Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Fokus>Kunst og folkedrab>Sort Mælk>Træder du på menneskerPrint


Træder du på mennesker?

– Menashe Kadishman, Schalechet




© Maria Laub
Arbejdsspørgsmål
Beskriv ansigternes karakter. Hvordan er de forskellige, og hvordan er de ens?

Hvad betyder det for værket, at publikum kan træde på det?

Hvilken rolle spiller den lyd, værket afgiver, når man træder på det?

Hvilken symbolsk betydning kan du aflæse i værket?

Kender du til grupper i samfundet, der bliver trådt på, og hvad ligger der til grund for det?

Værkets titel er "Faldne Blade". Hvilke associationer skaber titlen?

© Maria Laub

© Maria Laub

Ordforklaring

Installationskunst:

Billedkunstnerisk genre, hvor værket bevidst inddrager rummet, det er placeret i.

 

Temaer
Dehumanisering, umenneskeliggørelse, medansvarlighed, offer versus bøddel, installationskunst.

Om Kadishmans værk


Schalechet (Faldne Blade) er en installation, som publikum inviteres til at træde på. Installationen består af 300 stålansigter, der ligger hulter til bulter i en bunke på gulvet. De mange hoveder vejer tilsammen over to tons. De store og små ansigter ligger rustne med åbne munde og tomme øjenhuller. Træder man på dem, vil ens skridt afgive en gennemtrængende lyd, når det ene stålansigt støder imod det næste.
 
Værket inddrager publikum fysisk og stiller spørgsmålstegn ved den enkeltes engagement og (med)ansvar, når man selv træder på andre – eller er vidne til, at andre mennesker bliver trådt på. Faldne Blade åbner op for refleksioner over umenneskeliggørelse, håbløshed og sætter fokus på os selv som mennesker med etisk og moralsk ansvar.


Om Kadishmans kunst
Israelske Menashe Kadishman har fra sin karrieres begyndelse arbejdet med skulptur. Som ung arbejdede han som fårehyrde i en kibbutz, hvilket har sat sit præg på hans motivverden, hvor natur, træer og især fåret er blevet hans varemærke. Hans tidlige skulpturer bærer præg af eksperimenter, hvor tyngdeloven bliver udfordret i store skulpturer af stål, aluminium og glas. I 1970'erne studerede Kadishman på St. Martin School of Art og Slade School of Art i London, hvor hans udtryk blev mere minimalistisk og med fokus på det konceptuelle.

I 1978 fik Kadishman stor opmærksomhed for sin deltagelse i Venedig Biennalen, hvor han deltog med en performance i den Israelske Pavillon. I performancen malede han direkte på en flok levende får og skabte på den måde et konkret møde mellem kunst og natur. Fårenes livlighed, lugten og mærkningen med maling kombinerede en fysisk og symbolsk værdi. Dette værk blev startskuddet til hans senere brug af fåret som symbol på offeret; liv og død. Senere begyndte han at male portrætter af får i en farverig og ekspressiv stil, hvor fåret som symbol på liv, død og offer blev endnu tydeligere.


Artiklen er skrevet af Natalia Gutman, mag.art. i kunsthistorie og kurator bag udstillingen Sort Mælk - Holocaust i ny kunst i samarbejde med DIIS, august 2014. Artiklen er del af undervisningsmaterialet "Sort Mælk - Holocaust i ny kunst”.

Bliv klogere på Holocaust 

100 millioner mennesker har mistet livet som følge af folkedrab.
Hvad er folkedrab?

Folkedrab finder stadig sted i dag.
Læs, hvordan folkedrab opstår

Kan alle blive gerningsmænd?
Læs om gerningsmænd – mennesker eller monstre?

Kunstnere fra hele verden beskæftiger sig stadig med Holocaust.
Læs om kunst og Holocaust

Tyskland har en af de mest markante mindekulturer omkring Holocaust.
Læs om kunst i Tyskland efter 2. Verdenskrig

Flere grupper end jøder var ofre for nazisternes menneskesyn.
Læs om andre offergrupper



Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk