv eller repræsentation, og giver det en ny betydning eller drejning i sit kunstværk.

Temaer
Antisemitisme, intolerance, stigmatisering, udstillelse, eksklusion, fjendebilleder, propaganda, folkeforførelse, dehumanisering, kollektivt traume, offerroller, appropriation.

Om kunstværket
Værket Jude (Jøde) fra 2001-2002 er en serie med tre brocher på 5 x 5 cm fremstillet i guld. Den genkendelige davidstjerne, de gotiske bogstaver og det ædle guld skaber øjeblikkeligt blikfang. Den gule davidsstjerne, som nazisterne tvang jøderne til at bære på tøjet, var en måde at eksludere jøderne fra resten af samfundet. Her er stjernen blevet til et kunstværk og en genstand, man frit kan smykke sig med. Cherkassky sammenstiller på den måde noget negativt med noget positivt og vender dermed betydningen på hovedet. Hun gør et degraderende kendingsmærke til noget, man bliver i tvivl om, er godt eller dårligt. Den umiddelbare stigmatisering og eksklusion bliver her gjort til skamme, og davidsstjernen bliver til en broche med helt nye værdier.

Værket Jude blev skabt i forbindelse Cherkasskys gennembrudsudstilling Collectio Judaica, som behandlede forholdet mellem det jødiske selvbillede og anti-semitiske stereotyper.

Om Cherkasskys kunst 
Ukrainsk-israelske Zoya Cherkassky vidste allerede, fra hun var tre år, at hun ville være kunstner. Da hun i 1991 som 14-årig kom til Israel fra Ukraine, sendte hendes forældre hende direkte på kunstskole. Kendetegnende for Cherkasskys kunst er hendes engagement i det samfund og de sociale forhold, der omgiver hende. Cherkasskys stil er genkendelig, og hendes naive og humoristiske udtryk er samtidig med til at gøre kommunikationen direkte og tilgængelig. Hun stiller ofte skarpt på problemstillinger, som hun kender indefra, fx når hun kaster et kritisk blik på fx museers rolle i samfundet, racisme i Israel og jødisk identitet.

Udover at arbejde selvstændigt er Cherkassky en del af kunstnergruppen New Barbizon, som består af fem kunstnere, der alle har en kunstnerisk uddannelse fra det tidligere USSR, men som nu arbejder i Israel. Gruppen arbejder ud fra det samme princip, som en gruppe franske kunstnere fra byen Barbizon gjorde i midten af 1800-tallet: De var pionererne inden for friluftsmaleriet og ønskede at male deres motiver direkte i naturen. New Barbizon ønsker at iagttage den "urbane jungle“ og skildre tidsånden i et simpelt og realistisk formsprog.

Artiklen er skrevet af Natalia Gutman, mag.art. i kunsthistorie og kurator bag udstillingen Sort Mælk - Holocaust i ny kunst i samarbejde med DIIS, august 2014. Artiklen er del af undervisningsmaterialet "Sort Mælk - Holocaust i ny kunst”.

Bliv klogere på Holocaust

Se billede af en gul jødestjerne, som danske jøder bar i Theresienstadt 

Læs om antisemitisme i Europa og Tyskland


Hvem var jøde ifølge nazisterne?
Læs om den nazistiske raceideologi

Armbind var ikke den eneste måde, nazisterne udskilte jøderne på.
Læs om Nürnberg-racelovene

Det tyske samfund lod sig rive med af Hitler og nazismen og støttede dermed den politik, der udgrænsede jøderne.
Læs om nazisternes propagandaprogram

Under Krystalnatten blev jødiske butikker, synagoger, gravpladser og ejendomme plyndret og hærget.
Læs om Krystalnatten

Hør danskere fortælle om hvordan de bar den gule stjerne i Theresienstadt.
Se film om deres historier 



Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk